Workshopoversigt

Introduktion:
Oplev udeskole på egen krop! Få indsigt i, hvordan udeskole – både som arbejdsmåde i grundskolen, og som en strukturel forebyggende indsats – styrker børns sundhed, trivsel og læring gennem aktiv undervisning i fx naturen eller lokalsamfundet. Vi kombinerer viden med praksis og inviterer dig med ud – oplev, hvordan udeskole kan differentieres og inspirere til nye læringsformer i din kommune.

Medvirkende:
Michelle Stahlhut, ph.d. – Forsker, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Mads Bølling, ph.d. – Forsker og adjunkt, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse & VIA OUT, Center for Pædagogik og Didaktik, VIA University College

Tema og indhold:
Formålet med workshoppen er at give deltagerne en forståelse af udeskole som undervisningsform, herunder differentiering af udeskole til forskellige målgrupper samt indsigt i betydningen af udeskole for børns sundhed, trivsel og læring. Workshoppen afdækker, hvordan udeskole kan bidrage til en sundere og mere aktiv skoledag med øget trivsel og læring for alle børn.
Udeskole er en undervisningsform, hvor læring skabes gennem samspil mellem undervisning i klasselokalet og undervisning udenfor – i naturen, bymiljøet og gennem samarbejde med lokalsamfundets institutioner, foreninger og virksomheder. Således er udeskole kendetegnet ved, at undervisningen veksler mellem inde og ude, hvilket deltagerne får en smagsprøve på.
Workshoppen starter indenfor med et kort oplæg om udeskole som undervisningsmetode og udbredelse af udeskole i Danmark og effekter af udeskole på børnenes sundhed, trivsel og læring. Dernæst vil der være en praktisk afprøvning af udeskole udenfor. Workshoppen afsluttes med en fælles dialog indenfor, hvor deltagerne reflekterer over muligheder og udfordringer i praksis og ved implementering, samt hvordan udeskole kan tilpasses forskellige elevgrupper og lokale kontekster.

Deltagernes forventede udbytte:

• En grundlæggende forståelse af, hvad udeskole er, og hvordan udeskole kan bidrage til sundhed, trivsel og læring for forskellige elevgrupper.
• Viden om udbredelsen af udeskole og om dokumenterede effekter af undervisningsformen fra et didaktisk, pædagogisk og sundhedsfagligt perspektiv.
• Inspiration til udvikling af udeskole i deltagernes egne kommuner og institutioner.
• En infografik, der kan anvendes som redskab til at skabe dialog om implementering af udeskole i samarbejde mellem fx sundheds- og skoleforvaltningen.

Deltagerinvolvering:
I workshoppen får deltagerne mulighed for at opleve udeskole på egen krop. Vi kombinerer et kort oplæg indendørs med praktiske aktiviteter udendørs, som afsluttes indendørs med en fælles drøftelse.
Deltagerne bliver aktivt involveret gennem to konkrete, praktiske eksempler på  udeskoleaktiviteter, der vil være tilpasset konferencens lokation og tidsramme. I grupper á fem personer får deltagerne mulighed for at opleve, hvordan udeskole kan differentieres til forskellige målgrupper:

1. Almenpopulation – Land Art: En kreativ aktivitet, hvor deltagerne skaber kunst i naturen med et tværfagligt fokus på matematik og bæredygtighed.
2. Elever med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser – Biologi og sanser: En oplevelsesbaseret aktivitet, hvor kroppen og sanserne bruges til at lære om dyr og natur.
   
   

Beskrivelsen som PDF-fil

Introduktion:
Hvordan skabes bæredygtige, lokalt forankrede og virksomme sundhedsfremmeindsatser?
Er en systemorienteret tilgang vejen dertil? Få erfaringer fra forskning og praksis fra tre indsatser, hvor erhvervs- og FGU-skoler, kommuner og lokale aktører i fællesskab og med udgangspunkt i en systemorienteret tilgang har udviklet og implementerer tiltag, der styrker elevernes sundhed og trivsel.

Medvirkende:
Charlotte Demant Klinker, Anne Sidenius, Sofie Rolff Carlsen, Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet, Steno Diabetes Center Copenhagen, Tommy H. Widriksen, rektor, FGU Øresund og Ida Hvelplund, idrætskonsulent, Helsingør Kommune.

Tema og indhold:
Flere studier viser, at der er udfordringer med sundhedsadfærd, trivsel og helbred blandt elever på erhvervs- og FGU-skoler. Disse uddannelser repræsenterer en vigtig arena for sundhedsfremme og forebyggelse målrettet unge, og mobilisering af lokale kræfter og organisatorisk kapacitetsopbygning udgør således et betydeligt potentiale for at nå en stor og sårbar befolknings- gruppe og medvirke til at fremme social lighed i sundhed.

På denne workshop præsenteres erfaringer med at arbejde med en systemorienteret tilgang til at skabe øget sundhedsfremme på ungdomsuddannelser. Den systemorienterede tilgang har fokus på at skabe tværsektorielle samarbejder, der bygger på en helhedsorienteret forståelse af et komplekst problem, lokalt ejerskab samt fælles udforskning af sundhedsudfordringer og
udvikling af lokale løsninger igennem samskabelse. På tværs af tre forskningsprojekter (Datadreven Sundhedsfremme på Erhvervsuddannelser, PROVE IT og Bevæg FGU) vil repræsentanter fra henholdsvis forskning og praksis præsentere udvalgte resultater og erfaringer med at skabe lokalt forankrede og bæredygtige sundhedsfremmetiltag, der styrker sundhed og trivsel blandt elever på hhv. erhvervsuddannelser og FGU-skoler, samt drøfte fordele og udfordringer ved tilgangen.

Deltagerinvolvering:
Undervejs vil workshopdeltagerne blive inddraget i drøftelser af nødvendige forudsætninger for, at tilgangen kan skabe værdi i forskellige settings.

Workshoppen vil give deltagerne et indblik i den systemorienterede tilgangs styrker og svagheder og anvendelighed i praksis.

Beskrivelsen som PDF fil

Introduktion:
Hvordan påvirker kommercielle interesser folkesundheden – og hvordan håndterer vi det i praksis? Vær med til at forme en GPS (God Praksis i folkeSundhed) om kommercielle determinanter for sundhed gennem gruppearbejde, refleksion og dialog. Dine erfaringer er centrale, når vi sammen udvikler nye veje i folkesundhedsarbejdet.

Medvirkende:
Forskningsnetværket for Kommercielle Determinanter repræsenteret ved:
Sofie Rasmussen, Nina Kamstrup-Larsen, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Sanja Golubovic, Steno Diabetes Center Copenhagen, Katrine Sidenius Duus, Statens Institut for Folkesundhed og Nanna Jarlstrup, Center for Sundt Liv og Trivsel

Tema og indhold:
På sidste års Nationale Konference for Folkesundhed satte vi fokus på begrebet ”kommercielle determinanter for sundhed” – et begreb, der udvider den traditionelle forståelse af determinanter for sundhed og fokuserer på, hvordan aktører med kommercielle interesser påvirker folkesundheden. Formålet med workshoppen var at skabe en større forståelse for begrebet samt undersøge dets betydning i en dansk kontekst med udgangspunkt i deltagernes erfaringer.

I år ønsker vi at bygge videre på de inputs vi fik fra deltagerne sidste år. Workshoppen har fokus på arbejdet med at udvikle en GPS (God Praksis i folkeSundhed) om kommercielle determinanter.

Deltagernes forventede udbytte:
Deltagerne på workshoppen vil få indsigt i det igangværende arbejde med GPS’en om kommercielle determinanter og vil med deres viden og erfaringer være med til at forme GPS’en.

Deltagerinvolvering:
Workshoppen vil primært bestå af gruppearbejde og drøftelser i plenum og kortere oplæg fra arrangørerne.
Der vil på workshoppen være et kort oplæg om status på arbejdet med GPS’en. Dette vil blive drøftet i mindre grupper i en faciliterende proces, hvor deltagernes erfaringer med kommercielle determinanter vil fungere som centrale inputs til det videre arbejde

Vil du vide mere om DSFFs GPS'er kan du se her...

Beskrivelsen som PDF fil

Introduktion:
Ifølge Den Nationale sundhedsprofil (2023) er andelen af borgere med svær overvægt jævnt steget fra 13,6 % i 2010 til 18,7 % i 2023. Stigningen ses i samtlige aldersgrupper og blandt både mænd og kvinder. Det samme billede viser sig, ifølge WHO (2019), i de andre EU lande.
Dette betyder, at vi i dag ser en højere repræsentation af borgere med svær overvægt både i civilsamfundet, i vores kommunale og regionale sundhedstilbud samt hos de praktiserende læger. Disse borgere gennemgår ofte flere forskellige tværsektorielle forløb.

Medvirkende:
Anette Brink, HR4ALL (InterReg Europe projekt) - Region Syddanmark, Benedikte Jensen, Adipositas foreningen, Camilla Toft Petersen og Jane Hagelskjær, Nationalt center for overvægt, Louise Vestring, Chef for Sundhed og Forebyggelse, Projektejer HR4ALL, Haderslev kommune,  Charlotte Baumgartner, HR4ALL (InterReg Europe projekt) - Haderslev kommune og Marianne Gillesberg Thorøe, Syddansk Overvægtsinitiativ

Tema og indhold:
På workshoppen sætter vi fokus på mødet med borgere med svær overvægt og undersøger, hvordan vi kan styrke det tværsektorielle samarbejde.
Hvornår lykkes vi, og hvornår gør vi ikke?

Formålet med workshoppen er at identificere og udnytte forbedringspotentialer, der kan styrke samarbejdet på tværs af sektorerne. Med den kommende sundhedsreform som pejlemærke vil vi gennem hele workshoppen fokusere på innovative løsninger og tværsektorielle indsatser, der kan bidrage til at forme fremtidens sundhedsvæsen. Vi vil udforske, hvordan vores fælles indsigter og idéer kan inspirere og potentielt påvirke udmøntningen af reformen, særligt med henblik på at forbedre forløb og livskvalitet for borgere med svær overvægt.

På workshoppen vil vi fokusere på, hvordan vi igennem det tværsektorielle samarbejde kan:

• skabe bedre overgange og behandlingsplaner for den enkelte borger med overvægt
• fremme en helhedsorienteret tilgang, der sætter borgerens generelle trivsel og livskvalitet i centrum frem for et mere snævert fokus på borgerens overvægt
• identificere og implementere umiddelbare ’lavthængende frugter’, som deltagerne kan iværksætte i deres respektive arbejde med og omkring borgere med overvægt allerede fra i morgen.

Deltagernes forventede udbytte:
På workshoppen vil vores deltagere:

1. blive præsenteret for en brugerrejse baseret på cases
2. få mulighed for at dele og drøfte erfaringer ift. mødet med borgere med svær overvægt og de dilemmaer, der opstår i det praktiske arbejde med denne målgruppe
3. blive inspireret til at reflektere og tænke ud af boksen ift. egne og andres indsatser i mødet med borgere med svær overvægt
4. være med til at idegenere ift. forbedringspotentialer
5. blive oplyst om de potentielle utilsigtede konsekvenser af eksisterende indsatser

Deltagerinvolvering:
Workshoppen vil være en platform for dialog og læring og vil være baseret på brugerrejser og forskellige identificerede problemstillinger.

Deltagerne på workshoppen vil blive opdelt i grupper, der arbejder med det tværgående samarbejde:

• mellem den praktiserende læge og regionalt/kommunalt sundhedstilbud (sygehus/ sundhedscentre)
• mellem de regionale og kommunale sundhedstilbud
• mellem de forskellige fagområder inden for de enkelte sektorer.

Deltagerne forventes at bidrage med viden og erfaringer til det videre arbejde.

Beskrivelsen som PDF fil

Introduktion:
Vidste du, at tre millioner danskere går på arbejde hver dag? Det gør arbejdspladsen til en oplagt arena for at styrke folkesundheden i Danmark.
På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejder vi med konceptet Sundhedsmiljø. Sundhedsmiljø er en strukturel og helhedsorienteret
tilgang til at styrke sundheden på arbejdspladsen som en integreret del af arbejdet og arbejdsopgaverne.
Men hvordan ser Sundhedsmiljø ud i praksis? Og hvilke metoder sikrer en bæredygtig implementering? Det får du svar på i denne workshop.

Medvirkende:
Stine Øien Dandanell Garn, specialkonsulent og
Nina Marie Guldager Wilstrup, seniorkonsulent,
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tema og indhold:
Gennem praksisnære erfaringer og interaktive øvelser dykker vi ned i Sundhedsmiljø og dets anvendelse:

• Introduktion til konceptet og erfaring fra praksis
• Få en grundig introduktion til Sundhedsmiljø og praktisk erfaring fra Sundhedsmiljø-indsatser i både vuggestuer og børnehaver. En daginstitutionsleder deler konkrete eksempler på, hvordan Sundhedsmiljø er blevet en naturlig del af pædagogernes arbejdsdag.
• Implementering af Sundhedsmiljø: Gode råd og erfaringer

Vi giver konkrete bud på, hvordan Sundhedsmiljø kan implementeres– og hvilke ledelsesmæssige opgaver og kompetencer, der er afgørende for en god proces.

• Afprøv Sundhedsmiljø’s nye dialogværktøj

Du får mulighed for at afprøve NFA’s dialogværktøj, der gør det nemt at starte dialogen om Sundhedsmiljø på arbejdspladsen.
Kom og bliv inspireret til, hvordan vi kan være sundere ved fyraften, end da vi mødte ind!

Beskrivelsen som PDF-fil

Introduktion:
Kan din organisation skabe større lighed i sundhed?
Denne workshop handler om, hvordan man på tværs af forskning og praksis og med udgangspunkt i organisatorisk sundhedskompetence kan arbejde for større lighed i sundhed.
Workshoppen tager udgangspunkt i de første erfaringer fra Udviklingscenter for Sundhedskompetence (et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet). Med udgangspunkt i en række cases fra centrets projekter vil workshoppens oplægsholdere facilitere gruppedrøftelser om mulighederne for udvikling af organisatorisk  sundhedskompetence i deltagernes egne organisationer.

Medvirkende:
Anna Aaby, læge og postdoc, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet
Anne Sofie Dydensborg Rasmussen, forskningsmedarbejder, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet
Otto Orth, sundhedschef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Sahar Akbari, programleder, Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune
Helle Terkildsen Maindal, professor, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Tema og indhold:
Vil du gerne vide mere om organisatorisk sundhedskompetence? Og er du nysgerrig på, hvordan forskning og praksis i fællesskab kan arbejde for større lighed i sundhed?
På denne workshop drøfter vi lighedsskabende indsatser med fokus på organisatorisk sundhedskompetence. Workshoppen tager udgangspunkt i de første erfaringer fra Udviklingscenter for Sundhedskompetence, der siden efteråret 2024 har virket gennem et
samarbejde mellem Magistraten for Sundhed og Omsorg (Aarhus Kommune) og Institut for Folkesundhed (Aarhus Universitet).
Med udgangspunkt i en række cases fra centrets projekter og indsatser vil workshoppens deltagere få mulighed for at drøfte potentialet i at arbejdet med organisatorisk sundhedskompetence i såvel egen kontekst som på tværs af aktører i det danske
sundhedsvæsen. Hør blandt andet om hvordan en rehabiliteringsenhed arbejder med at mindske udeblivelse og frafald blandt sårbare borgere, og hvordan synskonsulenter udvikler mere tilgængelige forløb og materialer for mennesker med nedsat syn og deres pårørende.

Deltagernes forventede udbytte:

Som deltager på workshoppen kan du forvente:

• At få en større forståelse af organisatorisk sundhedskompetence som begreb
• At få konkrete praksiseksempler på hvordan organisatorisk sundhedskompetence kan skabe større lighed i sundhed på tværs af forskning og praksis
• At få mulighed for sammen med workshoppens øvrige deltagere at drøfte muligheder for udvikling af organisatorisk sundhedskompetence i egen kontekst

Deltagerinvolvering:

I workshoppens program indgår en introduktion til begrebet organisatorisk sundhedskompetence, en præsentation af
Udviklingscenter for Sundhedskompetence samt drøftelser og erfaringsudveksling.
Der vil afsættes god tid til spørgsmål og kommentarer i relation til oplæg og cirka halvdelen af workshoppen vil bestå af
gruppedrøftelser med henblik på at understøtte involvering og overførsel til egen kontekst.

Beskrivelsen som PDF-fil

Introduktion:
Vi ønsker at fremme rammerne for et sundt liv og forebygge sygdom.
Med forskning i komplekse interventioner sættes fokus på, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder.
I denne workshop undersøger vi, hvordan sådan evalueringsviden omsættes til beslutningstagen og praksis – vi vil ud af ekkokammeret!

Medvirkende:
Sarah Fredsted Villadsen, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Københavns Universitet
Knud Ryom, Applied Public Health Research, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Helle Terkildsen Maindal, Applied Public Health Research, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Signe Smith Jervelund, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Ingrid Nilsson, Kompetencecenter for Amning, Komiteen for Sundhedsoplysning

Tema og indhold:
Med sundhedsfremme og forebyggelse ønsker at vi at fremme rammerne for at borgere kan leve et sundt liv og undgå sygdom.
Vi har efterhånden grundig viden om de store folkesundhedsproblemer, men mindre viden om, hvordan vi skaber varig forandring. Indenfor feltet komplekse interventioner forsker vi i løsninger til at styrke folkesundheden og deres implementering. Handlinger relateret til sundhedsfremme og forebyggelse kan ofte forstås som sociale handlinger, og hvad der
virker i en sammenhæng har ikke nødvendigvis den samme virkning i en anden kontekst. Evalueringsviden må derfor søge at forstå kompleksitet og orienteres imod at undersøge, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. En afgørende præmis for virksom forebyggelse er samskabelse og inddragelse af målgruppen for indsatser, men også involvering og informering af beslutningstagere, så den skabte viden er relevant på alle niveauer. Men hvordan sikrer vi, at den evalueringsviden, vi danner, let kan omsættes til praksis og beslutningstagen? Det vil vi i denne workshop undersøge med afsæt to forskningsprojekter og en deltagerinddragende paneldebat.

Program:

• Velkomst og introduktion v. Sarah Fredsted Villadsen
• Case 1: Et partnerskab om kommunal ammevejledning for at reducere ulighed i amning – hvordan gøres forskningen relevant for beslutningstagere v. Sarah Fredsted Villadsen
• Case 2: Et systemperspektiv på børn og unges mentale sundhed, en kompleks intervention i en dansk kommune – Hvordan data, samskabelse og systemtænkning inddrager og informerer  beslutningstagere? v. Knud Ryom
• Bordgruppediskussion
• Paneldebat med repræsentanter fra forskning og praksis bl.a. Signe Smith Jervelund, Helle Terkildsen Maindal, Ingrid Nilsson
• Opsamling – fremtidige perspektiver for forskning og praksis v. Knud Ryom

Deltagernes forventede udbytte:

Deltagere i workshoppen vil opnå indsigter i, hvordan:

• Evalueringsforskning kan designes, så den bidrager til beslutningstagen indenfor folkesundhed
• Beslutningstagere kan inddrages i forskning og valg af evalueringstilgange
• Kompetencer og samarbejde om forebyggelse/evalueringer mellem forskning og praksis kan styrkes.

Deltagerinvolvering:

Deltagerne vil blive inddraget gennem refleksion i små grupper og paneldebat, som samles op med fremtidige perspektiver for
forskning og praksis.

Beskrivelsen som PDF-fil

Introduktion:
Hvordan kan kroppen bringes i spil i sundhedsfremme og forebyggelse?
Workshoppen i sætter fokus på kroppens rolle i trivsel og mistrivsel, og undersøger, hvordan kropsorienterede tilgange – såsom
åndedrætsøvelser, bevægelse og kropsbevidsthed – kan støtte selvregulering og åbne nye veje til handlekraft, trivsel og sundhed.

Medvirkende:
Nanna Gram Ahlmark, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Eva Børjesson, lektor på Professionshøjskolen Absalon.
Rebecca Bondegård, behandler, Ringgården Misbrugsbehandlingscenter
Praktiker fra kommunal setting

Tema og indhold:
Workshoppen inddrager eksempler fra forskning og praksis, herunder misbrugsbehandling og kommunale indsatser, der benytter kropsorienterede tilgange til sundhedsfremme. Den vil sætte særligt fokus på borgere i udsatte positioner, og også berøre den professionelle krop i dette arbejde.

Workshoppen består af en række korte oplæg fra forskning og praksis samt guidede gruppedrøftelser, plenumopsamling og mindre kropslige øvelser, herunder:

• Forskningsbaseret viden om, hvordan kropsorienterede metoder kan fremme sundhed. Eksempler fra forskningsprojekter med fokus på veteraner med PTSD og unge i kriminalitet.
• Hvad skal man særligt have fokus på i kropsligt arbejde med mennesker i udsatte positioner, herunder eksempler fra arbejde med voldsudsatte kvinder.
• Kroppen i recovery: Erfaringer med kropsbaserede tilgange i misbrugsbehandling: Ringgården Misbrugsbehandlingscenter.
• Kropsarbejde i kommunale sundhedsindsatser (evt. Aalborg Kommune eller Borgercenter Børn og Unges familiebehandling, Nørrebro-Bispebjerg, Socialforvaltningen)
• Den professionelle krop.
• Gruppedrøftelser og fælles refleksioner over, hvordan kroppen kan tænkes og bruges mere aktivt i folkesundhedsarbejde.

Deltagernes forventede udbytte:

• Få indsigt i forskningsbaseret viden om kropsorienterede tilgange i sundhedsfremme.
• Forstå den særlige betydning, kroppen og kropsarbejde kan have, i arbejdet med mennesker i udsatte livssituationer.
• Blive inspireret til at inddrage kroppen som aktiv ressource i egne sundhedsfremmende projekter og opmærksomhedspunkter ved de udfordringer, der kan være som professionel.
• Styrke netværk og udveksle erfaringer og idéer på tværs af forskning og praksisfeltet

Deltagerinvolvering:

• Gruppearbejde med fokus på erfaringsudveksling og udvikling af idéer.
• Plenumopsamling, feedback og fælles refleksion.
• Mindre kropslige øvelser og sansningsteknikker undervejs.

Beskrivelsen som PDF-fil

Introduktion:
En workshop målrettet forskere og andre sundhedsprofessionelle, der ønsker konkrete værktøjer til at gøre deres præsentationer mere relevante og engagerende for deres publikum.
Workshoppen er en kort version af mit 3-dages ph.d.-kursus, “Improve your presentations”, som jeg udbyder på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU. Det modtager stor ros.

Medvirkende:
Silas Stoltenberg Addington, partner, Madeclear ApS

Tema og indhold:
På workshoppen vil vi i fællesskab undersøge, hvordan vi kan lave præsentationer, som kan være med til at bryde det faglige ekkokammer.

Indhold – Vi koncentrerer os om disse fire spørgsmål:

1. Hvordan gør vi indholdet relevant for publikum?
   (Ved at sætte os i publikums sted: Hvilken del af vores projekt er mest relevant for dem?)
2. Hvordan fremstår vi passionerede og engagerede?
   (Ved at definere et mål for præsentationen: Hvad skal publikum tænke, føle eller gøre bagefter?)
3. Hvordan vækker vi publikums interesse for vores projekt?
   (Ved at præsentere problemet, som vi kan være med til at løse.)
4. Hvordan gør vi vores pointer nemmere at forstå?
   (Ved at arbejde med forskellen mellem talt og skrevet sprog.)

Deltagernes forventede udbytte:

• Deltagerne får øvet deres præsentation og får sparring på den fra andre deltagere af flere omgange.
• Deltagerne får simple værktøjer til at forbedre deres præsentationer, som de kan bruge næste gang, de skal præsentere.
• Tidligere deltagere fortæller også, at workshoppen gør dem klogere på deres eget projekt.

Deltagerinvolvering:

Workshoppen veksler mellem walk’n’talk (ude, hvis vejret tillader det), tavleundervisning, refleksion samt individuelle og gruppebaserede øvelser.

Derudover opfordres deltagerne til at forbedre sig til workshoppen ved at:

• Tage en 52-minutters videofaciliteret workshop, som guider dem til at lave en 2-minutters præsentation om kernen af deres projekt. (Præsentationen skal vi bruge i workshoppen).
• At se 3 korte videoeksempler (samlet varighed: 10 minutter).

Beskrivelsen som PDF-fil

Introduktion:
Hvordan gearer vi vores økonomiske system til at sætte trivsel som vores nye BNP?
Og hvordan skaber vi opmærksomhed der fremmer lokal politikudvikling og styring, der sigter efter rammen omkring en trivselsøkonomi
– hvor beslutninger tages for at fremme både menneskelig og klimaets trivsel?

Medvirkende:
Charlotte Iisager Petersen, sekretariatschef, Sund By Netværket
Michael Birkjær, analysechef, WELA - Danmarks tænketank for trivselsøkonomi
WEALL, Alliancen for trivselsøkonomi i Danmark
Kommunale aktører

Tema og indhold:
Sundhed er ikke blot fravær af sygdom. Det er en tilstand af fysisk, social og mental velvære, og de tre dele er nært forbundet med hinanden. At fremme sundhed handler derfor i høj grad også om sociale fællesskaber, mental trivsel og mellemmenneskelige relationer.

Men hvordan fremmes lokal politikudvikling og styring, der sigter efter rammen omkring en trivselsøkonomi?

Et system, hvor værdier som menneskers og klimaets trivsel sidestilles med værdien i vækst i BNP. I stedet for at behandle økonomisk vækst som et mål i sig selv, sætter en  trivselsøkonomi vores menneskelige og planetariske behov i centrum. Således skifter
vores definition af samfundsmæssig succes (BNP-vækst) til at levere fælles trivsel i velfærdssamfundet indenfor de planetære grænser.

Men hvordan får vi skabt egentlige prøvehandlinger og værdibeskrivelser, der kan stå mål med værdien af kroner og ører?

Program:

1. Velkomst og introduktion v. Charlotte iisager Petersen
2. Hvad er trivselsøkonomi – og hvordan kan det se ud at arbejde med trivselsøkonomi i en kommunal praksis? v. Michael Birkjær, WELA
3. Hvilke erfaringer er der med wellbeing economy fra udlandet v. WEALL
4. Case 1: Det kommunale mulighedsrum – og afprøvninger, der allerede er igangsat v. xx kommune
5. Bordgruppediskussion
6. Case 2: Det kommunale mulighedsrum – og afprøvninger, der allerede er igangsat v. xx kommune
7. Bordgruppediskussion
8. Opsamling – fremtidige perspektiver og de næste skridt v. Charlotte Iisager Petersen

Deltagernes forventede udbytte:

Deltagere i workshoppen vil:
• Få ny fælles viden om trivselsøkonomi
• Vurdere potentialet i arbejdet med trivselsøkonomi og fremme ny læring
• Få ideer til det lokale modningsarbejde for at fremme en trivselsøkonomi.

Deltagerinvolvering:

Deltagerne vil blive inddraget gennem refleksion i små grupper omkring bordene, som samles op med fremtidige perspektiver fra international viden og praksis.

Beskrivelsen som PDF-fil

Introduktion:
Folkesundhedsloven er til debat forud for den endelige udformning. Vi vil sammen finde frem til bud på mål som kommunerne
kunne sætte, men berører også nationale mål. Vi drøfter hvor-dan forskellige typer mål vil kunne styrke indsatsen for at fremme
folkesundheden og mindske ulighed i sundhed. Vi vil forholde os til tværgående indsats i alle kommunale fagområder og til
samarbejde med aktører fra lokalsamfundet, fx boligorganisationer, fritidsliv, patientforeninger og erhvervsliv.

Medvirkende:
Lene Dørfler, chefkonsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL
Karen Karlsson Eriksen, specialkonsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL
Kristine Strange, sundhedschef, Viborg Kommune
Maria Koch Aabel, direktør, Alkohol og Samfund

Tema og indhold:
Folkesundhedsloven er ny og skal være med til at til at styrke danskernes sundhed og mindske ulighed i sundhed. Fokus for loven er kommunerne, som siden strukturreformen i 2007 har haft det primære ansvar for den sundhedsfremmende og forebyggende opgave tæt på borgernes hverdagsliv. I kommunerne er der derfor allerede en stor erfaring med at have tværgående sundhedspolitikker og arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af velfærdsområderne. KL har senest i maj 2024 i udspillet Fremtidens Forebyggelse sat en  fælles retning for kommunernes indsats. Men udspillet opfordrer også til, at kommunal-bestyrelserne er modige og i højere grad prioriterer sunde rammer i egen kommune.

På workshoppen arbejder vi med, hvad der vil være meningsfulde mål og indsatser at arbejde med i kommunerne for at styrke den strukturelle forebyggelse og mindske ulighed i sundhed. Vi drøfter hvad der skal til for, at der kommer ejerskab bag målene og de kommer til at styrke den sundhedsfremmende indsats ind i alle fagområder og i samarbejdet med aktører fra lokalsamfundet.
Vi kommer også ind på, hvordan nationale mål vil kunne styrke indsatsen, og vil gerne høre jeres bud på hvad der vil være de tre vigtigste mål af sætte nationalt.

Deltagernes forventede udbytte:

• Et indblik i intensionerne i den kommende folkesundhedslov og KL’s politik for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne
• Indsigt i fordele og ulemper ved forskellige typer af mål i forhold til at sætte retning og skabe ejerskab for den sundhedsfremmende og forebyggende opgave i kommunen, lokalsamfundet og nationalt
• Forskellige perspektiver på hvad folkesundhedsloven skal kunne og refleksioner omkring, hvad der vil være de rette mål at sætte.

Deltagerinvolvering:

Workshoppen vil være en kombination af korte oplæg som afsæt for drøftelser blandt deltagerne både i mindre grupper og i
plenum.

Beskrivelsen som PDF-fil