| Vore GPS'er |
|---|
| Evidensinformeret folkesundhedsarbejde |
| Anbefalinger til en forpligtende tobaks- og nikotinforebyggelsespolitik |
| Veje til etnisk lighed i sundhed |
| GPS - Health Literacy |
| GPS - Ensomhed |
Workshopprogrammet er nu fuldtegnet.
Hvordan skaber vi indsatser, der reelt styrker sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser?
Er en lokalt tilpasset model vejen frem, hvor indsatser udvikles og implementeres tæt på hverdagen på den enkelte uddannelsesmatrikel?
Kom og hør, hvordan SOSU Nord og Steno Diabetes Center Nordjylland i fællesskab har udviklet og implementeret indsatser med fokus på elevernes sundhed - herunder bevægelse - og trivsel. Få indblik i erfaringer, metoder og foreløbige resultater – og bliv inspireret til, hvordan lokale løsninger kan gøre en forskel.
Medvirkende:
Steno Diabetes Center Nordjylland, Tværsektorielt samarbejde: Christine Trankjær - Projektleder, Rasmus Lind Ravn – Evalueringskonsulent.
SOSU Nord: Rikke Lindhard Christensen - Uddannelsesleder, Anja Immer Jensen - Underviser Hjørring, Jesper Børsen - Underviser Aalborg.
Workshoppens tema og indhold:
Vil du høre om erfaringer med at udvikle og implementere komplekse sundhedsindsatser – herunder bevægelse - og trivselsindsatser på en social- og sundhedsskole? Og er du nysgerrig på, hvordan indsatser kan implementeres og blive en naturlig del af uddannelsen?
Workshoppen tager udgangspunkt i samarbejdsprojektet mellem SOSU Nord og Steno Diabetes Center Nordjylland. Med afsæt i praksiserfaringer, foreløbige evalueringsresultater og indsigter fra de involverede parter får deltagerne mulighed for at drøfte potentialet og dilemmaerne i at arbejde med sundhed, bevægelse og trivsel på erhvervsuddannelser.
Du vil blandt andet høre om:
Deltagerinvolvering:
Workshoppen er tilrettelagt, så deltagerne aktivt bliver inddraget undervejs, fx gennem små dialoger ved bordene og gennem refleksionsspørgsmål. Formålet er at skabe dialog og fælles refleksion om, hvad der skal til for at lykkes med implementeringen af sundhedsindsatser – herunder bevægelse – samt trivselsindsatser i praksis på erhvervsuddannelser.
Forventet udbytte for deltagerne:
Som deltager får du:
Vi drøfter sammen, hvordan sundhedsindsatser – herunder bevægelse samt - trivselsindsatser kan udvikles, implementeres og blive en naturlig del af undervisningen og skolens kultur.
Hvordan omsætter vi folkesundhedsloven og sundhedsreformen til virkelighed – på tværs af forvaltninger og sektorer, med systematik, data og stærke partnerskaber? Med afsæt i Vores Sunde Hverdag deler vi konkrete erfaringer, værktøjer og dilemmaer – og sammen udvikler vi bud på bæredygtige løsninger, der kan fremme samarbejdet på tværs, styrke den strukturelle forebyggelse og mindske ulighed i sundhed.
Medvirkende:
Tema og indhold
Folkesundhedsloven skal iflg. aftaleteksten styrke strukturel forebyggelse, forpligte kommuner til at arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder og fremme partnerskaber med civilsamfund, almene boligorganisationer og lokale virksomheder.
Erfaringsgrundlag: Vores Sunde Hverdag
Vores Sunde Hverdag er et forskningsprojekt, som bygger på et partnerskab mellem 4 kommuner, 2 regioner og 3 forskningsinstitutioner. Igennem projektet er der udviklet og testet en kommunal model for sundhedsfremme/forebyggelse, inspireret af systemtænkning og supersetting‑tilgangen, med tre faser: (1) kommunal situationsanalyse, dialog og politiske prioriteringer; (2) tematiske stakeholder‑workshops på tværs af offentlige, private og civilsamfundsorganisationer; (3) lokalsamfundsgrupper, der udvikler og afprøver lokale indsatser.
Centrale erfaringer fra de fire kommuner (Rødovre, Hjørring, Høje‑Taastrup, Frederikshavn):
Deltagerne vil på workshoppen arbejde med dilemmaer i relation til styring vs. samskabelse, evidens vs. politiske prioriteringer, kommunale/regionale snitflader, samt civilsamfundets rolle i lyset af folkesundhedsloven og sundhedsreformen.
Forventet udbytte for deltagerne
Deltagerinvolvering
Hvordan kan en regional sundhedsprofil blive en motor for lokalt samarbejde, innovation og handling på tværs af kommuner, sundhedsråd, hospitaler, regionale fora og forskning? I denne workshop deler Region Midtjylland og xxx Kommune erfaringer fra Hvordan har du det? 2025 med at omsætte data til fælles prioriteringer, målrettet formidling og lokale løsninger. Vi sætter fokus på samspillet mellem styring, praksis og forskning og på de greb, der kan øge innovationskraften i det lokale samarbejde om sundhed.
Medvirkende
Tema og indhold
Sundhedsprofilen er mere end en rapport: Den er en fælles infrastruktur for viden, dialog og beslutningsstøtte. Det har sundhedsprofilen været siden 2006, og den rolle er kun blevet vigtigere med sundhedsreformen.
Workshoppen præsenterer en praksisnær model for, hvordan regionale data kan bruges som fælles “sprog” i det lokale sundhedssamarbejde, og hvordan man kan organisere samarbejdet, så resultaterne faktisk bliver til handling. Med korte oplæg og praksisnære eksempler arbejder deltagerne med centrale dilemmaer: Hvordan skabes fælles problemforståelse? Hvordan balanceres faglighed og politisk relevans? Hvordan bliver data til handling? Oplæg og eksempler tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med oversættelse af data ind i lokale kontekster og kobling mellem data prioriteringer, målrettet formidling og lokale løsninger.
Workshoppen tager udgangspunkt i sundhedsprofil data, men kobler samtidig til behovet for viden om virkningsfulde indsatser og behovet for lokal oversættelse og forståelse af problemer og mulige løsninger.
Deltagerinvolvering
Workshoppen er bygget op omkring korte oplæg og aktivt arbejde i grupper. Det kan f.eks. være:
Kom og vær med, når vi sammen udforsker, hvordan vi kan blive skarpere på at differentiere støtten til mennesker med kronisk sygdom. Med afsæt i konkrete cases undersøger vi i denne workshop, hvordan viden om borgeres sundhedskompetence kan styrke dialog og inddragelse i forløbstilrettelæggelsen i overgangen fra hospital til kommune.
Workshoppen arrangeres af Udviklingscenter for Sundhedskompetence, som er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet (Institut for Folkesundhed)
Medvirkende:
Anna Aaby, lektor ved Forskningscenter for Sundhedskompetence og Lighed (REACH), Aarhus Universitet og forskningsansvarlig i Udviklingscenter for Sundhedskompetence
Anne Sofie Dydensborg Rasmussen, ph.d. studerende ved Forskningscenter for Sundhedskompetenceog Lighed (REACH), Aarhus Universitet
Line Rokkedal Jønsson, udviklingsfysioterapeut ved Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Amager-Hvidovre Hospital
Lars Damkjær, chefkonsulent, Afdeling for Rehabilitering, Københavns Kommune
Tema og indhold:
Op imod 2 millioner danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme (1), som stiller store krav til deres evne til at varetage sundhed i hverdagen og navigere i sundhedsvæsnets tilbud og funktioner. Den seneste sundhedsprofil fra Region Hovedstaden viser, at en ud af ti borgere har svært ved at læse og forstå information om sundhed og næsten dobbelt så mange har svært ved at samarbejde med sundhedsprofessionelle (2). Disse udfordringer peger på markante forskelle i sundhedskompetence, som er særligt udtalte blandt personer med lavt selvvurderet helbred, smerter samt oplevet stress og ensomhed (2).
Denne workshop dykker på baggrund af konkrete cases ned i foreløbige erfaringer med differentiering på baggrund af sundhedskompetence forud for eller under opstart i kommunale tilbud. Vi fortæller om nogle af de metoder, der er afprøvet, og om deres anvendelse i det efterfølgende forløb med borger.
Sammen skal vi drøfte hvilken rolle sundhedskompetence spiller for et godt liv med kronisk sygdom, og hvilke barrierer og muligheder vi ser i praksis mht. at differentiere med udgangspunkt i den enkelte patients kompe-tencer og behov, herunder sundhedskompetence.
Workshoppens vil bestå af ca. 45 minutters oplæg og ca. 45 minutters aktiv deltagerinvolvering. I programmet vil bl.a. indgå:
Kort præsentation af sundhedskompetence som led i behovsafdækning blandt mennesker med kronisk sygdom
Case-præsentation: To måder at afdække og inddrage viden om borgers sundhedskompetence i overgangen fra hospital til kommunal genoptræning
Interaktive aktiviteter med fokus på identifikation af muligheder og barrierer i forskellige settings (fx kommunal praksis, hospitalspraksis og praktiserende læger) med inspiration fra bl.a. Sundhedsstyrelsen generiske model for pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom (3)
Forventet udbytte:
Vi stræber efter at workshoppen giver anledning til:
Større kendskab til hvordan sundhedskompetence kan anvendes som led i behovsafdækning og differentiering blandt borgere med kronisk sygdom i overgangen mellem regionale og kommunale tilbud
Konkrete praksiseksempler på ovenstående, som deltagerne kan relatere til
Nye refleksioner om professionelles og organisationers rolle ift. afdækning af støttebehov blandt men-nesker med kronisk sygdom
Involvering:
Workshoppen er tilrettelagt med henblik på at maksimere aktiv deltagelse. Der anvendes korte inspirationsoplæg som grundlag for dialog og refleksion. Vi fokuserer først og fremmest på de muligheder og barrierer deltagerne oplever eller kan forudse i relation til behovsafdækning og forløbstilrettelæggelse for mennesker med kronisk sygdom i deres egen praksis eller organisation.
Referencer:
1. Kleist BH. Analysenotat: Forekomst af kroniske sygdomme i befolkningen (RUKS og LPR) KL; 2024.
2. Elsborg P, Eliasen M, Andreasen A, Toxværd C, Virenfeldt G, Holflod J, et al. Sundhedsprofil 2025 for Region Hovedstaden og kommuner – Helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden; 2026.
3. Generisk model for pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom [Generic model for care pathways for people with chronic illness]. Copenhagen; 2026.
Høj vægt er blevet en fælles samfundsrealitet men på trods af det fortsat forbundet med stigma i medier, i institutioner, i familier, på arbejdspladser og i sundhedssystemet. Danmark topper desværre i ubevidste fordomme. Fordomme kan føre til selvstigmatisering med alvorlige psykosociale og sundhedsmæssige konsekvenser som stress, depression, spiseforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forsinkede diagnoser.
På workshoppen undersøger vi, hvad vægtstigma er, hvorfor det er et folkesundhedsproblem og hvordan vi sundhedsprofessionelt kan genkende og reducere stigma og skabe mere rummelige møder.
Medvirkende:
Benedikte Jensen, Adipositasforeningen
Bettina Ravnborg Thude, HR4ALL projektet Region Syddanmark
Charlotte Baumgartner, HR4ALL projektet Haderslev kommune
Didde Høeg - FAIR projektet, Steno diabetes Center Copenhagen
Jane Hagelskjær, Nationalt center for overvægt
Marianne Gillesberg Thorøe, Syddansk Overvægtsinitiativ
Martin Marchman Andersen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Tema og indhold:
Ligesom i resten af EU er andelen af mennesker med høj vægt stigende i Danmark. Ifølge WHO (2019) lever hver anden dansker i dag med høj vægt. Det er ikke længere et marginalt fænomen, men en realitet, vi møder på tværs af hele samfundet. Børn, unge og voksne med høj vægt er i dag til stede i vores daginstitutioner og skoler, i civilsamfundets fællesskaber og tilbud samt i kommunale og regionale sundhedstilbud og hos de praktiserende læger. Udviklingen stiller nye krav til, hvordan vi møder, forstår og arbejder med overvægt.
På trods af disse tal viser den nyeste rapport fra Vidensråd for Forebyggelse (2025), at Danmark har et markant problem med ubevidste fordomme over for personer med høj vægt og dette på tværs af alle aldersgrupper. Vægtstigmatisering forekommer i mange lande, men rapporten viser, at Danmark ligger helt i toppen blandt de 34 undersøgte lande, når det gælder ubevidste negative holdninger til personer med høj vægt. Selvom disse fordomme ofte er skjulte og uden bevidst intention, kan de få betydelige konsekvenser for den enkelte.
Vægtstigmatisering af mennesker med høj vægt ses desværre i alle sociale arenaer: arbejde, uddannelse, i offentligheden, i private relationer, og ikke mindst i sundhedssystemet. Vægtstigmatisering er ikke bare ubehageligt for den enkelte, men har også negative effekter på sundhed og trivsel. En blandt flere årsager er, at kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og patienter og borgere med høj vægt ofte går skæv på grund af stigmaet. Dette kan føre til forskelsbehandling og lavere kvalitet i den sundhedsfaglige indsats, bl.a. fordi vægtstigma påvirker både verbal og nonverbal kommunikation og kan resultere i utilstrækkelig udredning, overforenklede og uhensigtsmæssige råd. Der er derfor et stort potentiale i, at sundhedsprofessionelle i bred forstand opnår større indsigt i overvægt og vægtstigmatisering, så de kan genkende det i mødet med patienten/borgeren og ikke mindst lære at navigere i det på den mest hensigtsmæssige måde.
Yderligere kan vægtstigmatisering føre til selvstigmatisering, som også kan have alvorlige negative konsekvenser for den berørte, både socialt og mentalt samt påvirke muligheder for uddannelse, beskæftigelse og generel deltagelse i samfundslivet. En bevidsthed om disse ubevidste mekanismer er derfor et centralt skridt i arbejdet med at nedbryde stigma, styrke rummeligheden og derved bidrage til et samfund/en ny verden, hvor personer, der lever med høj vægt, ikke mødes med fordomme.
På denne workshop vil vi sætte fokus på stigmaproblematikken i Danmark og ud fra konkrete eksempler og viden arbejde med, hvordan vi kan blive bedre til at undgå direkte og indirekte stigmatisering.
Formålet med workshoppen er at identificere i hvilke situationer vi kan gøre noget og hvordan.
På workshoppen vil vi fokusere på, hvordan vi igennem den viden, vi har, kan:
Det forventede udbytte for deltagerne:
På workshoppen vil vores deltagere:
Deltagerinvolvering.
Workshoppen vil være en platform for dialog og læring og vil være baseret på korte indlæg og film om hvad Stigma er og eksempler på hvordan det opleves. Efter de korte indlæg vil der være gruppearbejde. Deltagerne vil få præsenteret forskellige eksempler på kommunikation mellem forskellige sundhedsprofessionelle og patienter/borgere og bedes derefter diskutere, hvilke stigma-relaterede problemer, der kommer frem i disse eksempler på kommunikation.
Yderligere vil der på workshoppen blive arbejdet med:
1: Hvor ser vi stigma i vores daglige arbejde?
2: Hvad kan vi gøre ved det og hvordan?
Deltagerne forventes at bidrage med viden og erfaringer til det videre arbejde.
Workshoppen afsluttes med et kort indlæg om, hvad forskning viser fungerer godt ift. at undgå stigmatisering.
Vi ser frem til en inspirerende og udbytterig workshop, hvor vi sammen kan forme konkrete ideer til og perspektiver på, hvordan der kan arbejdes videre med at mindske vægtstigma i de organisationer, hver især kommer fra.
Hvordan arbejder danske kommuner konkret med trivselsøkonomi? På denne workshop deler vi praksiseksempler fra kommuner, præsenterer status fra et nyt landsdækkende partnerskab der er i gang med at definere, kortlægge og styrke trivselsøkonomi i kommunal praksis. Vi er kommet skridtet videre fra begreb til handling – men vores ambition om en trivselsøkonomisk kommune kræver politisk mod!
På workshoppen gives et indblik i reelle dilemmaer, kompromiser og handlemuligheder, når kommuner forsøger at investere i trivsel på lang sigt – inden for eksisterende styringsrammer.
Et nyt partnerskab mellem Sund By Netværket, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium, Statens Institut for Folkesundhed, CONCITO og Wellbeing Economy Lab (WELA) – sammen med flere kommuner har planlagt workshoppen.
Medvirkende:
Marie Waarkjær, Chef for Sundhedsfremme, Forebyggelse og Sekretariat, Roskilde Kommune
Kommunalt praksiseksempel
Charlotte Iisager Petersen, Sekretarioatschef, Sund By Netværket
Christina Bjørk-Petersen, sektionschef i Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse, leder af Det sektorfrie Forebyggelseslaboratorium
Mathilde Johanne Cordua, Klimaanalytiker, Byenheden, Klimaalliancen, CONCITO
Tema og indhold:
Workshoppen tager afsæt i kommunal praksis og det igangværende arbejde med at operationalisere trivselsøkonomi i Danmark. Vi præsenterer status på partnerskabets to centrale spor:
Deltagerne får indblik i konkrete eksempler på, hvordan kommuner allerede arbejder med forebyggelse, trivsel, bæredygtighed og nye investeringslogikker på tværs af sektorer. Workshoppen kobler teoretiske ambitioner med praktiske erfaringer, dilemmaer og organisatoriske greb.
Det forventede udbytte for deltagerne
Deltagerne får:
Deltagerinvolvering:
Deltagerne inddrages aktivt gennem korte refleksionsøvelser, dialog i mindre grupper og fælles drøftelser. Der lægges op til, at deltagerne bidrager med egne erfaringer, cases og spørgsmål, som kan kvalificere både definitionsarbejdet og den nationale kortlægning af trivselsøkonomiske initiativer.
Hvordan styrker vi folkesundheden dér, hvor hverdagslivet leves? Og hvordan omsætter vi lokale erfaringer til fælles løsninger, der kan mindske social ulighed i sundhed?
Almene boligområder danner rammen om hverdagslivet for knap én million danskere og rummer et stort potentiale som arena for forebyggelse og sundhedsfremme. Samtidig ved vi, at forekomsten af kroniske sygdomme, ensomhed og andre sundhedsudfordringer er højere i mange almene boligområder end i den øvrige befolkning. Derfor er der behov for indsatser, som tager udgangspunkt i menneskers hverdag, lokale ressourcer og fællesskaber.
Mange steder i landet arbejdes der allerede med forebyggelse i boligområderne – eksempelvis gennem aktiviteter, der fremmer fysisk aktivitet, mental trivsel, sunde madvaner, røgfri miljøer eller sociale fællesskaber. Men erfaringerne er ofte spredte, lokalt forankrede og utilstrækkeligt kendte uden for det enkelte område. Hvordan skaber vi bedre overblik over, hvad der virker? Og hvordan understøtter vi, at gode erfaringer kan deles og tilpasses andre steder?
Denne workshop tager afsæt i projektet Forebyggelse hvor folk bor – en kortlægning af forebyggende indsatser i almene boligområder. Projektet undersøger eksisterende indsatser, strategier og samarbejder i Danmark med henblik på at identificere lovende praksisser og pege på muligheder for styrket forebyggelse i boligområderne.
Workshoppen samler perspektiver fra forskning, kommune, boligsektor og nationale aktører. Deltagerne præsenteres for centrale fund fra kortlægningen samt konkrete erfaringer fra aktører, der arbejder med sundhed og trivsel i almene boligområder. Herunder perspektiver på, hvordan tværsektorielle samarbejder – eksempelvis gennem Partnerskabet for Lokal Sundhed – kan skabe stærkere koblinger mellem kommuner, boligorganisationer, almen praksis og civilsamfund.
Et centralt omdrejningspunkt er, hvordan kommuner, boligorganisationer, KL, BL – Danmarks Almene Boliger, almen praksis, civilsamfund og forskningsmiljøer i fællesskab kan skabe mere bæredygtige og målrettede løsninger. Workshoppen sigter mod at flytte fokus fra enkeltstående projekter til mere langsigtede og strukturelle samarbejder, der kan bidrage til bedre sundhed og mindre ulighed.
Arrangør: Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium
Medvirkende:
Moderator:
Forsker Lærke Mygind, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium
Oplægsholdere:
Cathrine Winding, videnskabelig assistent, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium
Rasmus Baagland, chefkonsulent, Roskilde Kommune (ikke endeligt konfirmeret)
Astrid Christine Jensen Kanstrup, chefkonsulent, KL (ikke endeligt konfirmeret)
Rikke Lønne, afdelingschef, BL – Danmarks Almene Boliger (ikke endeligt konfirmeret)
koordinator, almen boligforening
praktiker/beboerrepræsentant, almen boligforening
Format og deltagerinvolvering:
Workshoppen er dialogbaseret og veksler mellem korte oplæg og aktiv involvering af deltagerne. Gennem fælles drøftelser og målrettede refleksionsspørgsmål inviteres deltagerne til at bidrage med egne erfaringer med forebyggelse i lokalsamfund og boligområder.
Deltagerne inddrages i at identificere, hvilke barrierer og muligheder der er mest centrale for at styrke sundhed i almene boligområder – og hvad forskellige aktører konkret kan gøre for at lykkes bedre sammen.
Forventet udbytte:
Deltagerne får:
Mange folkesundhedsindsatser forankres ikke i praksis. Workshoppen fokuserer på et skifte i folkesundhedsfeltet fra at evaluere implementering for at forklare effekter til systematisk at arbejde med strategier, der understøtter implementering. Samtidig udfordrer systemperspektiver lineær tænkning. Med afsæt i forskning og kommunale erfaringer drøfter deltagerne, hvordan indsatser kan lykkes i praksis.
Medvirkende:
Workshoppens tema og indhold:
Workshoppen tager afsæt i et aktuelt skifte i folkesundhedsvidenskaben: fra primært at undersøge, hvordan implementering er forløbet, til at arbejde med, hvordan implementering kan designes og understøttes.
Dette skifte afspejles også i arrangørernes arbejde i Center for Interventions- og Implementeringsforskning (tidligere Center for Interventionsforskning), hvor der siden centerets start har været fokus på at undersøge implementering, men hvor der i stigende grad arbejdes med aktivt at understøtte implementering i praksis, samt i den tværkommunale indsats “Stærke sammen om et nikotinfrit liv”, hvor der arbejdes med at opbygge faglig kapacitet og forankre forebyggelse af nikotinbrug blandt børn og unge i driften på tværs af ti kommuner.
Workshoppen har til formål at skabe rum for refleksion og dialog om forskellige tilgange til implementering i praksis.
Workshoppen kombinerer korte oplæg med deltagerinddragelse og introducerer tre perspektiver på implementering, illustreret gennem både forskningsbaserede indsigter og konkrete erfaringer fra kommunal praksis:
1. Procesevaluering – det klassiske perspektiv: Fokus på, hvordan implementering forløber i praksis, og i hvilket omfang indsatser gennemføres som planlagt. Centrale dimensioner er implementering, kontekst og virkningsmekanismer samt begreber som fidelity, reach, tilpasninger og barrierer med henblik på at forstå resultater og kvalificere indsatser.
2. Implementeringsforskning og implementeringsstrategier – et handlingsorienteret perspektiv: Fokus på at udvælge, designe, tilpasse, afprøve og evaluere implementeringsstrategier, der kan understøtte implementering. Perspektivet bygger videre på analyse af implementering og barrierer, men retter i højere grad opmærksomheden mod, hvordan implementering aktivt kan påvirkes og forbedres i praksis.
3. Systemperspektivet – implementering i komplekse systemer: Hvad betyder implementering, når det ikke er en afgrænset indsats, men et system, der søges påvirket? Perspektivet udfordrer lineære forståelser af implementering. Fokus er på samspil, mulighedsrum, relationer og løbende tilpasning, hvor design, implementering og evaluering i højere grad overlapper og påvirker hinanden.
Workshoppen henvender sig til forskere, praktikere og beslutningstagere, der arbejder med udvikling, implementering, evaluering og finansiering af sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag.
Deltagerinvolvering og arbejdsform:
Workshoppen er interaktiv. Med afsæt i egne erfaringer samt arrangørernes forsknings- og praksisperspektiver arbejder deltagerne i grupper med spørgsmål som:
• Hvordan understøtter I implementering i praksis?
• Hvad kan de tre perspektiver bidrage med, og hvordan kan de kombineres?
• Hvad betyder “succesfuld implementering” i jeres kontekst?
• Hvad ville I gøre anderledes, hvis implementering og forankring tænkes ind fra starten?
Der afsluttes med fælles opsamling og feedback.
Forventet deltagerudbytte:
Deltagerne opnår:
• forståelse for forskellige perspektiver på implementering
• inspiration til at arbejde mere systematisk med implementering
• nye perspektiver på implementering i komplekse systemer
• refleksion over egen praksis
• sparring med andre deltagere på tværs af forskning, policy og praksis
Deltag i en involverende workshop, hvor vi omsætter sundhedsreformens ambitioner til konkret praksis og identificerer løsninger, der styrker samarbejdet om alkoholindsatser mellem hospital, kommune, almen praksis og civilsamfundsorganisationer.
Præsentation af projekter i praksis:
TALK (Trivsel i familier hvor alkohol fylder for meget)
Den forebyggende udskrivelse.
Medvirkende:
Forebyggelsessekretariatet, Region Sjælland
Anne Dalhoff, Louisa Mittet, Anne-Cathrine Dragsted, Katrine Egebjerg Nielsen, Rosanna Ojala og Camilla Richter.
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden, Anders Blædel
Børne- og ungeafdeling, Region Sjælland, xxx xxxx
Tema og indhold:
Der er bred enighed om behovet for tidligere og mere sammenhængende forebyggelse, men i praksis falder mange indsatser mellem sektorer.
Denne workshop adresserer det centrale spørgsmål: “Hvordan omsætter vi politiske ambitioner om sammenhæng til konkret praksis, der virker og kan udbredes?”
Med afsæt i to indsatser fra Region Sjælland – TALK (Trivsel i familier, hvor alkohol fylder for meget) og Den forebyggende udskrivelse – arbejder vi med:
Hvordan forebyggelse integreres som en kerneopgave i klinisk praksis
Hvordan ansvar, incitamenter og arbejdsgange hænger sammen på tværs af sektorer
Hvor og hvorfor borgere tabes i overgange, og hvad der skal til for at ændre det
Deltagerne får indblik i konkrete erfaringer med implementering og skalering, herunder de organisatoriske og faglige barrierer, der skal håndteres for at lykkes.
Vi vil visualisere patienten/borgerens rejse mellem sektorer, hvor vi skal omkring overdragelse af patienten/borgeren, og hvordan forebyggelse i den forbindelse integreres.
Det forventede udbytte for deltagerne:
Workshoppen har til formål at give et indblik i, hvordan inddragelse af kerneaktører - såsom det udførende personale - er vigtigt for at lykkedes med forebyggelse i praksis.
Som deltager får du et realistisk og praksisnært billede af, hvad der kræver ledelsesmæssig opmærksomhed, og hvor der skal sættes ind for at skabe varig forandring.
Deltagerinvolvering:
Deltagerne arbejder aktivt med egne erfaringer og udfordringer.
Gennem faciliterede øvelser:
- kortlægger de borgerens/patientens forløb på tværs af sektorer
- identificerer brudflader mellem ansvar, opgaver og incitamenter
- udvikler konkrete bud på, hvor og hvordan der kan sættes ind
De korte oplæg kobler praksiserfaringer med deltagernes virkelighed og understøtter refleksion over egen organisation.
Vi er kommet langt i tobaksforebyggelsen. Men Tobaksindustrien opruster fortsat og har for længst overhalet lovgivningen med nye produkter, som især tiltrækker børn og unge. Derfor er tiden inde til et nødvendigt gearskifte: Fremover vil vi arbejde for en politisk beslutning om trinvis udfasning, der sigter efter at stoppe salg af tobak og nikotin i Danmark i 2035.
Medvirkende:
Tilde Sand Christensen, Kræftens Bekæmpelse
Louise Bohl, Kræftens Bekæmpelse
Charlotta Pisinger, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region H
Tema og indhold
For at opnå en politisk besluttet national udfasningsplan med en slutdato for salg af tobak og nikotin senest i 2035 skal vi have fokus på at reducere udbuddet af tobak og nikotin og begrænse efterspørgslen. Vi folder de forskellige trædesten ud og arbejder aktivt med, hvordan lokale og nationale tiltag kan understøtte udfasning af tobak og nikotin.
Hvordan kan vi alle bidrage til, at:
Det forventede udbytte for deltagerne
Mere konkret forståelse af vejen til stop for salg og konkrete ideer til, hvordan man selv bidrager og kan komme til at bidrage til udfasning af tobak og nikotin.
Alle skridt på vejen tæller, forståelse for at alles bidrag er vigtig i det store billede.
Deltagerinvolvering
Workshoppen indledes med et kort fagligt oplæg om udfasning af tobak og nikotin i et tydeligt folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv, hvorefter deltagerne aktiveres gennem makkerdialog og fokuseret gruppearbejde.
I mindre grupper arbejder deltagerne med at udvikle konkrete idéer til indsatser, der enten reducerer udbuddet eller begrænser efterspørgslen efter tobak og nikotin med tydelig kobling til både lokale praksisser og nationale politiske muligheder.
Grupperne præsenterer efterfølgende deres hovedidéer i plenum og får kort feedback fra de øvrige deltagere, så idéerne kvalificeres og suppleres med nye perspektiver. Afslutningsvis arbejder deltagerne individuelt med at formulere egne næste skridt, så de får et konkret udbytte med hjem til deres egne projekter og arbejdspladser.
Metodisk kombinerer workshoppen korte oplæg, makkerdialog, gruppearbejde, plenumpræsentationer, post-its og refleksion, hvilket sikrer aktiv deltagelse, videndeling, feedback og mulighed for netværksdannelse.
Smerter er en udbredt, men kompleks folkesundhedsudfordring, der koster det danske samfund op imod 58 billioner. Hvordan forstår og håndterer vi dem bedre, og hvorfor rammer de skævt i forhold til uligheden i sundheden?
I denne workshop arbejder deltagerne aktivt med system mapping for at skabe fælles forståelse af smerter og kompleksiteten i uligheden i sundhed og identificere nye handlemuligheder på tværs af forskning og praksis til at identificere interventionsmuligheder.
Medvirkende:
Sebastian Blomqvist Thams Johansen, Ph.d. studerende, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Mia Nyvang Stilling, Ph.d. studerende, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Andreas Lundgaard, Idrætskonsulent. Projektleder for: Sammen om Fællesskab og Sundhed for Seniorer i Gentofte Kommune.
Tema og indhold:
Smerter udgør en væsentlig folkesundhedsudfordring, som påvirker livskvalitet, arbejdsdeltagelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er smerter et komplekst fænomen, der rammer skævt i forhold til uligheden i sundheden. Dette kan anskues gennem arbejdspladsens organisatoriske sundhedskompetence, som handler om, hvordan arbejdspladsen samlet set finder, forstår, vurderer og anvender deres viden om sundhed, herunder arbejdsrelaterede smerter. Det kan også anskues ud fra et kommunalt perspektiv, der kan se på, hvornår borgere falder ud af systemer og mellem systemer som kommune, civilsamfund og arbejdsplads.
Denne workshop tager udgangspunkt i system teori og introducerer deltagerne til system mapping som en metode til at skabe konsensus, forstå og arbejde med arbejdsrelaterede smerter som et komplekst folkesundhedsproblem, hvor både praktikere, forskere og interessenter deltager i at vise kompleksiteten – derfor ønsker vi også en bred repræsentation i afholdelsen af workshoppen med forskellige perspektiver.
Workshoppen indledes med korte oplæg, der præsenterer arbejdsrelaterede smerter som folkesundhedsproblem samt en introduktion til de anvendte metoder. Herefter arbejder deltagerne i grupper med at udvikle systemkort, hvor de identificerer centrale aktører, faktorer og sammenhænge relateret til smerter. Gennem faciliteret kortlægning kvalificerer deltagerne hinandens perspektiver og opbygger fælles forståelser og reflekterer og kompleksiteten i at indsætte interventioner på tværs af strukturer.
Afslutningsvis samles resultaterne i plenum med fokus på refleksion, feedback og perspektivering til deltagernes egne praksisser og projekter både med fokus på problemstillingerne, men også metoderne til at snakke om dem.
Workshoppen anvender en række metoder og materialer, herunder korte oplæg, gruppediskussioner og visuelle kortlægningsværktøjer.
Forventet udbytte for deltagerne:
Deltagerne vil:
Deltagerinvolvering:
Deltagerne er aktive gennem hele workshoppen og inddrages via:
Workshoppen er designet som en samskabende proces, hvor deltagernes erfaringer og perspektiver er centrale for det fælles output.
I denne workshop inviterer sekretariatet for ABC for mental sundhed deltagerne til at få indblik i arbejdet med ABC – den første forskningsbaserede mental sundhedsfremmende indsats, der retter sig mod hele befolkningen. På workshoppen deles erfaringer, metoder og eksempler fra partnerskabet på konkrete tværgående indsatser og eksempler på tværgående samarbejdsformer, der kan inspirere til de forventede samarbejder mellem boligorganisationer, lokal- og civilsamfund i forbindelse med den kommende Folkesundhedslov.
Workshoppen arrangeres af sekretariatet for ABC-partnerskabet, der repræsenterer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem forskning, kommuner og civilsamfund.
Medvirkende:
Institut for Psykologi, Københavns Universitet:
Charlotte Bjerre Meilstrup, projektchef for ABC for mental sundhed
Line Nielsen, forskningsansvarlig for ABC for mental sundhed
DGI:
Louisa Prehn-Jacobsen, chefkonsulent
Psykiatrifonden
KL – Center for Forebyggelse i Praksis
Sund By Netværket
Tema og indhold:
Workshoppen tager afsæt i ABC for mental sundhed, en forskningsbaseret arbejds- og forståelsesramme for mental sundhedsfremme. Den indeholder tre kernebudskaber:
A – Gør noget aktivt
B – Gør noget sammen
C – Gør noget meningsfuldt
Rammen fokuserer på at oplyse om, hvad man kan gøre for at styrke sin egen og andres mentale sundhed, samt hvordan der kan skabes rammer og muligheder for, at så mange som muligt kan blive en del af aktive, meningsfulde fællesskaber. ABC-partnerskabet er organiseret som et nationalt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, der siden 2014 har arbejdet forskningsbaseret med mental sundhedsfremme i Danmark som del af regeringens plan for at forebygge psykisk sygdom og styrke mental sundhed.
Med udgangspunkt i både forskning og erfaringer fra praksis sætter workshoppen fokus på:
Hvordan ABC-rammen kan bruges som fælles sprog og strategisk redskab på tværs af sektorer, fagområder og organisatoriske niveauer.
Hvilke greb, metoder og organisatoriske betingelser, der understøtter en vellykket omsætning fra viden til handling
Hvilke udfordringer og dilemmaer praktikere og beslutningstagere møder i arbejdet med mental sundhed lokalt – og hvordan ABC for mental sundhed kan give redskaber hertil.
Deltagerne præsenteres for korte oplæg fra både forsknings- og praksissiden, som danner afsæt for dialog, refleksion og fælles idéudvikling. Oplægsholderne vil ”krydre” workshoppen med idéer, eksempler, øvelser og erfaringer med, hvordan man kan styrke både egen og andres mentale sundhed.
Det forventede udbytte for deltagerne:
Efter workshoppen vil deltagerne:
Have opdateret viden om mental sundhedsfremme med udgangspunkt i ABC-rammen.
Have konkrete eksempler og inspiration til, hvordan forskning kan omsættes til praksis i forskellige organisatoriske og lokale kontekster – og hvordan praksis har bidraget til forskningen.
Have reflekteret over egne muligheder for at arbejde mere strategisk, systematisk og tværsektorielt med mental sundhed.
Få nye perspektiver, idéer og kontakter, som kan anvendes i egne projekter og indsatser.
Deltagerinvolvering:
Workshoppen er dialogbaseret og involverer deltagerne aktivt gennem:
Korte faglige oplæg kombineret med cases fra praksis.
Små øvelser, hvor deltagerne arbejder med egne problemstillinger og erfaringer.
Brug af visuelle materialer (fx cases, posters og refleksionsspørgsmål).
Plenumsamtale til slut med mulighed for feedback og videndeling.
Deltagerinddragelsen er central og har til formål at skabe et fælles læringsrum, hvor både arrangører og deltagere bidrager med viden, refleksioner og nye perspektiver i tråd med ABC-partnerskabets netværksbaserede tilgang.
Med afsæt i erfaringer fra projektet Sammen om sundhed præsenteres, hvordan en digital løsning kombineret med relationel støtte og et stærkt tværgående partnerskab kan skabe nye veje ind i fællesskaber for unge mennesker.
Workshoppen, som faciliteres af Syddansk Sundhedsinnovation (RSD), DGI FYN og SDU, består af tre korte oplæg fra hhv. Syddansk Sundhedsinnovation, DGI og Syddansk Universitet, som belyser projektets organisatoriske og metodiske praksis, brobygningsindsatser og evaluering. Herefter inviteres deltagerne til fælles drøftelse af centrale udfordringer og muligheder.
Hvordan styrker vi trivsel, bevægelse og fællesskab blandt unge - også for dem, der er sværest at nå?
Med afsæt i Sammen om sundhed præsenterer vi, hvordan en digital løsning, relationel støtte og tværgående samarbejde kan skabe nye og mere tilgængelige veje ind i fællesskaber. Særligt deler vi erfaringer med, hvordan en tværfaglig projektorganisering og en målrettet brugerinddragende tilgang har gjort det muligt at få de unges perspektiver i spil – og hvordan det har kvalificeret både tilgang og løsning.
Medvirkende
Charlotte Max, Udviklingskonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark
Jeppe Christian Jensen, Idrætskonsulent, DGI Fyn
Laura Kvorning, Postdoc forsker, Ph.d. i Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet
Tema og indhold:
Kom og bliv inspireret af projektet Sammen om sundhed, som adresserer en central folkesundhedsudfordring: hvordan vi skaber mere lige adgang til fællesskaber for unge.
Folkesundhedsarbejdet bevæger sig i stigende grad mod mere praksisnære, lokale og fællesskabsbaserede indsatser. Samtidig er der et voksende fokus på tværgående samarbejde og forebyggelse tæt på borgerne. Her spiller brugerinddragelse allerede en central rolle. Men i praksis er det ofte de samme stemmer, der høres – mens unge i sårbare positioner i mindre grad deltager i undersøgelser, udviklingsprocesser og evalueringer. Dermed risikerer vi at udvikle løsninger, der ikke i tilstrækkelig grad afspejler deres behov.
Workshoppen adresserer netop dette og sætter fokus på:
Workshoppen tager afsæt i udviklings- og afprøvningsprojektet Sammen om sundhed, som er et treårigt projekt støttet af Novo Nordisk Fonden og gennemført i et tværsektorielt partnerskab mellem Region Syddanmark, kommuner, Syddansk Universitet, DGI Fyn, Center for Digital Psykiatri og Syddansk Sundhedsinnovation.
Workshoppen består af tre korte oplæg:
Deltagerinvolvering:
Workshoppen veksler mellem korte oplæg og fælles dialog.
Efter oplæggene inviterer vi til grupperefleksion om, hvordan man i egen praksis/projekt kan arbejde mere systematisk og meningsfuldt med brugerinddragelse – særligt blandt borgere, der er svære at nå. Drøftelserne samles op i plenum, hvor der skabes rum for videndeling, feedback og erfaringsudveksling på tværs af sektorer.
Forventet udbytte for deltagerne:
Som deltager får du:
Søvn er afgørende for både fysisk og mental sundhed – men mange sover dårligt, selvom de har solid viden om søvnhygiejne. Hvis vi ved, hvad der skal til, hvorfor lykkes det så ikke at omsætte viden til handling? I denne workshop sætter vi fokus på søvn som en central, men ofte individualiseret udfordring i folkesundheden. Nyere forskning peger på et markant gab mellem viden og handling, hvilket indikerer, at søvn ikke alene er et individuelt ansvar, men i høj grad formes af de strukturelle rammer i hverdagen – eksempelvis arbejdsliv, familieliv, digitale vaner og samfundets forventninger.
Workshoppen samler perspektiver fra forskning, kommunal praksis, fonde og aktører med indsigt i den offentlige debat om søvn. Deltagerne præsenteres for viden om søvn og folkesundhed, eksempler på, hvordan søvn italesættes i den offentlige debat, samt erfaringer med at arbejde med søvn som indsatsområde i praksis og policy. Aktørerne bag disse perspektiver er endnu ikke endeligt bekræftet og vil blive offentliggjort senere.
Et centralt omdrejningspunkt er, hvad forskellige aktører konkret kan og bør fokusere på for at mindske gabet mellem viden og handling: kommuner, fonde, forskere, politikere og andre centrale beslutningstagere. Workshoppen sigter mod at flytte fokus fra individuelle gode råd til mere strukturelle og systematiske greb, der kan understøtte bedre søvn i befolkningen.
Medvirkende:
Deltagerinvolvering
Workshoppen er dialogbaseret og veksler mellem korte oplæg og aktiv involvering af deltagerne. Gennem fælles drøftelser og målrettede refleksionsspørgsmål inviteres deltagerne til at bidrage med egne erfaringer og perspektiver på gabet mellem viden og handling i relation til søvn. Deltagerne inddrages i at identificere, hvilke strukturelle barrierer og handlemuligheder der er mest centrale – og hvad forskellige aktører konkret kan gøre.
Forventet udbytte
Deltagerne får:
Kom og deltag i samtalen og få inspiration til, hvordan vi gennem prøvehandlinger og kapacitetsopbygning for en ændret praksis kan udvikle og opbygge sundhedskompetente organisationer, der leverer sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser til gavn for hele befolkningen
Medvirkende:
Ditte Kirkegaard Madsen, Strategisk Chefkonsulent, Sund By Netværket.
Sahar Akbari Schmidt, Udviklingskonsulent, Udviklingscenter for Sundhedskompetence, Aarhus Kommune.
Anna Aaby, Lektor, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., Aarhus Universitet.
Med involvering af tre kommuner, der alle arbejder med udvikling og opbygning af organisatorisk sundhedskompetence fra policy til praksis:
Uffe Nymark Breum, Afdelingsleder for Folkesundhed, Sundhed og Forebyggelsesafdelingen, Vejle Kommune.
Christina Ersbøll Ross, specialkonsulent og Rasmus Baagland, chefkonsulent, Social, Job og Sundhedssekretariatet, Roskilde Kommune.
Marie Kolind Laustrup, udviklingskonsulent, Ledelse og Udvikling, Odder Kommune.
Tema og indhold:
Vi står i en foranderlig tid med markante organisatoriske forandringer. Sundhedsreformen peger på et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, og en kommende Folkesundhedslov vil potentielt styrke rammer, vilkår og samarbejdsrelationer, der fremmer et godt helbred både fysisk og psykisk.
Social ulighed i sundhed er et stort problem inden for mange sundheds-og sygdomsområder. Uligheden viser sig bl.a. gennem menneskers forskellige forudsætninger i forebyggelse og behandling af sygdom og mistrivsel samt i adgang og udbytte af sundhedsvæsenets ydelser. Disse forskelle knytter sig bl.a. til borgernes sundhedskompetence, dvs. evnen til at forstå, vurdere og anvende sundhedsinformation, fx til at følge et behandlingsforløb og navigere i sundhedsvæsenet.
Gennem det seneste årti har WHO øget sit fokus på sundhedskompetence som en dynamisk og socialt betinget determinant, der udvikles og anvendes i samspil med konteksten. I forlængelse heraf peges på Organisatorisk Sundhedskompetence, dvs. den måde organisationer og systemer gør tilbud og informationer tilgængelige for mennesker uanset deres sundhedskompetence som et vigtigt perspektiv og indsatsområde.
På denne workshop sætter vi fokus på organisatoriske sundhedskompetencer som indsatsområde og på, hvordan vi gennem prøvehandlinger og kapacitetsopbygning kan udvikle og opbygge sundhedskompetente organisationer, der leverer sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser til gavn for hele befolkningen.
I samarbejde med en række kommuner gør vi os erfaringer med udvikling og opbygning af kommuners organisatoriske sundhedskompetence. Her arbejdes der ind mod såvel det politiske niveau som mødet med borgerne, ligesom der arbejdes med organisatoriske sundhedskompetence som et strukturelt greb til at udbygge velfærdssystemer og derigennem fremme lige muligheder for et sundere liv. Det skal være lettest for de borgere, som har det sværest.
Foreløbigt program:
1. Velkomst og introduktion v/Ditte Kirkegaard Madsen
2. Korte præsentationer
a. Introduktion til organisatorisk sundhedskompetence v/Anna Aaby
b. Casepræsentation 1: ’Et sundere liv for alle – fra policy til praksis’ med indblik i Vejle og Odder kommunes samarbejde om kompetence- og kapacitetsopbygning for mere lighed
i sundhed.
c. Casepræsentation 2: Roskilde Kommunes 360 graders tjek af organisatorisk
sundhedskompetence som led i et missionsdrevet folkesundhedsprogram.
3. Faciliterede gruppedrøftelser med fokus på potentialer for indsatser omhandlende
organisatorisk sundhedskompetence i relation til implementering af ny lovgivning
– herunder sundhedsreformen og kommende Folkesundhedslove.
4. Fælles opsamling og afrunding v/ Ditte Kirkegaard Madsen
Udbytte:
Deltagere i workshoppen vil:
Høste erfaringer med organisatorisk sundhedskompetence fra kommunal praksis.
Få ideer til det lokale modningsarbejde fra policy til praksis i egen organisation.
Få mulighed for at reflektere og udveksle perspektiver på arbejdet med implementering af Sundhedsreformen og på sigt en Folkesundhedslov i lyset af organisatorisk sundhedskompetence.
Deltagerinddragelse:
Deltagerne vil blive inddraget gennem refleksion i små grupper omkring bordene, som samles op til fælles inspiration. Samlet set forløber workshoppens interaktive elementer over ca. 30 minutter.
Er ”one-size-fits all” og ”universel sundhed” en god tilgang til sundhed gennem arbejde? Hvordan skaber vi et arbejde, der er lige tilpas for at styrke medarbejdernes sundhed – hverken for lidt eller for meget?
Hvordan kan vi lytte til medarbejdernes oplevelse af sundt arbejde, forstå det i fællesskab og løse det strukturelt? I denne workshop får du mulighed for at afprøve Sundhedsmiljø-værktøjerne og udvikle et lige tilpas arbejdsmiljø gennem dialog og refleksion.
Medvirkende:
Trine Fuhr Nielsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Frederik Klæboe Lohne, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Workshoppens tema og indhold:
Med tre millioner danskere på arbejde hver dag udgør arbejdspladsen en central arena for at styrke folkesundheden. Hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) arbejder vi med Sundhedsmiljø som en strukturel og helhedsorienteret tilgang til at styrke sundheden på arbejdspladsen, som en integreret del af arbejdet og de daglige opgaver. Kernen i Sundhedsmiljø er, at arbejdets fysiske, psykiske og sociale faktorer skal være lige tilpas for den enkelte - for at understøtte medarbejdernes sundhed. Sundhedsmiljø bygger på tre kerneprincipper; Lige tilpas fordeling af arbejde, omfatter alle og en del af arbejdet.
I workshoppen præsenterer vi en Sundhedsmiljøindsats, som er udviklet og afprøvet i forskellige brancher. Indsatsen består af flere elementer, herunder et helt nyt spørgeskema, et dialogværktøj, en idébank og handleplaner, der tilsammen understøtter arbejdspladser i at skabe en mere lige tilpas arbejdsdag. Undervejs inviteres deltagerne til at reflektere over og diskutere, hvem der definerer sundhed, og hvilken rolle medarbejdernes egne vurderinger spiller.
Forventet udbytte for deltagerne:
Hvordan deltagerne involveres:
Workshoppen er designet som en aktiv og deltagende proces. Efter det indledende oplæg arbejder deltagerne i grupper med et visuelt faciliteringsværktøj. Deltagerne inviteres til at dele erfaringer, refleksioner og diskutere, hvordan Sundhedsmiljø og lige tilpas kan omsættes i deres egen praksis - herunder hvordan man kan arbejde med medarbejderes egne vurderinger af, hvad der er sundt for dem.
CVR. 2909 3970
Fysisk post kun efter aftale
administration@dsff.dk
Tlf.: +45 7060 5845