Workshops - placering på de to blokke er endnu ikke fastlagt.

Erfaringer fra implementering på SOSU Nord

Appetitvækker:

Hvordan skaber vi indsatser, der reelt styrker sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser?

Er en lokalt tilpasset model vejen frem – hvor indsatser udvikles og implementeres tæt på hverdagen på den enkelte uddannelsesmatrikel?

Kom og hør, hvordan SOSU Nord og Steno Diabetes Center Nordjylland i fællesskab har udviklet og implementeret indsatser med fokus på elevernes sundhed - herunder bevægelse - og trivsel. Få indblik i erfaringer, metoder og foreløbige resultater – og bliv inspireret til, hvordan lokale løsninger kan gøre en forskel.

Medvirkende:

Steno Diabetes Center Nordjylland, Tværsektorielt samarbejde: Christine Trankjær - Projektleder, Rasmus Lind Ravn – Evalueringskonsulent.

SOSU Nord: Rikke Lindhard Christensen - Uddannelsesleder, Anja Immer Jensen - Underviser Hjørring, Jesper Børsen - Underviser Aalborg.

Beskrivelse af workshoppens tema og indhold:

Vil du høre om erfaringer med at udvikle og implementere komplekse sundhedsindsatser – herunder bevægelse - og trivselsindsatser på en social- og sundhedsskole? Og er du nysgerrig på, hvordan indsatser kan implementeres og blive en naturlig del af uddannelsen?

Workshoppen tager udgangspunkt i samarbejdsprojektet mellem SOSU Nord og Steno Diabetes Center Nordjylland. Med afsæt i praksiserfaringer, foreløbige evalueringsresultater og indsigter fra de involverede parter får deltagerne mulighed for at drøfte potentialet og dilemmaerne i at arbejde med sundhed, bevægelse og trivsel på erhvervsuddannelser.

Du vil blandt andet høre om:

• Betydning af projektorganisering og ressourcer, som har styrket forankring og kulturændring.
• Elevinvolering som en vigtig del af projektet – hvordan eleverne er blevet engageret, og hvilken betydning det har haft for indsatsernes succes.
• Erfaringer og perspektiver fra ledelsen på SOSU Nord.

Beskrivelse af hvordan arrangørerne påtænker at involvere deltagerne:

Workshoppen er tilrettelagt, så deltagerne aktivt bliver inddraget undervejs fx gennem små dialoger ved bordene og gennem refleksionsspørgsmål. Formålet er at skabe dialog og fælles refleksion om, hvad der skal til for at lykkes med implementeringen af sundhedsindsatser – herunder bevægelse – samt trivselsindsatser i praksis på erhvervsuddannelser.

Forventet udbytte for deltagerne:

Som deltager får du:

• Større forståelse for, hvilke faktorer der er afgørende for succesfuld implementering og forankring.
• Konkrete praksiseksempler fra SOSU Nord.
• Mulighed for dialog med oplægsholdere og de øvrige deltagere om, hvordan indsatser kan tilpasses og implementeres i egen kontekst.

Vi drøfter sammen, hvordan sundhedsindsatser – herunder bevægelse samt - trivselsindsatser kan udvikles, implementeres og blive en naturlig del af undervisningen og skolens kultur.

Fra forskningsprojektet Vores Sunde Hverdag til implementering af den nye folkesundhedslov – samarbejde på tværs af kommuner, regioner, civilsamfund og borgere.

Appetitvækker

Hvordan omsætter vi folkesundhedsloven og sundhedsreformen til virkelighed – på tværs af forvaltninger og sektorer, med systematik, data og stærke partnerskaber? Med afsæt i Vores Sunde Hverdag deler vi konkrete erfaringer, værktøjer og dilemmaer – og sammen udvikler vi bud på bæredygtige løsninger, der kan fremme samarbejdet på tværs, styrke den strukturelle forebyggelse og mindske ulighed i sundhed.

Arrangører og oplægsholdere (forslag)

• Nina Kamstrup-Larsen, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
• Sofie Mejsner, Steno Diabetes Center Copenhagen
• Charlotta Pisinger, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
• Henrik Vardinghus‑Nielsen, Aalborg Universitet
• Ulla Toft, Steno Diabetes Center Copenhagen
• Lokal koordinator, Frederikshavn Kommune
• Evt. Kommunal sundhedschef/afdelingschef fra en af OHC-kommunerne
• Evt. Repræsentant fra civilsamfund (fx lokal forening/boligorganisation)
• Evt. Regional repræsentant

Beskrivelse af tema og indhold

Folkesundhedsloven skal iflg. aftaleteksten styrke strukturel forebyggelse, forpligte kommuner til at arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder, og fremme partnerskaber med civilsamfund, almene boligorganisationer og lokale virksomheder.

Erfaringsgrundlag: Vores Sunde Hverdag
Vores Sunde Hverdag er et forskningsprojekt, som bygger på et partnerskab mellem 4 kommuner, 2 regioner og 3 forskningsinstitutioner. Igennem projektet er der udviklet og testet en kommunal model for sundhedsfremme/forebyggelse, inspireret af systemtænkning og supersetting‑tilgangen, med tre faser: (1) kommunal situationsanalyse, dialog og politiske prioriteringer; (2) tematiske stakeholder‑workshops på tværs af offentlige, private og civilsamfundsorganisationer; (3) lokalsamfundsgrupper der udvikler og afprøver lokale indsatser

Centrale erfaringer fra de fire kommuner (Rødovre, Hjørring, Høje‑Taastrup, Frederikshavn):

• Tidlige dialogmøder på tværs af forvaltninger øgede villighed til at tage ansvar og deltage, men synliggjorde store forskelle i politiske prioriteringer og organisatoriske vilkår.
• En lokal koordinator tæt på praksis (fx både rådhus og ungdomsskole) styrkede relationer og samarbejdets hverdag. Ledelsesopbakning er afgørende for udviklingen
• Stakeholder‑workshoppen kickstartede samskabelsen og relationer på tværs af organisationer; lokalsamfundsgrupperne understøttede udviklingen og forankringen af lokale indsatser. Strukturelle tiltag på kommunalt niveau viste sig vanskelige at implementere.
• Resultaterne viser positive effekt i forhold medejerskab, netværk og afledte effekter over tid.

Deltagerne vil på workshoppen arbejde med dilemmaer i relation til styring vs. samskabelse, evidens vs. politiske prioriteringer, kommunale/regionale snitflader, samt civilsamfundets rolle i lyset af folkesundhedsloven og sundhedsreformen.

Forventet udbytte for deltagerne

• Praksisnære værktøjer til at organisere samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer
• Inspiration til systematisk og datadrevet arbejde med forebyggelse der bygger på samskabelse
• Refleksioner i forhold til centrale dilemmaer ift. den nye folkesundhedslov

Deltagerinvolvering

1. Start‑afstemning (mentimeter/post‑its): Hvor er jeres største udfordring – samarbejde, data, civilsamfund, styring?
2. Udvalgte dilemmaer (grupper, 30 min):
• Dilemma A: Hvordan skaber vi reelt politisk/ledelsesmæssigt mandat på tværs af forvaltninger og sektorer – uden at miste fleksibilitet i samskabelsen?
• Dilemma B: Data og dokumentation – hvordan monitorerer vi effekter og engagement uden at overbelaste praksis?
• Dilemma C: Evidens og politisk prioritering – hvordan skabes bedre sammenhæng mellem evidens og politiske prioriteringer, og hvad skal der til for at sikre implementering af effektiv strukturel forebyggelse?
• Dilemma D: Region‑kommune‑snitflader efter reformen: Hvem gør hvad ift.  forebyggelsen, og hvordan bruger vi sundhedsrådene som investeringsmotor og brobygger?

1. Idégenerering: Hver gruppe formulerer 2‑3 konkrete tiltag
2. Mini‑panel/: Kommunal leder, civilsamfund og forsker responderer på gruppers forslag – og kobler til lovkrav og lokale realiteter.

Introduktion

Hvordan kan en regional sundhedsprofil blive en motor for lokalt samarbejde, innovation og handling på tværs af kommuner, sundhedsråd, hospitaler, regionale fora og forskning? I denne workshop deler Region Midtjylland og xxx Kommune erfaringer fra Hvordan har du det? 2025 med at omsætte data til fælles prioriteringer, målrettet formidling og lokale løsninger. Vi sætter fokus på samspillet mellem styring, praksis og forskning, og på de greb, der kan øge innovationskraften i det lokale samarbejde om sundhed.

Medvirkende

• Karina Friis, seniorforsker og projektleder, DEFACTUM, Region Midtjylland
• Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, DEFACTUM, Region Midtjylland
• Jes Bak Sørensen, seniorforsker og programleder, DEFACTUM, Region Midtjylland
• xxx, xxx, xxxx Kommune
• xxx, xxx, xxxx Kommune

Tema og indhold

Sundhedsprofilen er mere end en rapport: Den er en fælles infrastruktur for viden, dialog og beslutningsstøtte. Det har sundhedsprofilen været siden 2006 og den rolle er kun blevet vigtigere med sundhedsreformen.

Workshoppen præsenterer en praksisnær model for, hvordan regionale data kan bruges som fælles “sprog” i det lokale sundhedssamarbejde, og hvordan man kan organisere samarbejdet, så resultaterne faktisk bliver til handling. Med korte oplæg og praksisnære eksempler arbejder deltagerne med centrale dilemmaer: Hvordan skabes fælles problemforståelse? Hvordan balanceres faglighed og politisk relevans? Hvordan bliver data til handling? Oplæg og eksempler tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med oversættelse af data ind i lokale kontekster og kobling mellem data prioriteringer, målrettet formidling og lokale løsninger.

Workshoppen tager udgangspunkt i sundhedsprofil data, men kobler samtidig til behovet for viden om virkningsfulde indsatser og behovet for lokal oversættelse og forståelse af problemer og mulige løsninger.

Deltagerinvolvering

Workshoppen er bygget op omkring korte oplæg og aktivt arbejde i grupper. Det kan f.eks. være:

• Data-til-handling-dilemma (f.eks. prioritering mellem indsatser, håndtering af ulighed, målgruppevalg, politisk kommunikation)
• Organisere et tværsektorielt samarbejde omkring en sundhedsudfordring i deres område (f.eks. aktører, beslutningsrum, milepæle, data/viden, kommunikation)
• De vigtigste forudsætninger for at øge innovationskraften i lokale samarbejder? Hvad vi med at gøre i morgen?