Fagligt input 2023-2024

I begyndelsen af juli indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en rammeaftale om reform af kandidatuddannelserne på landets universiteter. De overordnede mål i aftalen er, at universiteterne skal udbyde 10 procent 1¼-årige kandidatuddannelser og 20 procent erhvervskandidatuddannelser samt optage 2.500 flere internationale studerende om året. Med dette står uddannelsessektoren (endnu engang) over for en tid med forandringer – dog med lidt længere tidshorisont, idet disse mål først skal realiseres inden 2032.

Vi ved endnu ikke, om eller hvordan kandidatuddannelserne inden for folkesundhedsvidenskab og lignende fagområder bliver påvirket. Der er ved at blive nedsat et kandidatudvalg bestående af repræsentanter fra universiteterne, de studerende samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dette udvalg skal frem til efteråret 2024 komme med et oplæg til en samlet plan for alle bachelor- og kandidatuddannelser og konkrete institutionsplaner.

Selvom vi venter på detaljerne om reformens påvirkning på vores fagområde, er det vigtigt, at vi som videnskabeligt selskab allerede nu tager aktiv del i diskussionen om, hvordan vi kan forme de bedste uddannelser i folkesundhedsvidenskab inden for de politiske rammer og vinde. Vores uddannelsesprogrammer i folkesundhedsvidenskab skal ikke blot være på højeste faglige niveau, de skal også udstyre de studerende med den nødvendige viden, værktøjer og kompetencer til at analyse og tackle komplekse sundhedsudfordringer, som vores samfund står over for. Som selskab er vi i en unik position, idet medlemmerne både er aktive deltagere i folkesundhedssektoren og arbejdsgivere, såvel fra den offentlige sektor som den private sektor. Medlemmerne har en essentiel viden og indsigt – også ift. hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for. Lad os bruge dette forum til at arbejde sammen for at gøre opmærksom på vigtigheden af vores fagområde, og så vi får skabt uddannelser inden for folkesundhedsvidenskab, som ikke blot opfylder politiske mål, men også styrker vores sundhed og samfund som helhed.

Af Signe Smith Jervelund, lektor og studieleder i folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og forperson for Det Videnskabelige Udvalg under Dansk Selskab for Folkesundhed

CUSTOM konceptet

Det er veldokumenteret, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande har højere forekomst af type 2-diabetes, debuterer tidligere og får flere komplikationer sammenlignet med majoritetsbefolkningen. Samtidig ser vi, at færre deltager i diabetesuddannelse, hvilket kan være afgørende for et velfungerende liv med diabetes og til at forebygge komplikationer. Få forebyggelsestilbud tilbydes på andre sprog end dansk, og der er ofte ikke gjort nogen særlig indsats for at inkorporere sociale eller kulturelle aspekter i relation til metoder, værktøjer eller pædagogisk tilgang.
 
I et samarbejde mellem forskning og praksis besluttede Enhed for Sundhedsfremmeforskning ved Steno Diabetes Center Copenhagen og Center for Diabetes og Hjertesygdomme (CfDH) i Københavns Kommune at gøre noget ved dette og udviklede sammen CUSTOM konceptet. Før CUSTOM blev sat i søen, viste erfaringer fra CfDH, at flere metoder fra standardundervisningen ikke var overførbare til hold med borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Eksem­pelvis var målsætningsværktøjer ikke meningsgivende for målgruppen, idet de havde svært ved at tale om mål og udfyl­de disse. Desuden blev der bragt andre dilemmaer på banen af målgruppen i undervisningen, fx forskellige opfattelser af hvorfor man får diabetes, og hvor meget man selv kan på­virke sit sygdomsforløb, hvilket var udfordrende at håndtere for de sundhedsprofessionelle. Udfordringer med at overføre sundhedsinterventioner fra majoritetsbefolkning til minori­tetsgrupper er beskrevet i litteraturen.
 
CUSTOM står for ’CUlturally Sensitive TOols and Methods’ og er et kulturelt sensitivt uddannelseskoncept til gruppebaseret undervisning, der tilstræber at støtte kommunikation omkring sundhedsfremmende beslutninger, øge motivation og fremme positiv diabetes­håndtering blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund og type 2-diabetes. Meto­den ’Design Thinking’ er anvendt til udviklingen af konceptet for at tilsikre, at indhold og format blev kulturelt tilpasset. Gennem en iterativ proces er konceptet løbende blevet afprøvet og justeret i samskabelse med borgere og sundheds­professionelle. Processen omkring tilpasning af konceptet har været fleksibel og kontinuerlig, og der er foretaget flere justeringer af konceptet - selv efter implementeringen.
 
CUSTOM-konceptet består af seks sessioner og dertilhørende visuelle dialogværktøjer og øvelser, der beskrives i en modulbeskri­velse. Konceptet indeholder yderligere en guide med sundhedspædagogiske principper for undervisningen, herunder opmærksomheds­punkter for underviseren og inspiration til håndtering af konkrete udfordringer i praksis. En række af teknikkerne og værktøjerne relaterer sig til hverdag, diabetesudfordringer, mental sundhed og overblik over behandling, mens de resterende adresserer viden, motivation, målsætning og sundhedsfremme. Konceptet bygger på elementer fra positiv psykologi, personcen­trering og empowerment. Der er udviklet et omfattende billedmateriale af hverdags­situationer og mad, som er udvalgt af målgruppen. Særligt afgørende er rammesætning af undervisningen og hver enkelt session, både i forhold til indhold, roller og tolkning.
 
CUSTOM er afprøvet på næsten 100 borgere med type 2-diabetes og arabisk, urdu eller tyrkisk som førstesprog. Vi finder i et nyligt publiceret studie en høj grad af deltagelse og tilfredshed samt ny viden og kompetencer. De biologiske målinger viser, at borgerne efter endt undervisningsforløb bl.a. har lavere HbA1c, BMI og vægt, også seks måneder efter endt forløb. Kost- og motionsvaner forbedres også efter afsluttet diabetesuddannelse og seks måneder efter. Desuden rapporterer borgerne forbedringer på psykosociale aspekter, idet de oplever mindre træthed og lavere diabetesrelateret stress ved seks måneders opfølgning. I et nyopstartet samarbejde tilpasses CUSTOM til ressourcer og vilkår i Brøndby Kommune, Albertslund Kommune og Glostrup Kommune.
 
Både værktøjer og guide kan downloades fra hjemmesiden, hvor der også er link til det publicerede studie https://www.sdcc.dk/fagfolk/materialer/dialogvaerktoejer/Sider/CUSTOM-konceptet.aspx

Hempler NF, Fagt C, Olesen K, Wagner S, Rasmussen LB, Laursen DH, Glümer C, Nygaard M, Willaing I. Improving Health and Diabetes Self-Management in Immigrants with Type 2 Diabetes Through a Co-Created Diabetes Self-Management Education and Support Intervention. Journal of Community Health. 2022 Nov. doi.org/10.1007/s10900-022-01151-y.

Leveret af Nana Folmann Hempler. Nana er seniorforsker og teamleder Diabetes Management Forskning, Sundhedsfremme Team: Lighed og diabetes. Nana er desuden medlem af DSFFs bestyrelse, som hun også tidligere har været forperson for.

”Hvorfor er naturen vigtig for os?”. Det var temaet på et arrangement, jeg deltog i arrangeret af ”Naturfrisk Netværket”, som Sund By Netværket og Friluftsrådet er gået sammen om.  Jeg var lettere skeptisk, jeg synes at spørgsmålet er retorisk og grænsende til det overflødige, men samtidig var jeg også begejstret, for der var en samtale med Simon Høegmark, som både er forsker, naturvejleder, en stærk stemme og medforfatter til bogen ”Vi er natur”, som jeg med stor interesse havde lyttet til.

Men hvor skal man starte, hvis man skal indkredse et svar på spørgsmålet: ”Hvorfor er naturen vigtig for os?”. En økologisk vinkel, noget med at vi spiser dyr og planter og de vokser og gror i naturen? Dem af jer, der har set filmen ”Blade Runner 2049” er bekendt med et dystopisk scenarie, hvor naturen ikke længere eksisterer og al mad produceres på fabrikker. Jeg tror faktisk det er en realistisk mulighed, vi kan godt undvære naturen og alligevel overleve, vi skal blot sørge for, at fødevareproduktionen sker et andet sted end i naturen. Men det er ikke en rar tanke. Og mange af os føler både en kærlighed og samhørighed med naturen og samtidig også en dyb sorg over miljøødelæggelser og nedgangen i biodiversiteten.

Jeg abonnerer ikke på en verden uden natur. Vi, altså os mennesker, dig og mig, har en fælles skæbne som vi ikke kan undslippe. Vi er uløseligt sammenvævet og forbundet med livets store netværk. Et netværk som vi som art er afhængig af for at overleve. Og alligevel er vi godt i gang med at ødelægge det. Det er voldsomt at forholde sig til og temaet er nærmest bibelsk, for ingen af os vil ødelægge kloden, biodiversiteten, floddelfinen og dværgfalken. Men vi gør det alligevel, det vi ikke vil. Vi en del af det system som på mange måder ødelægger vores livsgrundlag og producerer alt fra Nespresso maskiner til mental mistrivsel. Vi nyder godt af systemet, men uholdbarheden og det ikke-bæredygtige ved vores samfundsmodel bliver tydeligere og tydeligere.

Det er et paradoks at store dele af menneskeheden både trives og kollektivt er ved at begå selvmord. Vi lever i et af de lyseste øjeblikke i historien. Som samfund er vi i en unik historisk epoke, hvor vi er blevet både rigere, sundere og har mere sikre og fredelige samfund.[1] Samtidig står vi og kigger ned i afgrunden og set udefra ligner det, at vi med vores energikrævende og forbrugsfremmende samfund sikkert er på vej henimod det som forskere har kaldt den sjette store massedød.

Oveni klima- og biodiversitetskrisen, står vi midt i en mental sundhedskrise. Kriserne hænger sammen, griber ind i hinanden og forstærker hinanden (som regeringen skrev i regeringsgrundlaget). Det er faktisk lidt trættende med alle de kriser, for umiddelbart går det rimelig godt her i Danmark. Alligevel har de fleste af os nok en fornemmelse af alvorlighed og at der ikke rigtig er nogle enkle løsninger på den række af kriser vi står overfor.

For at vende tilbage til overskriften – ”Vi er natur” -, så mener Simon Høegmark at den indre krise (den mentale sundhedskrise) hænger sammen med den ydre krise (klima- og biodiversitetskrisen). Vi er kommet længere væk fra naturen og forståelsen af, at vi er en del af naturen. Naturen er med K.E. Løgstrups ord ikke blot vores omgivelse, men vores ophav. Vi må og skal genopdage og genskabe kontakten til naturen. Årtiers forskning har slået fast, at ophold i naturen er godt både for vores fysiske og psykiske helbred. Faktisk har forskning vist en sammenhæng mellem biodiversitet og psykisk trivsel. Opgaven vi står over for, er stor. Men start med at tilmelde dig til dette års Folkesundhedsdage, d. 18. – 19. september, hvor temaet er ”Folkesundhed i fremtidens bæredygtige samfund”. Her drøfter vi, hvilke valg og skridt vi og vores organisationer kan og bør tage for at sætte en ambitiøs retning for en bedre folkesundhed i fremtidens bæredygtige samfund. Derefter gå en tur i skoven, sæt dig på en træstub og træk vejret dybt.

Det faglige input er leveret af Anders Blædel Gottlieb Hansen.
Anders er systemtænker, forsker på CKFF og projektleder på det fælles regionale Sektorfri Forebyggelseslaboratorium. Desuden er Anders medlem af DSFFs planlægningsudvalg.

Vores Sunde Hverdag er et kommunalt sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekt, som har til formål at udvikle og afprøve en ny, bæredygtig og skalérbar model for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i danske kommuner. Modellen bygger på den såkaldte ”suppersetting” tilgang, som tidligere er anvendt i projekt Sundhed og Lokalsamfund (SOL-projektet) på Bornholm og i Odsherred i perioden 2012-2016 og er desuden inspireret af systembaserede tilgange. Konkret arbejdes der i Vores Sunde Hverdag med aktiv involvering af aktører fra kommunens forskellige forvaltninger, private aktører, samt aktører fra lokal- og civilsamfundet omkring prioritering, udvikling og implementering af koordinerede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser.

Vores Sunde Hverdag foregår i et tæt samarbejde mellem forskere fra tre forskningsinstitutioner (Steno Diabetes Center - Copenhagen, Ålborg Universitet og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital), 2 regioner (Region Nord og Region Hovedstaden), samt 4 kommuner (Rødovre, Hjørring, Høje Taastrup og Frederikshavn kommuner). Den løbende daglige projektkoordinering varetages af 1-2 lokalkoordinatorer ansat i projektet og med primær arbejdsplads i kommunen. 

Projektet startede i Rødovre og Hjørring kommuner i perioden 2019-2021, hvor modellen blev initialt afprøvet og justeret. Med erfaringerne fra de to første kommuner er projektet nu startet op i de to næste kommuner: Høje-Taastrup og Frederikshavn. Begge kommuner har valgt mental sundhed og trivsel som overordnet tema for sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser, med fokus på målgrupperne børn og unge. Tema og målgrupper er valgt på baggrund af dialogmøder med centrale medarbejdere i alle kommunale forvaltninger samt ved en efterfølgende kommunal workshop med oplæg baseret på bl.a. sundhedsprofildata fra den enkelte kommune, en såkaldt kommunesituationsanalyse. I januar og marts 2023 blev der afholdt idéworkshops i henholdsvis Høje Taastrup og Frederikshavn kommuner. Deltagergruppen bestod af et bredt udsnit af kommunale aktører og andre centrale aktører fra civil- og lokalsamfund. På de to idéworkshops genererede deltagerne konkrete ideer til mulige indsatser indenfor temaet mental sundhed og trivsel blandt målgrupperne børn og unge.

Aktuelt fortsætter arbejdet med de valgte idéer i to udviklingsgrupper i hver kommune. Arbejdsgrupperne vil i den kommende tid arbejde videre med udvikling og implementering af indsatserne under følgende overskrifter:
Høje-Taastrup: a) Involvering af unge og b) Samlingspunkt for unge
Frederikshavn: a) Lokale mødesteder og b) Overblik og brobygning
Projektet forventes afsluttet med samlet evaluering i 2025.

Projektet er støttet af Trygfonden, Helsefonden, Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Danske Regioner.
 
Modellen og de bagvedliggende teorier er beskrevet i en netop publiceret videnskabelig artikel, som kan læses her.

Aadahl M, Vardinghus-Nielsen H, Bloch P, Jørgensen TS, Pisinger C, Tørslev MK, Klinker CD, Birch SD, Bøggild H, Toft U. Our Healthy Community Conceptual Framework and Intervention Model for Health Promotion and Disease Prevention in Municipalities.  Int J Environ Res Public Health. 2023 Feb 22;20(5):3901. doi: 10.3390/ijerph20053901
Læs mere om Vores Sunde Hverdag her: https://www.regionh.dk/voressundehverdag/Sider/default.aspx

Det faglige input er leveret af Mette Aadahl. 
Mette er seniorforsker i CKFF og professor i fysioterapi i rehabilitering, fysisk aktivitet og sundhedsfremme ved Institut for Klinisk Medicin, Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Desuden er Mette medlem af DSFFs forskningsudvalg.

Et flertal i Folketinget indgik i sidste periode en aftale om oprettelsen af en række såkaldte ”nærhospitaler” rundt omkring i de dele af Danmark, hvor der er en vis geografisk afstand til de ”almindelige” hospitaler.

Siden da har der i de udpegede områder været igangsat en lang række strategiske drøftelser mellem de involverede parter (regioner/hospitaler, praktiserende læger og kommuner).

I Region Midtjylland er vi så langt, at der efterhånden er sat geografi på, hvor nærhospitalerne skal lokaliseres. Og de første aftaler om den strategiske retning for de enkelte nærhospitaler, og det konkrete indhold i bygningerne er under beskrivelse. Formålet hermed at få etableret grundlaget for at kunne få lavet ansøgninger til Sundhedsstyrelsen og dermed få andel i de mange millioner, der er afsat primært til bygninger. Den faglige ramme er af Sundhedsstyrelsen defineret således: ”Nærhospitaler skal bidrage til, at flere borgere oplevet et sammenhængende sundhedstilbud, fordi flere aktører under samme tag kan understøtte stærkere samarbejde, koordinering og vidensdeling om borgernes forløb, tilgængelighed for borgerne og sparring på tværs af sektorer og faggrænser”.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi blevet ”tildelt” muligheden for et nærhospital, som vi ønsker placeret i Tarm. Som Danmarks geografisk største kommune er det nok ingen overraskelse, at vi er en af de kommuner, hvor borgerne har langt til hospitalet.

Målgrupperne for vores kommende nærhospital er alle borgerne (sundhedsfremmeperspektivet) men de primære målgrupper er de borgere, der har det sværest eller som har størst behov for sundhedsydelser. Det er – ikke overraskende:

• Den ældre patient
• Socialt udsatte småbørnsfamilier
• Psykiatriske patienter
• Socialt udsatte, herunder misbrugere
• Multisyge kronikere

Vi har dog endvidere den ambition at udvikle et virtuelt nærhospital forankret på det fysiske nærhospital, således bopæl ikke er afgørende for om man har et nært sundhedsvæsen. Helt oplagt at Danmarks arealmæssigt største kommune har den ambition. Det er nye stier, der skal betrædes, og derfor har vi også inviteret Danish Life Science Cluster ind i udviklingsarbejdet.

Med nedsættelsen af Sundhedsstrukturkommissionen er spørgsmålet om nærhospitaler det næste år også lagt herover i til nærmere vurdering. Men mens vi venter på Jesper Fisker og co. arbejder vi videre – særligt med den virtuelle del. Puljen til 500 mio. kr. til virtuelle indsatser i det nære sundhedsvæsen er nemlig stadig åben. Det giver energi i udviklingsarbejdet, men andet er sat på pause.

Jeg hørte for et stykke tid siden fremtidsforsker Carsten Beck. Hans analyse var, at alle sundhedssystemer i Vesteuropa de kommende ti år vil kollapse. Om det er en helt valid analyse skal jeg ikke vurdere, men jeg tænker, det er åbenlyst, at hvis vi ikke håndterer den demografiske udvikling de kommende år gennem en mere hensigtsmæssig investering af ressourcerne mellem de primære og sekundære sektor – og hvis vi ikke griber potentialet for digitalisering af sundhedsydelserne – samt sikrer fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, så får vi svært ved at lykkes. Digitale nærhospitaler er ikke hele svaret – men jeg er ikke i tvivl om, at de er en del af løsningen.

Det faglige input er leveret af Jens Peter Hegelund Jensen. 
Jens Peter er kommunaldirektør i Rinkøbing-Skjern Kommune og medlem af DSFFs bestyrelse.

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viste, at det igen går den forkerte vej med folkesundheden på en lang række parametre. Forekomsten af danskere, der mistrives, er på det højeste niveau nogensinde – og det gælder især blandt de unge. Derudover er der en høj forekomst af danskere, der sover dårligt, spiser usundt, har svær overvægt og ikke lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. Det viser besvarelserne fra de mere end 180.000 personer, som besvarede spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Disse resultater skal dog ses i lyset af, at dataindsamlingen blev foretaget under en nedlukningsperiode i forbindelse med Covid-19-pandemien. Dette har med stor sandsynlighed påvirket besvarelserne i undersøgelsen. Desuden er monitorering af danskernes fysiske aktivitetsniveau ofte baseret på spørgeskemainformationer – og dermed en vis usikkerhed. I dag giver accelerometer-teknologi mulighed for detaljeret måling af bevægelsesmønstre – også i store befolkningsundersøgelser.
 
Sundhedsprofilen er et vigtigt redskab og vidensgrundlag i arbejdet med at monitorere danskernes sundhed, til politisk rådgivning og i tilrettelæggelse af nationale indsatser. For at få en retvisende pejling af danskernes sundhed efter Covid-19-pandemien har der derfor været behov for at få en ny status på danskernes sundhed. Dette har nu været muligt på baggrund af en bevilling fra TrygFonden.
 
I disse måneder gennemføres således dataindsamling til en ny runde af Den Nationale Sundhedsprofil. Som en del af sundhedsprofilen gennemføres et pilot- og feasibility-studie, der har til formål at belyse, hvordan accelerometer-målinger kan anvendes som et supplement til spørgeskemaoplysninger om fysisk aktivitet, stillesiddende tid og søvn. Accelerometer-målingerne gennemføres i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Deltagerne til accelerometer-målingerne rekrutteres via spørgeskemaet, og på nuværende tidspunkt har mere end 1.500 deltagere tilmeldt sig undersøgelsen. De får tilsendt en aktivitetsmåler fra Sens Innovation, som de skal gå med i én uge. Desuden registrerer de daglige aktivitetsoplysninger i appen ’Svar2023’.
 
Du kan læse mere om undersøgelsen her: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/den_nationale_sundhedsprofil
 
 
Resultaterne forventes at blive offentliggjort primo 2024.

Det faglige input er leveret af Anne Illemann Christensen og Christina Bjørk Petersen. Anne er forskningschef hos Statens Institut for Folkesundhed og medlem af DSFFs forskningsudvalg. Christina er Forskningsleder samme sted og næstforperson i DSFFs bestyrelse.

Når den nye ældrelov gennemføres og sundhedsklyngerne i den nye sundhedsreform skal rulles ud og skabe bl.a. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, vil jeg foreslå at man i kommuner overvejer at etablere et forebyggelsesråd for ældrebefolkningen.

Allerede i 2020 skrev Fredensborgs Borgmester Thomas Lykke Pedersen til sundhedsministeren og anbefalede ideen.

Alle forebyggelsesråd blev nedlagt med kommunalreformens gennemførelse i 2007, da man med lov lagde store dele af forebyggelsen ud i kommunerne. Men behovet for et bredt sammensat forebyggelsesråd forsvandt ikke.

75 procent af ældrebefolkningen lever dagligdagen med kronisk sygdom, - 25 procent endog med 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme, ved vi fra gennemførte sundhedsprofiler, der kombineres med registertal.

Derfor styrer to overordnede målsætninger vort arbejde i forebyggelsesrådet

• Et godt ældreliv trods sygdom (kaldes i lovgivningen patientrettet forebyggelse)
• Hold raske ældre raske.

Rådet består af brugerrepræsentanter:  Ældrerådet/Seniorrådet, ÆldreSagen og Handicaporganisationerne. Formandskabet ligger hos brugerne. Desuden deltager Ældrechefen, leder af træning/genoptræning, nogle fagpersoner fra forvaltningen samt en praktiserende læge. Vi rådgiver kommunalbestyrelsen og dens udvalg.

Siden forebyggelsesrådets start har vi udarbejdet handlingsprogrammer og anbefalinger, som i vid udstrækning er gennemført - og planerne følges løbende op.

Temaerne har bl.a. været

• Fysisk aktivitet - handlingsplan
• 5-årig gigthandlingsplan
• Mental sundhed - anbefalinger
• Mad og ernæring - anbefalinger
• Kronisk sygdom - udviklingsplan
• Forebyggende hjemmebesøg til ældre - anbefalinger
• Ældre, medicinbrug, medicinsanering - anbefalinger
• Faldforebyggelse - flerårig handlingsplan
• Frivillig indsats (etniske minoriteter, netværk af sygdomsforeninger mv.)
• Sammenhængende forløbsprogrammer for sygdom (eksempler) - politiske anbefalinger også til regionen
• Mænds sundhed og forebyggelse - under udvikling
• Afklarende samtale i kommunen ved kronisk sygdom - generel information

Handlingsplaner og anbefalinger har været politisk godkendte og har ofte udløst bevillinger til aktiviteter. De er kommunikeret ud gennem digitalt nyhedsbrev til ældrebefolkningen, drøftet i det kommunalt-lægelige udvalg, har ført til efteruddannelse af kommunens sundheds- og social personale.

Der er også gennemført evaluering af f.eks. det kommunale gigt-kursus samt 15 procent stikprøveundersøgelse blandt ældre af fald og faldulykker bl.a. for at synliggøre dette ret store problem og nødvendigheden af forebyggelse.

Fra politisk hold er der udtrykt glæde og tilfredshed med forebyggelsesrådets arbejde og indsats.

Så alt i alt må det gerne nævnes i lovbemærkningerne til den nye ældrelov og indgå i de nye sundhedsklyngers overvejelser, at et forebyggelsesråd for ældrebefolkningen er en god idé.

Indtil videre findes et sådant råd kun i Fredensborg Kommune.

Indlægget er skrevet af Finn Kamper-Jørgensen og har også været bragt i Sundhedsmonitor. 
Finn Kamper-Jørgensen er læge af uddannelse og var i perioden 1981 - 2010 direktør for Statens Institut for Folkesundhed. Desuden var han DSFFs første formand fra selskabets start i 2005 til 2012. Finn var initiativtager til etablering af Forebyggelsesrådet i Fredensborg Kommune, hvor han nu beklæder posten som formand.

Den 8. februar 2023 afholdte FOA, Steno Diabetes Center Sjælland, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse en national konference om ulighed i sundhed. Formålet var at drøfte, hvordan vi kan øge lighed i sundhed gennem støtte til borgere i udsatte positioner med kronisk sygdom. En vigtig dagsorden, som må huskes - også når der drøftes sundhedsreform.

DSFF var repræsenteret med vores forperson Helle Terkildsen Maindal og bestyrelsesmedlem Nana Folmann Hempler.

Konferencen stillede skarpt på hvilke indsatser, der skal til for at mindske uligheden blandt borgere med kronisk sygdom i udsatte positioner ved at fokusere på, hvordan vi kan forbedre organisatoriske og personlige sundhedskompetencer samt sikre bedre brugerinvolvering og et stærkere samarbejde mellem sundhedsvæsnet og civilsamfundet.

Forud for konferencen havde tre arbejdsgrupper udviklet anbefalinger inden for

• Organisatorisk sundhedskompetence og samarbejdet på tværs
• Brugerinvolvering af borgere i sårbare positioner
• Brobygning mellem civilsamfundet og sundhedsvæsenet

Anbefalingerne kan læses her:

https://www.cancer.dk/ulighedisundhed/nyheder/konference-8-februar-2023-hvordan-oeger-vi-lighed-i-sundhed-gennem-stoette-til-borgere-i-udsatte-positioner-med-kronisk-sygdom/

Det faglige input er givet af Maja Bertram. Maja er studieleder på fysioterapeutuddannelsen, UC Syd og kasserer i Dansk Selskab for Folkesundhed.

De seneste år er teenageres forbrug af nikotinprodukter som snus, nikotinposer og vapes steget, men deres forældre mangler viden om nye nikotinprodukter, de unges forbrug og de mange skadevirkninger, som er særligt farlig for den unge hjerne, der endnu ikke er færdigudviklet.

Helt nye tal viser desværre, at næsten hver femte (18,2 %) 15-17-årige bruger nikotinprodukter som snus, nikotinposer og vapes, mens det er helt oppe på næsten hver tredje (30,4 %), når vi ser på forbrug af alle tobaks- og nikotinprodukter i samme aldersgruppe. Dette er meget bekymrende, da nikotinen er særligt skadelig for børn og unge.

”Udviklingen går den helt forkerte vej, og alt for mange børn og unge bruger nikotinprodukter. Der er absolut ingen grund til, at børn og unge bliver afhængige af nikotin. Særligt ikke når vi ved, at det er særligt skadeligt for børn og unge, da deres hjerne stadig er under udvikling”, siger enhedschef Niels Sandø.

Forældre mangler viden

”Giver du en skive?” ”Jeg kunne godt bruge et puff” eller ”må jeg låne en træstamme?”. Forstår du heller ikke en snus af dette, så er du ikke den eneste. Børn og unge har fundet på mange slangudtryk, der kan skjule, hvilke skadelige produkter, der reelt er tale om.

Nikotinmarkedet er under konstant udvikling, og der kommer jævnligt nye produkter, der er let tilgængelige og særligt appellerer til børn og unge for eksempel pga. børnevenlige smage. Børn og unge eksponeres fortsat for mange tobaks- og nikotinprodukter i skolen, på sociale medier, samt i tv og butikker.

Samtidig viser fokusgrupper og interviews, foretaget af COWI for Sundhedsstyrelsen, at mange forældre til teenagere mangler viden om de nye nikotinprodukter, unges brug, og ikke mindst om de skadelige virkninger, som nikotin især har på en hjerne i udvikling. Dette videnshul vil Sundhedsstyrelsens nye kampagne målrettet forældre til teenagere forsøge at lukke.

”Nikotin er skadeligt i sig selv, men det ved teenageforældre ikke nødvendigvis. Derfor lancerer vi en kampagne, som skal oplyse forældre om risikoen ved nikotin. Vi håber, at kampagnen vil få forældre til at tale med deres børn om nikotin, og ikke kun rygning. Langt de fleste forældre i dag er klar over, at tobak og rygning er skadeligt, men færre er opmærksomme på, at nikotinen i sig selv er skadelig. Og vi er bekymrede over, at flere og flere børn og unge bliver afhængige”, siger Niels Sandø.

Kampagnens målgruppe er forældre til teenagere. I løbet af de kommende uger vil man kunne se kampagnens hovedfilm og øvrige aktiviteter på Facebook, Instagram, Youtube, og i forskellige bannerannoncer på web.

Til kampagnen er der udviklet en ny underside på sst.dk, hvor forældre kan finde mere viden om nikotinprodukter og deres skadevirkning. På hjemmesiden kan kommuner, SSP-konsulenter, undervisere mm. desuden downloade forskelligt informationsmateriale, som plakater, foldere og dialogmateriale.

”Vi ved, at der er efterspørgsel på denne type materialer lokalt i de kommunerne, og vi håber derfor, at kampagnens materialer og budskaber vil få en lang levetid lokalt overalt i landet,” slutter Niels Sandø.

Kampagnens hovedfilm, tidligere rapporter og øvrige elementer kan ses på www.sst.dk/da/Nikotin

Tættere samarbejde om folkesundhed mellem Norge og Danmark
DSFF har etableret et samarbejde med den norske Folkehelseforening, som bl.a. har udmøntet sig i et debatindlæg i Dagens medicin ’Sådan kan en folkesundhedslov løse vores alvorlige folkesundhedsproblemer’¹i 2021. Der var i bestyrelsen interesse for at styrke dette samarbejde yderligere, og det blev besluttet at deltage i Folkehelseforeningens årlige konference. Forperson for Folkesundhedsdagsudvalget Kirsten Vinther-Jensen, næstforperson i bestyrelsen Pernille Dam Naumann og forperson for Det Videnskabelige Udvalg Signe Smith Jervelund deltog både i Folkesundhedskonferencen og førkonferencen ’Celebrating 50 years of Nordic public health research’ arrangeret af Scandinavian Journal of Public Health. Forperson for det Videnskabelige Udvalg var som medlem af redaktionen inviteret af tidsskriftet.
Et af hovedformålene med den norske folkesundhedskonference er at være brobygger mellem forskere, praktikere, erhvervslivet, frivillige organisationer og beslutningstagere. Konferencen fandt sted i Hamar kommune i Innlandet fylkeskommune i oktober 2022 og havde temaerne ’Fra økende forskjeller til bærekraftige samfunn’ om tirsdagen og ’Samspill og samhandling’ om onsdagen. Konferencen samlede mere end 450 deltagere fra alle dele af Norge, og et kig ned over deltagerlisten afslører, at rigtig mange kommuner og fylkeskommuner deltog. Universiteter og højskoler fordelt over hele Norge var også flot repræsenteret, og desuden deltog statslige institutioner, fagorganisationer og frivillige organisationer.
 
En konference med lokalt samarbejde
Folkesundhedskonferencen finder sted hvert år over to dage. Konferencen sker i samarbejde med en kommune, en fylkeskommune og Folkehelseinstituttet. Kommune og fylkeskommune bidrager økonomisk hver med 100.000 n.kr. og deltager i den praktiske gennemførsel. Alle deltager i planlægningen. Konferencen flytter derfor rundt i Norge efter ansøgning og et fastlagt geografisk mønster. Norge har 356 kommuner og 11 fylkeskommuner (regioner) og efter vedtagelsen af en Folkesundhedslov i 2012, hvor kommuner, fylker og staten har fået lovpligtige folkesundhedsopgaver, er der ansatte til at varetage disse opgaver i alle kommuner, fylker og på statsligt niveau.
 
Samme folkesundhedsbekymringer, men også andre og bredere fokuspunkter 
De folkesundhedsmæssige problemområder i Norge er meget identiske med de danske. Det gælder både social ulighed i sundhed med store forskelle i levealder mellem befolkningsgrupper og mistrivsel, der spores hos unge, især piger. Derudover indrammes tidens store folkesundhedsudfordringer som de tre C’er: Covid 19, Climate change og Conflicts. Der er fortsat eftervirkninger efter isolation under Covid 19, og undersøgelser viser, at pandemien har ramt hårdest blandt dem, som havde det værst også før pandemien. Ift. klimaet og konflikter blev det fremhævet, at vi lever i en globaliseret verden, så vi i Norden bliver i særdeleshed også påvirket sundhedsmæssigt af konflikter ude i verden, og ikke mindst af klimaforandringer, der giver tabte leveår.
 
En lidt anderledes vinkel blev også fremlagt af arkitekt og byplanlægger, Ewa Westermark fra Gehl Arkitekter, som tog udgangspunkt i bymiljøet som en uudnyttet ressource til fremme af lighed i sundhed og gav eksempler fra København, New York og Hamar. Eksemplet med New York tog udgangspunkt i den omfattende omlægning af Times Square, der blev spærret for trafik, og der blev i stedet indrettet små pladser. Dette førte bl.a. til 84 % flere aktiviteter, fordi der blev mulighed for, at folk kan interagere. De positive erfaringer med omlægningen af Times Square førte til at der blev etableret 70 nye pladser rundt omkring i New Yorks kvarterer. En evaluering viser, at pladserne giver beboerne ejerskab og fører til flere sociale interaktioner. 75 % af dem der bor ved eller omkring pladserne kender nu flere mennesker lokalt end de gjorde før. En omlægning af Hamar havnepark førte til, 357 % flere ophold i parken, og at 283 % flere børn leger på legepladsen.
 
Fælleskaber
Styringsparadigmer har ændret sig over tid. I den traditionelle offentlige forvaltning taler man om klienter med formelle juridiske rettigheder. I New Public Management taler man om kunder, effektivitet, mål og resultatstyring. I New Public Governance taler man om samskabelse af aktive partnere, vægt på samarbejde og netværk. Kernen er nye relationer til brugere, pårørende, ansatte og eksperter. Der skelnes ikke tydeligt mellem samskabelse og samproduktion, hvor det første er innovation og nye løsninger, og det andet er samproduktion af tjenester med den enkelte tjenestemodtager eller andre aktører. Motivationen for samskabelse er en redemokratisering, at håndtere sammensatte samfundsudfordringer, fremme kreativitet og innovation, styrke kvalitet og træfsikkerhed, styrke værdiskabelse i tjenesteydelser og styrke kapaciteten i det offentlige.
I den norske folkesundhedskonference blev der også lagt vægt på kærlighed og relationers betydning for folkesundhed. Psykolog Zemir Popovic holdt et sympatisk oplæg om emnet og understregede, at relationer er med til at udvikle identitet og giver tilknytning og tilhørsforhold. Relationer er således en hjørnesten af den menneskelige sundhed og er derfor også en bærende kraft i forståelsen af ulighed i den forstand, at brud i relationer giver tab af sig selv. Dette brud sker fx ved flugt, og det er derfor af stor betydning, hvordan vi modtager flygtninge. Gode relationer bygger på to hjørnesten – at give og at tage imod kærlighed. Dette for at man kan føle sig værdsat og betydningsfuld. Pointen er, at folkesundhed ikke skabes i den praktiserende læges konsultation, men i mellemmenneskelige relationer.
Der var et oplæg om børnehaver som nærdemokratisk arena for fællesskaber. Hovedpointen var, at en plads i børnehaver en universel rettighed, og derfor er det oplagt at betragte børnehaven som en relevant nærdemokratisk arena eller som et lokalsamfund. Børnehaver er særligt egnede til at opbygge fællesskaber og inkludere stemmer, som ellers italesættes som ”svære at nå” og dermed lette at ignorere. På den måde kan børnehaver fungere som samskabelsesarenaer og nærdemokratiske platforme i lokalsamfundet. Det fremmer kollektiv handling og påvirkningskraft.
Samspillet mellem det offentlige og det frivillige var også et tema. Oplevelsen er, at alle frier til frivilligheden, og mange statslige officielle udmeldinger ser frivillighed som en del af løsningen. Det er imidlertid ikke så enkelt. Kommunerne opfordres til at udforme en politisk vedtaget bæredygtig frivillighedspolitik, som udvikles i et fællesskab med alle, bygger på frivillighedens præmisser og forudsætninger, beskriver konkrete virkemidler og hviler på samarbejdsaftaler.
 
Lad de 1000 blomster blomstre
Konferencens eftermiddage var helliget 2 gange 6 parallelle sessioner af en times varighed, hvor der var mulighed for at følge et bestemt spor inden for samme emneområde eller vælge to helt forskellige emner. Sessionerne var meget forskelligt organiseret lige fra oplæg med begrænset mulighed for spørgsmål og debat til aktivt involverede workshop med rollespil. Generelt var der ikke så stor fokus på evidens/videnskabelig tilgang i disse oplæg, men snarere blev forskellige erfaringer og interventioner præsenteret ud fra devisen: ”Lad de 1000 blomstre blomstre”. Konferencen bød også på Pecha Kucha – et oplægskoncept, hvor hver oplægsholder har 20 slides, der hver især omtales i 20 sekunder. Her var der korte præsentationer af fx et inklusionstiltag, hvor deltagere med indvandrerbaggrund visualiserede ’deres sted i verden’, ud fra idéen om et godt, frit og trygt sted at være. Der blev også præsenteret andre sundhedsfremmende tiltag i form af sanse- og skolehaver, der var etableret i samarbejde mellem frivillige sociale organisationer, kriminalforsorgen og Hamar Kommune. Endelig var der et par friluftstiltag – fx vandregrupper og vandreruter.
I pauserne var der mulighed for at besøge udstillinger og posters. Efter det faglige program var det muligt at deltage i en social aktivitet, og dagen sluttede med festmiddag.
 
Afsluttende bemærkninger
Alt i alt gav den norske folkesundhedskonference indtryk af et aktivt og idérigt folkesundhedsmiljø. Der var et påfaldende fravær af snak om ressourcemangel. Problemer med rekruttering til velfærdsområderne blev nævnt i en enkelt bisætning, men økonomiske problemer blev ikke italesat overhovedet. Hvor folkesundhedsarbejdet i Danmark i mange år har været centreret omkring risikofaktorer, og hvor traditionel sundhedsfremme i en årrække har været fortrængt til fordel for de klassiske KRAM-faktorer, gav den norske folkesundhedskonference indtryk af, at et bredere sundhedsbegreb bliver udfoldet i norsk folkesundhedspraksis. Omvendt var der i Norge ikke så meget fokus på evaluering eller forskning på effekten af de mange initiativer. Dette efterlod et broget indtryk af, at man i Norge måske er lidt efter Danmark ift. professionaliseringen af folkesundhedsområdet, men omvendt er længere fremme ift. rent faktisk at praktisere et mere holistisk sundhedsbegreb.

Det faglige input er blevet til samarbejde mellem Pernille Dam Naumann, Kirsten Vinther-Jensen og  Signe Smith Jervelund, de tre er henholdsvis næstforperson i DSFFs bestyrelse og forpersoner i de stående udvalg Folkesundhedsdagsudvalget og Forskningsudvalget.

Vi har længe vidst, at demenssygdom også er de pårørendes sygdom. Det er veldokumenteret, at de pårørende oplever en ringere livskvalitet og trivsel, og som følge heraf en øget risiko for psykisk sygdom samt en højere dødelighed. Psykiske diagnoser og symptomer såsom angst, stress og depression ses nu hos over halvdelen af de nære pårørende (1). Alzheimerforeningen foretog en undersøgelse blandt pårørende til demensramte, hvad nedlukningen i forbindelse med Corona betød for deres trivsel. De kunne i november 2020 fremlægge, hvor mange af de pårørende der følte sig isolerede og ensomme grundet nedlukninger af tilbud og aflastningsmuligheder. Dette var 32% af de adspurgte (2).

Statistikken understøttes af en ny rapport af Emma Kjær Pedersen (3), som er udarbejdet i LIDEM-regi (Livet med Demens – forskningsnetværk på Syddansk Universitet). Rapporten undersøger de pårørendes hverdagsliv til en dement borger og peger på fire nedenstående hovedresultater:  

1. Demenssygdommens betydning for relationer

De pårørende er en yderst vigtig ressource i hverdagen for sygdomsramte borgere med demens såvel som sundhedssektoren. Politikken er i høj grad baseret på at holde borgerne i eget hjem så længe som muligt, hvilket gør, at pårørende ægtefæller ikke kan trække sig, men derimod må agere daglig omsorgsperson. De pårørende påtager sig rollen, frivilligt såvel som ufrivilligt, og agerer hurtigt som semi-professionelle plejere. Dette skaber en ubalance i relationen, som slider på både relationen og de pårørende. Børn til personer med demens, som har det primære pårørendeansvar, beskriver ligeledes situationen som problematisk, da de ofte skal agere som forælder for egen forældre. Voksne børn kan delvist pause deres pårørenderolle, idet de fysisk kan distanceres mere end en ægtefælle. Relationen fra de pårørende til omverdenen sættes også på pause og betyder en følelse af afsavn og ensomhed.

2. Pårørendes interaktion med den danske sundhedssektor

Flere pårørende beskriver sygdomsprocessen og deres interaktion med sundhedssektoren som ’ren overlevelse’. Rollen kræver mange ressourcer af de pårørende, og at de optager sig rollen forventes - mere eller mindre usagt af sundhedssektoren. En stor kritik, som de pårørende netop retter mod den danske sundhedssektor, er, at de pårørendes behov og livssituation ikke medtænkes i ligningen. De pårørende er plejere og vil gerne påtage sig det ansvar, som medfølger, men føler ofte, at sundhedssektoren møder dem med manglede forståelse, når de pårørende italesætter egne behov.

3. Pårørendes opfattelse af processen

At få stillet selve diagnosen er præget af stor ambivalens. Undersøgelsen peger på, at demensdiagnosen åbner nogle døre i sundhedssektoren og kan give en lettelse, fordi man nu bliver hjulpet af systemet. Diagnosen rummer også en grad af tristhed, idet det nu er endegyldigt, at fremtiden er usikker. Samtidig skal de pårørende være vidne til at deres kære bliver mere plaget af sygdom, og, at deres tilstand forværres. Processen er for de pårørende forbundet med tvetydigt tab. De kan ikke udtrykke et entydigt farvel, selvom deres kære mentalt er væk. Dette medfører ifølge Boss (4) en kompleks sorg, som de pårørende ofte skal have professionel hjælp til at være i.

4. De pårørendes beskrivelse af potentialer, udfordringer, og ønsker i sygdomsprocessen

Forskningen har vist, at især pårørendegrupper er utrolig vigtige for de pårørende. Det er her, de kan føle aflastning, snakke frit om tabubelagte emner og få bearbejdet den sorg som demenssygdom medfølger. Det er et nødvendigt frirum. Udforingen for de pårørende er, at de skal tilsidesætte egne behov og ønsker for at kunne løfte det ansvar, som pålægges dem via pårørenderollen. Kort sagt er samfundet ikke indrettet til at være primære pårørende og selvstændigt individ med eksempelvis arbejdsmarkedstilknytning, fritidsliv og sociale relationer at pleje. Det generelle ønske for de pårørende i sygdomsprocessen er, at sundhedssektoren - såvel som befolkningen - ser det samlede billede og derigennem anerkender, at sygdommen også er de pårørendes sygdom, og derfor bør der være flere initiativer, der er rettet mod deres trivsel og sundhed.

Trods rapportens entydige resultater om de pårørendes livssituation, falder deres behov mellem to stole og prioriteres ikke synderligt højt på den politiske dagsorden. Der er behov for politisk vilje og en erkendelse af, at demens også de pårørendes sygdom. Som samfund skal vi være taknemmelige for den indsats, de pårørende yder, og ikke glemme deres situation i debatten af prioriteringen af sundhedsydelser og ventelister.

Referencer:

1. Pårørende til Mennesker Med demens [Internet]. Nationalt Videnscenter for Demens. [cited 2022Dec4]. Available from: https://videnscenterfordemens.dk/da/paaroerende-til-mennesker-med-demens-0 
2. Ny rapport: Hjemmeboende personer med demens og pårørende er hårdt ramt af Corona-Nedlukninger [Internet]. [cited 2022Dec4]. Available from: https://www.alzheimer.dk/nyheder/2020/ny-rapport-hjemmeboende-personer-med-demens-og-paaroerende-er-haardt-ramt-af-corona-nedlukninger/
3. Pedersen EK. [Internet]. Glem ikke de pårørende [cited 2022Dec5]. Available from: https://thesis.sdu.dk/download?id=3515
4. Boss P, Yeats JR. Ambiguous loss: a complicated type of grief when loved ones disappear. Bereavement Care. 2014;33(2):63-9.‌

Dette faglige input er skrevet af Pernille Tanggaard Andersen, Emma Kjær Pedersen & Nanna Jørgensen fra forskningsenheden for Sundhedsfremme Syddansk Universitet.
Pernille er viceinstitutleder ved Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST), forskningsleder og professor på Sundhedsfremme og sidder i DSFF forskningsudvalg.

LIDEM er et tværfagligt forskningsnetværk med eksperter med forskellige videnskabelige kompetencer placeret på 10 forskningsinstitutter ved SDU på tværs af fire fakulteter (HUM, NAT, SAMF og SUND). https://www.sdu.dk/da/forskning/forskningsformidling/citizenscience/lidem