Workshopprogram

Center for Forebyggelse i praksis har i Alliancen mod social ulighed i sundhed (2019-2023) arbejdet med at give fagprofessionelle og ledere inden for sundhedspleje, dagtilbud, skole og fritidsmiljøer inspiration til, hvordan der med afsæt i både universelle indsatser og målrettede lokale indsatser, kan arbejdes med at styrke mere lighed i sundhed og trivsel blandt børn.

Kom med og hør om, hvordan kommuner arbejder med at fremme større lighed i sundhed blandt børn. På workshoppen præsenteres faglige anbefalinger og praksiseksempler til, hvordan kommunen kan styrke indsatsen, og to kommuner fortæller om deres konkrete erfaringer med at opbygge kapacitet og styrke indsatsen. Deltagerne i workshoppen inviteres undervejs til at bidrage med viden og erfaringer til det videre arbejde.

Lene Dørfler og Lisbeth Holm Olsen, Center for Forebyggelse i Praksis, KL.

På workshoppen præsenteres erfaringer med dialogværktøjet ”Evidensinformeret folkesundhedsarbejde”, som er en del af selskabets nye GPS (God Praksis i Folkesundhed). Dialogværktøjet viser hvordan vi systematisk kan arbejde sammen om at skabe og anvende den bedst tilgængelige viden, nemlig:

• evidens om årsager til og udbredelse af sundhed og sygdom
• evidens om effekter af indsatser
• evidens om organisering og implementering.

Workshoppen vil tage udgangspunkt i deltagernes erfaringer og udfordringer med at arbejde med evidens i forskellige kontekster, hvor beslutningstagere, fagpersoner, borgere og patienter samarbejder.

Christina Bjørk Petersen, Anders Blædel Gottlieb Hansen, Ole Nørgaard m.fl.

Søvn har afgørende betydning for mennesker livskvalitet og fysiske og mentale sundhed i alle livsfaser. Der er da også stor og fortsat stigende interesse for, hvad der påvirker søvnen og for at indtænke søvn i indsatser, som skal forbedre folkesundheden. I denne workshop dykker vi ned i søvn i et folkesundhedsperspektiv – med sundhedsfremmebrillerne på. Hvordan sover danskerne egentlig? Og hvad kan vi gøre for at komme til at sove bedre – både helt inde i soveværelset, og når vi er vågne? Vi belyser også hvilken betydning stress, arbejdsmiljø og natarbejde har for søvnen, og workshoppens deltagere kan lade sig inspirere af, hvilke initiativer og indsatser der er i gang på området.

Det får du med hjem:

• Dugfrisk viden om betydningen af søvn for helbredet og de faktorer i vores hverdag, der påvirker søvnen.
• Inspiration til sundhedsfremmende indsatser målrettet søvn krydret med praksisnære cases, som beskriver indsatser og værktøjer, der virker.
• Indsigt og deltagelse i drøftelser om, hvad det vil sige ”at sove godt”? Hvorfor er det vigtigt i et folkesundhedsperspektiv at tale om søvn, hvad er de nyeste tendenser? Hvad er der behov for? Søvn er vigtigt for alle, men er der nogle særlige lovende strategier eller målgrupper, som er i fokus? Hvem der skal gøre hvad og hvornår?

Christina Bjørk Petersen, lektor, SDU, Louise Dal, Sund By Netværket, Kirsten Nabe-Nielsen, seniorforsker, NFA

Indikatorer og ‘outcomes’ som anvendes til at måle kvalitet i sundhedsvæsenet er med til at forme de løsningsforslag, der bliver stillet og de forebyggelsesindsatser, der bliver iværksat. Dog er de koncepter og definitioner, der bliver
anvendt, ikke altid meningsfulde ind i den konkrete sammenhæng, hvilket kan medvirke til at skabe uhensigts-
mæssige rammer for både de sundhedsprofessionelles arbejde og for borgernes møde med sundhedssektoren.
I denne workshop tager vi udgangspunkt i et stigende behov for tværvidenskabelig viden til at løse sundhedsvæsenets komplekse problemstillinger. Vi præsenterer eksempler fra to forskningsprojekter og vores arbejde med koncepterne “forebyggelige indlæggelser” og “genindlæggelser” i samspil med de observationer og resultater, der fremkom i vores studier. “Forebyggelige sygehusophold blandt ældre” og “Akutte somatiske/psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage” er to indikatorer, som skal måles på og sikre henholdsvis “Bedre sammenhængende patientforløb” og “Styrket indsats for kronikere og ældre patienter”. Men hvilke afledte virkninger af indikatorerne kan spores i de sundheds-
professionelles arbejde og i borgernes forløb? Hvilket fokus fremmer indikatorerne, og hvad bliver ladt i baggrunden?
På workshoppen vil deltagerne få mulighed for at dele umiddelbare refleksioner og eventuelle konkrete erfaringer med kvalitetsindikatorer og forebyggelsesarbejde, samt engagere sig i en debat om, hvordan vi kan sikre, at vi måler på de ‘rigtige’ faktorer for at fremme folkesundheden. Dertil indgå i diskussioner om, hvordan viden fra flere forskellige discipliner og metoder kan bruges til at nuancere brugen af kvalitetsindikatorer.

Cecilie Nørby Lyhne, lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Anna Louise Skovgaard, forsker, Universitetsklinikken, Center for Planlagt Kirurgi, Silkeborg Hospital

I de seneste år har begrebet ”kommercielle determinanter for sundhed” tiltrukket opmærksomhed inden for sundhedsforskning og praksis. Dette begreb udvider den traditionelle forståelse af
sociale determinanter for sundhed og fokuserer på, hvordan aktører med kommercielle interesser påvirker folkesundheden.
Kommercielle aktører kan bidrage positivt eller negativt til sundhed og samfundet. Positivt ved at levere essentielle produkter og ydelser; negativt ved bl.a. gennem forskellige aktiviteter at øge forbruget af skadelige produkter.
Forskere inden for feltet har tidligere anvendt begreber som ”industriel epidemi” og ”de
sygdomsfremmende virksomheder” for at adressere kommercielle aktørers negative indflydelse på folkesundheden.
Forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Statens Institut for Folkesundhed har nedsat en gruppe, der arbejder for at sætte fokus på emnet samt definere og beskrive
”kommercielle determinanter for sundhed” på dansk. Initiativet søger at skabe en klar forståelse af begrebet samt metoder til at adressere kommercielle aktørers virkemidler og indflydelse på
folkesundheden. I januar i år bragte vi et indlæg til Dansk Selskab for Folkesundheds ”Fagligt input”, og vi har efterfølgende afholdt et webinar med stor tilslutning og interesse fra bl.a.
kommuner, NGO’er, sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner og fonde.
På Den Nationale Folkesundhedskonference 2024 vil vi fortsætte dialogen fra webinaret og
arbejde videre med at afdække betydningen af kommercielle determinanter for sundhed i en dansk kontekst, herunder hvordan vi kan inddrage denne viden i vores sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

Charlotta Pisinger, professor, Sofie Kirstine Bergman Rasmussen, videnskabelig medarbejder og Nina Kamstrup-Larsen, forsker, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Nanna Schneekloth Jarlstrup, forsker, Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Sanja Golubovic, Steno Diabetes Center Copenhagen.

”Det kan godt være, at det ikke virker, men det gør i hvert fald ingen skade” er ifølge den østrigske sociolog Lisa Gugglberger mindsettet inden for sundhedsfremme. Dette mindset og grundantagelsen om at fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom udelukkende er positivt kan imidlertid blænde for, at indsatser kan have utilsigtede konsekvenser på trods af gode hensigter.

Etiske dilemmaer og utilsigtede konsekvenser af forebyggelse og sundhedsfremme er ikke særligt velundersøgt i forskningen og ofte ikke et fokus i evalueringer af indsatser. Indsatser i forebyggelse og sundhedsfremme påkalder sig en særlig etisk bevågenhed, fordi det primære mål er at ændre en udpeget gruppe menneskers adfærd eller praksis til et antaget bedre eller sundere liv enten ved at intervenere direkte i deres liv eller ved at ændre de strukturelle forhold, der rammesætter og påvirker det.

Formålet med workshoppen er derfor at klæde deltagerne på til kritiske refleksioner omkring egen og andres praksis på forebyggelsesområdet, herunder at overveje potentielle tilsigtede og utilsigtede virkninger, inden man igangsætter en indsats samt at håndtere de etiske dilemmaer, der løbende kan opstå, mens man udfører en indsats.

Workshoppen vil således:

1) Inspirere deltagerne til kritiske refleksioner omkring antagelser i egne og andres indsatser fx antagelser om sundhedsforståelser, ’det gode liv’ og ’dem med størst behov for indsats’.

2) Give deltagerne nogle værktøjer til at overveje og forebygge potentielle utilsigtede konsekvenser af igangværende eller planlagte indsatser

3) Give deltagerne mulighed for at dele og drøfte erfaringer med mødet og håndteringen af etiske dilemmaer, der opstår i det praktiske arbejde med forebyggelse og sundhedsfremmeindsatser fx i forhold til stigmatisering, kropsopfattelse mm

Rikke Fredenslund Krølner og Marie Broholm-Jørgensen, seniorforskere ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU og en repræsentant for en kommune

Marie Grønkjær, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden, Jes Bak Sørensen og Finn Breinholt Larsen, DEFACTUM, Region Midtjylland, Naja Ramskov Krogh, Region Syddanmark og Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Personer, der oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet er målgruppen for rehabiliterende indsatser.

Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.

Rehabilitering går på tværs af fagområder og i Danmark foregår meget rehabilitering i kommunerne. 

Desværre er der også stor ulighed i rehabilitering – en ulighed som også truer folkesundheden. Ulighed i sundhed er tæt associeret med manglende lighed i forhold til at leve med konsekvenser af sygdom.

Denne workshop omhandler nyeste syn på rehabilitering, funktionsevne og ICF – som en biopsykosocial referenceramme for rehabilitering og sundhed generelt.

Vi lægger efterfølgende op til dialog om betydning af og mulighed for, hvordan rehabilitering løfter folkesundheden med fokus på personer med langvarig eller kronisk sygdom.

Oplægsholdere:

Thomas Maribo, professor, ph.d., forskningsleder DEFACTUM, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Claus Vinther Nielsen, professor, ph.d., socialoverlæge, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, RH Gødstrup, DEFACTUM, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.