Signe Smith Jervelund

Jeg er uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab og har en ph.d. i sundhedsvidenskab.

Jeg har været ansat på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning lige siden, jeg blev færdig som kandidat i folkesundhedsvidenskab i 2006. Først blev jeg ansat som videnskabelig assistent, hvor jeg dog sad rent fysisk hos Dansk Røde Kors, og siden hen blev jeg ph.d.-studerende, så postdoc, derefter adjunkt, og så lektor. Jeg har dog været ude og snuse til andre forskningsmiljøer også, idet jeg også har været på en del såvel kortere som længere studieophold, bl.a. Veterans Health Administration, Los Angeles, Harvard Medical School og Harvard School of Public Health i Boston i USA, ved Agency of Public Health i Rom i Italien og på NIVEL (the Netherlands Institute for Health Services Research), Utrecht i Holland.

At jeg er kommet til at gå forskningsvejen var ganske tilfældigt, og det var egentlig slet ikke min oprindelige plan, som gik på at blive embedsmand i fx Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet. Men da jeg var ved at være færdig med specialet, gjorde en af mine studiekammerater mig opmærksom på en opslået stilling som videnskabelig assistent på et forskningsprojekt om asylbørns psykiske helbred, og det så utrolig interessant ud, så jeg søgte og fik stillingen. Efterfølgende blev jeg fuldstændig grebet af projektet og forskningen og af, at jeg følte, at jeg rent faktisk kunne gøre en forskel, og så virkede det helt oplagt at blive ph.d.-studerende…og ja, sådan er det så gået slag i slag.

Jeg er optaget af udviklingen i sundhedsvæsenet både ift. strukturen, tilbud og behandlingsmuligheder, teknologier, ressourcestrømme, sammenhængende patientforløb m.v., og hvad det betyder for forskellige befolkningsgrupper, og på at udvikle, implementere og evaluere nye interventioner inden for sundhedsvæsenet for at forbedre adgang til og udbytte af sundhedsydelser, særligt for sårbare og udsatte grupper. Da jeg på mange måder er drevet af at gøre en forskel baseret på evidens, går jeg meget op i forskningsformidling til et bredere publikum og på at forsøge at sikre, at videnskabelig dokumentation og viden også når det politiske niveau.

Under min første tid i selskabet deltog jeg mest i FFSVs arrangementer, hvor jeg blev opdateret på en lang række faglige områder, og så nød jeg også det sociale og netværksskabende i foreningen. Ret hurtigt derefter blev jeg medlem af Det Videnskabelige Udvalg under selskabet og udvidede mit danske forskningsnetværk og deltog fast i Folkesundhedsdage. Senere blev jeg så formand for Det Videnskabelige Udvalg og er i stigende grad blevet involveret i selskabets kernearbejde. Sidste år deltog jeg i arbejdsgruppen, der udarbejdede årets GPS om etnisk ulighed i sundhed, og i år er jeg med i en arbejdsgruppe, hvor vi har fokus på organiseringen af folkesundhedsområdet og på at give indspark til den kommende sundhedsreform eller folkesundhedslov.

Jeg ser medlemskabet som en del af min faglige identitet, og jeg er stolt, når folkesundhedsvidenskaben bliver kommunikeret og anvendt, og når selskabet eller dets medlemmer røster sig i diverse debatter. Det er givende for mig såvel fagligt som personligt at deltage i selskabets arbejde og være med til at præge debatten og udviklingen inden for folkesundhedsområdet, og så giver det mig et stort netværk fra både forskning og praksis, som bidrager mig med nye indsigter og forståelser, som jeg kan drage stor nytte af i mit arbejde.

Som mor til tre mindre børn og papmor til en større og med mit relativt krævende arbejdsliv er det lang tid siden, at jeg egentlig har haft tid til at dyrke mig selv og mine egne hobbier. Men jeg elsker det sociale, så det prioriterer jeg højt, og det kan heldigvis sagtens forenes med både arbejds- og privatlivet. Jeg nyder at gå i haven, hvor jeg tømmer mit hoved, og så bor vi tæt på vandet, så i sommerhalvåret cykler jeg tit med familien ned for at få en aftendukkert, og så har jeg netop meldt mig ind i en roklub.