Fagligt input

Inspiration fra medlem til medlem...

Medlemmerne af Dansk Selskab for Folkesundheds bestyrelse og stående udvalg leverer på skift faglige inputs til selskabets nyhedsbreve.

De faglige inputs bringes desuden her på hjemmesiden, hvor man kan se inputs fra de seneste ca. to år.

Abonner på vort nyhedsbrev og få Fagligt Input
- og meget andet - direkte i din Indbakke.

 

 

April 2021

Dataindsamlingen til Danmarks største befolkningsundersøgelse ”Hvordan har du det?” er i fuld gang. I alt har 324.000 tilfældigt udvalgte danskere rundt om i hele landet modtaget et spørgeskema i deres digitale postkasse eller med posten.

Spørgeskemaet spænder vidt fra spørgsmål om madvaner, rygning og alkohol til spørgsmål, der skal afdække motionsvaner, søvn, stress og ensomhed.

Det er fjerde gang siden 2010, at ”Hvordan har du det” gennemføres – det sker i et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen giver en unik mulighed dels for at undersøge, hvordan borgerne, fordelt på alder, køn og uddannelse, har det her og nu, dels følge ændringer i befolkningens sundhed, sygdom og trivsel over tid. 

Det er vigtigt, at så mange som muligt deltager for at få det mest retvisende billede af danskernes sundhed, trivsel og sygelighed. Tjek derfor gerne din postkasse. Du kan stadig nå at være med!

Resultaterne fra undersøgelsen bliver i starten af 2022 samlet på hjemmesiden www.danskernessundhed.dk, hvor man også kan se resultaterne fra de tidligere tre undersøgelser.

Du kan læse mere om undersøgelsen her: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/den_nationale_sundhedsprofil/hvordan_har_du_det_2021

Hvis du ikke kan vente, kan du høre om resultaterne fra denne og andre undersøgelser i en webinarrække der sætter fokus på danskernes sundhed i en Corona tid.  

Se mere her: https://www.sdu.dk/da/sif/instituttet/arrangementer/folkesundhed_i_en_corona_tid

Undersøgelsen gennemføres efter en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet samt Finansministeriet.


 

Det faglige input er produceret af Anne Illemann Christensen, forskningschef og Nanna Gram Ahlmark, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 
Anne er medlem af DSFFs forskningsudvalg og Nanna af DSFFs planlægningsudvalg for Folkesundhedsdage.


 

Marts 2021

Foråret 2020 besluttede man i Anti-Covid-19 Task Force'n under The Association of Schools of Public Health in the European Region (ASPHER) at gennemføre et survey vedr. medlems-institutternes anti-covid-19 indsats i 2020. Survey'et gennemførtes oktober-november 2020, og rapporten fra survey'et blev frigivet for et par uger siden. Jeg vedhæfter rapporten til orientering. Vi er ved at udarbejde en kortere tekst mhp. publicering i den videnskabelige presse. 

ASPHER dannedes i 1966 på WHO’s initiativ. Der er nu 117 institutionelle medlemmer fordelt på 32 Europæiske lande, overvejende folkesundheds-universitetsinstitutter men også nogle institutter uden for universitetsmiljøerne, bl.a. den britiske London School of Hygiene and Tropical Medicine og den franske École des Hautes Études en Santé Publicque.

Halvdelen af ASPHER's 117 institutionelle medlemmer medvirkede i survey'et. De har oplyst om aktiviteter inden for undervisning/uddannelse; forskning; oplysning til befolkningen; rådgivning af beslutningstagende organer. Aktiviteterne spænder vidt - over planlægning og praktisk deltagelse i kontaktopsporing til udvikling af komplicerede matematisk-statistiske epidemi-prædiktions-modeller til strategisk og politisk beslutningstagning. 
 
Det er en ganske betydelig mængde aktiviteter, institutterne har engageret sig i udover deres normale engagementer, ikke sjældent højt specialiserede aktiviteter. Og af væsentlig betydning for planlægning af samfundenes anti-Covid-19 indsats og dermed for befolkningens sygelighed og dødelighed.  
 
Det står hermed klart, at europæiske samfund - herunder Danmark - råder over en omfattende ekstra ressource. Ekstra i den betydning, at institutterne jo typisk ikke udgør en del af sundhedsvæsenet - deres hovedopgaver ligger inden for forskning og undervisning. Men de har følt et etisk krav. 
 
Der er efter min opfattelse bestemt behov for en professionel gennemgang og vurdering af den samlede folkesundheds-professionelle indsats under pandemien - og i øvrigt for at give mulighed for eftertanke mhp. at udvikle samfundets folkesundheds-indsats indholdsmæssigt, organisatorisk, bemanding, uddannelse - også uden for pandemi-tider.

Læs rapporten ...


 

Indsendt af tidligere ASPHER præsident (2006-7), professor emeritus, Dr.med. Anders Foldspang, Afdeling for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Anders Foldspang er medlem af DASAMS og DSFF.


 

Marts 2021

For nylig fik jeg tilsendt en videnskabelig artikel af en god bekendt. Blot overskriften og et hurtigt kig på forfatterne gav mig lyst til at læse den. I artiklen (Ogilvie D, Bauman A, Foley L, Guell C, Humphreys D, Panter J. Making sense of the evidence in population health intervention research: building a dry stone wall. BMJ Glob Heal. 2020) plæderer forfatterne for en ny måde at sammenfatte evidens på fra forskningsstudier, så de kan komme politik og praksis til gavn. Den tilgang der ofte bruges er synteser af evidens, fx i systematiske reviews og meta-analyser. Dette sammenligner forfatterne med at bygge en murstensmur. For at lave en metaanalyse, kræves – stærkt forenklet - bestemte typer studier, der er gennemført på én bestemt måde (typisk randomiserede kontrollerede studier, kohorte studier eller ikke randomiserede interventionsstudier) så ét samlet estimat af effekten kan præsenteres.

Men de folkesundhedsudfordringer vi står over for, er af en type hvor én type studier og én type evidens ikke er tilstrækkeligt til at forklare årsagssammenhænge. Overvægtsepidimien, Covid-19 pandemien, de altomfattende konsekvenser af klimaforandringerne er alle komplekse problemstillinger, der bedst løses på tværs af sektorer i et samarbejde mellem en bred vifte af aktører i lokalsamfund, beslutningstagere, praktikere og forskere. I stedet for en murstensmur bør vi derfor stræbe efter at bygge et stengærde (det forfatterne i artiklen kalder en ’dry stone wall’). Og hvad mener de med det?

For at løse de store folkesundhedsmæssige udfordringer må vi inddrage evidens fra et væld af forskellige typer af forskningsstudier og videnskabelige discipliner. Vi kan ikke blot nøjes med at udbygge vores murstensmur af evidens, ved at øge antallet af mursten (dvs. antallet af forskningsstudier) og ved at fokusere på styrken af den mørtel der holder stenene sammen (de statistiske metoder til at syntese af evidens i fx metaanalyser). Vi bør fokusere på, hvad antropologien og etnografien kan bidrage med i forhold til at forstå, hvad der rører sig i folks liv og hvorfor de handler som de gør. Og vi bør ikke kun fokusere på kvantitativ evidens. Heldigvis er der dog de seneste år dukket flere andre typer af studier frem, som fx ”scoping reviews” og ”rapid reviews”, der på systematiskt vis, inkluderer mange typer af studier samtidigt.

Et stengærde er et naturligt hegn med lang levetid og minimal vedligeholdelse, men det tager lang tid at bygge og hver enkelt sten vurderes for at finde ud af, hvordan den bedst passer ind. En murstensmur kræver et plant og stabilt underlag at stå på (hvilket er en sjældenhed i vores verden), hvorimod et stengærde kan bygges på ujævn grund.

Forfatterne skriver: Moderne folkesundhedsudfordringer synes at være beslægtet med at hyrde får i bjergrigt terræn. I dette terræn er almindelige mure er af begrænset værdi og en mere fleksibel måde at kombinere forskellige sten på er påkrævet.” Men hvilke implikationer har denne mur-metafor?

For det første må vi fokusere mere på at forstå hvordan vores indsatser og interventioner virker, frem for snævert at fokusere på, om der er effekt eller ikke effekt af en given indsats. Evidens for effekt af en indsats vil altid være underlagt de begrænsninger, som følger af, at en indsats er testet i én bestemt kontekst og dét at overføre effekten til andre kontekster, er sjældent uproblematisk (det har jeg tidligere skrevet om her). Derfor, skriver forfatterne, skal vi fokusere på den teori og de mekanismer der får en indsats til at virke og på, hvordan disse mekanismer kan overføres til andre kontekster.

Jeg kan stærkt anbefale at læse deres artikel. Den er noget så sjældent som et visionært forsvar for ’holistic sense-making’, som er en engelsk term jeg nødigt vil oversætte. ’Holistic sense-making’ er i tråd med den nye trend indenfor forebyggelse og folkesundhed, hvor et øget fokus på system-orienterede tilgange er fremherskende – en tilgang, der netop tager højde for det ’terræn’, vi står i, og inddrager forskellige typer af evidens og forskningsdiscipliner.


 

Af: Anders Blædel Gottlieb Hansen. Postdoc ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og projektleder på Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium. Anders er medlem af DSFFs planlægningsudvalg for Folkesundhedsdage.


 

Marts 2021

Fluor er godt for tænderne, og forebyggelse af caries er vigtig. Men er fluor også godt for resten af kroppen? For meget fluor kan medføre osteosklerose, som Kaj Roholm påviste i 1930erne hos kryolitarbejdere. Fluor findes i mange mineraler, og det kan øge indholdet i grundvandet. Børn, der har været udsat for højt indhold af fluorid i drikkevandet, har dårligere kognitiv funktion. En meta-analyse1 viste en forskel på 7 IQ point mellem høj og lav eksponering. Resultaterne var ikke populære blandt tandlæger og andre, der siden 1940erne havde anbefalet tilsætning af fluorid til drikkevandet (eller til bordsalt, som det sker bl.a. i Tyskland).
 
Der er nu publiceret prospektive undersøgelser, som har målt moderens eksponering ud fra urin-fluorid under graviditeten og barnets intelligens. Disse resultater er brugt til beregning af den såkaldte benchmark dose, som er den eksponering (målt som urin-fluorid), der kan give et tab på 1 IQ point hos barnet. Beregningerne2 viste, at en grænseværdi bør ligge under 0,2 mg/L (urin), hvilket indebærer, at indholdet i drikkevand højst skal være på tilsvarende niveau. Men grænseværdien i EU er 1,5 mg/L – det samme som WHO traditionelt har anbefalet.

Det er ikke kun det kommunale drikkevand, der kan udgøre et problem for de gravide – det er også te3, for teplanten suger fluorid til sig. Problemet er fra dansk side rejst over for EU igennem fødevaresikkerhedsagenturet (EFSA), som nok vil tage sagen op. Inden da kan vi i det mindste fraråde tedrikning blandt de gravide (kaffe er OK), mens flaskevand kan anbefales som muligt alternativ (dog ikke Ramlösa og Egekilde). Som altid er dosis afgørende: Jo mere, desto værre. Som kontrol kan man overveje måling af urin-fluorid overvejes som muligt tilbud til de gravide. Det gælder altså stadigvæk, at tandpasta med fluorid er godt for tænderne, men husk at spytte ud!
  
1) https://ehp.niehs.nih.gov/doi/10.1289/ehp.1104912
2) https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.10.31.20221374v1
3) https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/1403494821990284


 

Indsendt af Philippe Grandjean, professor og forskningsleder i miljømedicin på SDU og adjungeret professor på Harvard University, ligeledes i miljømedicin. Philippe Grandjean er medlem af Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

Vi har haft SARS-CoV-2 Corona-infektionen og COVID-19 sygdommen blandt os i næsten et år. Vi har lært at tilpasse vores dagligdag til en situation, hvor smittespredning, hygiejne og isolation er blevet en helt anderledes fast bestanddel af vores bevidsthed, selvom det på mange måder ”bare” er en ny virus oven i så mange andre vi som samfund har mødt tidligere.

Og vi snakker om Corona! Hver dag sin historie i pressen om virus, kommunale smitte incidenser, nye varianter, smitteopsporing, nedlukning, isolation og vacciner – og bag det hele, ønsket om snart at få vores hverdag tilbage som vi kender den.

I en ny artikel[1] diskuteres brugen af begrebet ”social afstand”, der i pandemiens første måneder var en hyppig brugt anbefaling til befolkningen (”sammen hver for sig”). Begrebet er ikke opfundet til Corona-tiden; det har tidligere været brugt som et middel til at bryde smittekæder, men har fået folkelig opmærksomhed som aldrig tidligere og har i forskellige afarter også været brugt i sundhedsmyndighedernes nyere kommunikation, f.eks. om at holde sig til mindre ”sociale bobler”. På den anden side har begrebet ”social afstand” gjort nogle bange for nærhed og skabt ensomhed.

Grundlæggende handler ”social afstand” imidlertid om ”fysisk afstand” og undersøgelsen spørger om det begreb ville have givet bedre mening i et sundhedskompetence perspektiv, så kommunikationen neutralt benyttede sig af at beskrive hvad det handlede om.

Undersøgelsen viser gennem en tematisk analyse af søgninger på Google Trends og af videnskabelig litteratur om de to begreber, at ”social afstand” på nogle områder blev tolket til det modsatte af hvad der var ønsket, f.eks. som en opfordring til at holde sig alene hjemme, og artiklen anbefaler at man i stedet bruger begrebet ”fysisk afstand”, der er mere neutralt og beskrivende end den udbredte brug af begrebet ”social afstand”. Endnu engang må vi erindre at ord betyder noget.

Artiklen fik mig til at finde en gammel klassiker frem fra reolen, som jeg læste for mange år siden. I ”AIDS og dens metaforer”[2] viser Susan Sontag bl.a. hvordan samfundets kommunikation om en anden infektionssygdom tager udgangspunkt i krigsretorik; kampen mod, angreb fra, invasionen af – og at metaforerne betød noget for hvordan vi opfatter sygdom, forebyggelse og behandling.

Skift AIDS ud med Corona – samme sag. Især kommunikation i pressen og på sociale medier tager bl.a. udgangspunkt i forestillingen om virus som en bevidst organisme, der ondsindet angriber os. ”Virus er lumsk…”, ”virusmutationer er mere aggressive…”, ”vaccination er et værn mod angrebet…”. Faktum er at virus ikke besidder bevidsthed og vilje, og at kampen er ensidig fra vores, værtens side. 

Også i noget kommunikation fra det offentlige finder man krigs- og angrebsmetaforer – vi skal bekæmpe smitten, sagde Sundhedsministeren i december, og statsministeren har flere gang talt om ”kampen mod Corona”. At tillægge virus aggressivitet og angreb afspejler måske nok et politisk formål om at samle befolkningen og give retning og tro på at ”vi vinder”. Men det giver ikke alene risiko for at kommunikation forsimples og ikke tager modtageren alvorligt, som andre metaforer øger det også risikoen for at stigmatisere og udstille f.eks. dem, som ikke ønsker at lade sig vaccinere (”få et stik…”) eller dem som ikke holder tilstrækkelig afstand eller bruger mundbind.

I et oplyst demokrati som det danske kan vi kommunikere, argumentere og rådgive på et fagligt grundlag med respekt for befolkningens sundhedskompetence uden at ty til forsimplede metaforer – for også her er ord af betydning.


[1] Sørensen K, Okan O, Kondilis B, Levin-Zamir D: Rebranding social distancing to physical distancing: calling for a change in the health promotion vocabulary to enhance clear communication during a pandemic. Glob Health Promot 2021, :1757975920986126.

[2] Sontag S: AIDS og dens metaforer. Århus, forlaget KLIM, 1989


 

Henrik Bøggild er forfatter til dette faglige input. Henrik er læge, lektor ved Aalborg Universitet og medlem af Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg.


 

Februar 2021

En ny artikel i BMC Musculoskeletal Disorders belyser et eksempel af opgaveoverførsel i sundhedsvæsenet og dets betydning for den kliniske kvalitet ved at lade fysioterapeuter vurdere operationsindikationen (diagnose og behandlingsplan) ved skulderkirurgi, så man kan frigøre dyrere og mere knappe ortopædkirurger til andre opgaver. Her har forskerne så testet, om de to faggrupper nåede frem til samme resultat af vurderingen. I langt de fleste tilfælde angav fysioterapeuterne og ortopædkirurgerne den samme eller delvist den samme diagnose og behandlingsplan. Studiets resultater understøtter, at fysioterapeuterne og ortopædkirurgerne kan dele opgaven med at udrede og diagnosticere udvalgte patienter med skulderlidelser i en ortopædisk klinik.

Læs mere her: https://bmcmusculoskeletdisord.biomedcentral.com/track/pdf/10.1186/s12891-020-03831-z.pdf


 

Af Signe Smith Jervelund, lektor ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og formand for Det Videnskabelige Udvalg under Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

Februar 2021

Siden COVID-19 pandemiens start har eksperter i 52 lande (herunder Danmark, Sverige, England og USA) løbende dokumenteret sundhedsmyndighedernes og sundhedsvæsenernes håndtering af COVID-19 krisen med fokus på bl.a. folkesundhedsindsatser, teststrategier og nu også vaccineudrulning. På hjemmesiden kan man danne sig et overblik over de forskellige landes håndtering. Fx hvordan adskiller sig COVID-19 testkriterierne på tværs af lande? Smitteforebyggelse – hvilke restriktioner og anbefalinger er gangsat hvornår og i hvilke lande? Hvordan holder lande resten af sundhedssystemet i gang? Man kan ligeledes få dokumentation af håndteringen af COVID-19 pandemien i Danmark med specifik angivelse af, hvornår og hvad der er blevet igangsat af restriktioner, strategier, hjælpepakker m.v. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem WHO Regional Office for Europe, Europa Kommissionen, og the European Observatory on Health Systems and Policies.

Læs mere her: https://www.covid19healthsystem.org/

Læs specifikt om Danmark: https://www.covid19healthsystem.org/countries/denmark/countrypage.aspx

 


 

Af Signe Smith Jervelund, lektor ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og formand for Det Videnskabelige Udvalg under Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

Januar 2021

Det er udmeldt fra Regeringen, at 2021 – endelig – bliver året, hvor der skal forhandles en ny stor sundhedsreform på plads. Selvom det jo altid er forbundet med en vis usikkerhed ift. de politiske kompromisser – så er der næppe tvivl om, at det vil betyde et stærkere og mere udbygget formaliseret samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Derudover vil det nære sundhedsvæsen med overvejende sandsynlighed blive styrket.

Bertel Haarder sagde i sin tid som sundhedsminister, at alt der ikke er svært skal være nært. Desværre er det ikke ensbetydende med, at alt der er nært ikke er svært. Det er det i høj grad.
Det har i mange år gået trægt med at få de øvrige sundhedsvæsen til at henvise borgere til de kommunale sundhedstilbud. Der er tegn på, at det går lidt bedre med det fx ift. rygestoptilbud: https://kommunalsundhed.dk/hovedstadens-hospitaler-skal-systematisk-henvise-til-kommunale-rygestoptilbud/

Der er dog uomtvisteligt, at der her er et urealiseret folkesundhedspotentiale. Der er ingen tvivl om, at et styrket formaliseret samarbejde mellem parterne i sundhedsvæsenet – baseret på klyngesamarbejderne omkring akutsygehusene – vil kunne være en løftestang herfor.
Der er dog en fare for, at de styrkede lokale samarbejder kan få en bias ift. produktionslogik – dvs. at omdrejningspunktet for samarbejdet mere kommer til at handle om hurtigere forløb og bedre overgange (som også er meget vigtigt) – end om folkesundhed.
Derfor har Dansk Selskab for Folkesundhed også bakket op om Danske Regioners forslag om en folkesundhedslov: https://www.regioner.dk/services/nyheder/2020/oktober/sundhed-for-alle-kalder-paa-en-samlet-indsats

En folkesundhedslov vil være et vigtigt delelement, hvis de forventede nye sundhedsfællesskaber skal få en bred forebyggelses- og folkesundhedsmæssig betydning.
Corona-tiden har vist, at de eksisterende sundhedsfællesskaber i klyngerne har kunnet løfte meget mere i fællesskab end man måske troede muligt. Disse erfaringer vil kunne danne baggrund for, at vi i de kommende år kan tage et folkesundhedsmæssigt kvantespring. Men det kræver, at det politisk og ledelsesmæssigt prioriteres.

Dansk Selskab for Folkesundhed vil i de kommende år lægge kræfter i at få understreget betydningen af at dette fokus kommer til at indgå på lige linje med de andre vigtige opgaver i det samlede sundhedsvæsen.


 

Jens Peter Hegelund Jensen, som har leveret dette faglige input, er kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune og medlem af DSFFs bestyrelse.


 

Januar 2021

Nogle af jer kender måske kampagnen, andre gør måske ikke. Sundhedsstyrelsen kører hver januar denne kampagne, som er en fælles anledning til at holde en pause fra alkohol.
I forvejen skruer mange af os ned for de usunde vaner og op for sundheden i januar oven på julen. En længere pause fra alkohol er en god anledning til at bryde vanen og tage sine alkoholvaner op til overvejelse.
Samtidig kan vi med Hvid Januar understøtte accepten af at sige nej tak til alkohol og tilvælge ligeværdige alkoholfrie alternativer.
 
I år er kampagnen dog, grundet COVID-19 travlhed, sat på pause. Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man gør lokale tiltag, og det har vi i Aarhus gjort i år.
Hvis du vil bakke op om tiltaget, og har lyst til at være med, så kan du klikke ’deltager’ på Facebook-begivenheden ”CHALLENGE: Aarhus holder HVID JANUAR”, som du kan finde her: https://www.facebook.com/events/137011221206471
 
Du er velkommen til at dele begivenheden med dit netværk, så vi kan få så mange som muligt med på en januar med mere energi og sundhed.
 
Vil du læse mere om kampagnen, kan du finde information her: www.hvidjanuar.dk.


 

Det faglige input er leveret af Ruth Kjær: Ruth er kandidat i folkesundhedsvidenskab og ansat som sundhedsstrategisk konsulent i Aarhus Kommune. Ruth er desuden medlem af planlægningsudvalget bag Folkesundhedsdage.


 

December 2020

Vidste du, at EUPHA (European Public Health Association) har 24 forskellige sektioner med forskellige fokusområder inden for folkesundhed, hvor du kan få viden og inspiration til det, der interesserer dig?
Der er to nye sektioner – nemlig ’Public health law’ og ’Foresigth methodology’, hvor sidstnævnte handler om, hvordan trends indenfor fx demografi, klima og økonomi påvirker folkesundheden i Europa.

Inden for hver sektion er der løbende aktiviteter som workshops, konferencer og webinarer, og nogle sektioner udsender også nyhedsbreve. De enkelte sektioner opererer meget forskelligt og antallet af aktiviteter varierer ligeledes.

Læs mere her https://eupha.org/sections 

Section:    

  •        Child and adolescent public health
  •        Chronic diseases
  •        Digital health
  •        Environment and health
  •        Ethics in public health
  •        Food and nutrition
  •        Foresight
  •        Health impact assessment
  •        Health promotion
  •        Health services research
  •        Health technology assessment
  •        Health workforce research
  •        Infectious diseases control
  •        Injury prevention and safety promotion
  •        Migrant and ethnic minority health
  •        Oral health
  •        Public health and law
  •        Public health economics
  •        Public health epidemiology
  •        Public health genomics
  •        Public health monitoring and reporting
  •        Public health policy and politics
  •        Public mental health
  •        Sexual and gender minority health
  •        Social security, work and health
  •        Urban public health

 


 

DSFFs formand Nana Folmann Hempler er forfatter til dette faglige input. Nana er cand.scient.san.publ., Ph.d. og arbejder som teamleder og seniorforsker i Sundhedsfremmeenheden på Steno Diabetes Center Copenhagen.


 

November 2020
 
Et lille år inde i COVID-19-pandemien begynder der at komme bud på, hvad vi kan lære af forløbet indtil nu. Hvordan ruster vi os bedst til at klare både den aktuelle og fremtidige pandemier?
 
I et indlæg i JAMA uddrager Lawrence O. Gostin fra Georgetown University følgende syv lærdomme af pandemien. Selv om de tydeligvis er inspireret af de – overvejende negative – erfaringer med Trump-administrationens COVID-19-håndtering, kan de inspirere til videre refleksioner også i en dansk sammenhæng.
 
1. Opbyg robuste sundhedsvæsner
 
Alle lande bør opbygge tilstrækkelig kapacitet til hurtigt at kunne opdage, vurdere, rapportere og reagere på nye smitteudbrud. Et sundhedsvæsen skal desuden have tilstrækkelig kapacitet til at teste for, diagnosticere og behandle smitsomme sygdomme. Selv højindkomstlande, der generelt har robuste sundhedsvæsner, har i flere tilfælde manglet en tilstrækkelig kapacitet til at behandle COVID-19-patienter og beskytte personalet mod at blive smittet. Der skal desuden være kapacitet til at klare nødsituationer, hvor hospitaler bliver overbelastede.
 
2. Lederskab og befolkningens tillid er den vigtigste indikator på succes
 
Den vigtigste indikator på, om indsatsen på COVID-19 har været en succes, er måske, om regeringen i et land har sin befolknings tillid. God håndhygiejne, fysisk afstand og brug af ansigtsmasker kan i betydelig grad mindske spredningen af smitte i samfundet. Men det forudsætter, at befolkningen nærer så stor tillid til regeringen, at de følger myndighedernes anvisninger.
 
3. Forsvar forskningens og sundhedsmyndighedernes integritet
 
Hvis landets politiske ledere ser bort fra videnskabelig evidens i deres indsats mod COVID-19 eller undlader at bygge deres kommunikation til befolkningen på forskningsbaseret viden, vil indsatsen mod COVID-19 være suboptimal.
 
4. Invester i biomedicinsk forskning
 
Sikring af forskningens integritet alene gør det ikke. Der skal afsættes betydelige midler til forskning og udvikling af effektive behandlinger og vacciner. Det gælder også i tiden mellem to pandemier.
 
5. Fokuser på ulighed som den vigtigste udfordring
 
Pandemien har ramt lavindkomstgrupper, kortuddannede og etniske minoriteter hårdere end gennemsnittet. Det gælder både for smitteeksponering og de økonomiske konsekvenser i form af arbejdsløshed. Social ulighed bør være et vigtigt fokus i pandemi-indsatsen.
 
6. Baser epidemilovgivningen på evidens og beskyt retssikkerheden
 
De fleste lande har truffet foranstaltninger til begrænsning af smitten som samtidigt har begrænset deres befolkningers frihed på en række områder. Det er vigtigt, at frihedsbegrænsninger bygger på evidens og kun anvendes, når der ikke er andre alternativer. Det er desuden vigtigt, at sådanne tiltag ikke bruges til at underminere demokratiske rettigheder, også når den aktuelle sundhedskrise er overstået.
 
7. Financier og støt robuste globale institutioner: Vi er sammen om dette her!
 
Der er behov for et styrket samarbejde i FN-regi. Desværre har USA og Kina bekæmpet hinanden under pandemien i stedet for at samarbejde og præsident Trump har trukket USA ud af WHO. Til gengæld er det lykkedes WHO at fremme det internationale samarbejde om udvikling af test, vacciner og behandlinger. Der er noget at bygge videre på.
 
Gostin LO. The Great Coronavirus Pandemic of 2020—7 Critical Lessons. JAMA. 2020;324(18):1816–1817. doi:10.1001/jama.2020.18347
 
Link:  
https://jamanetwork-com.ez.statsbiblioteket.dk:12048/journals/jama/fullarticle/2772746
 


 

Det er Finn Breinholt Larsen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg.
Han er programleder og seniorforsker i DEFACTUM, Region Midtjylland, og medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

November 2020

Social ulighed i sundhed er et velkendt fænomen. Det er igen set i forbindelse med Covid-19, hvor virus har spredt sig hurtigt i dele af samfundet, hvor man bor tæt og har færre ressourcer. Det har fået social ulighed i sundhed på den politiske dagsorden.

Finn Diderichsen og Mogens Vestergaard tager spørgsmålet op i et debatindlæg i Altinget.

De svarer selv, og kommer med ti forslag til indsatsområder:

  • Fjern børnefattigdom og målret sundhedsplejens indsatser
  • Indfør en sund skattereform
  • Det fysiske arbejdsmiljø skal hav et løft
  • Det primære sundhedsvæsen skal opprioriteres og være tovholder
  • Ressourcer skal fordeles efter behov
  • Flere generalister til sundhedsvæsenet
  • Primærsektoren skal have områdesansvar
  • Bedre samarbejde mellem læger og socialrådgivere
  • Frihed til at planlægge - monitorering af resultat
  • Danmark skal have en folkesundhedslov

Læs mere om indholdet af indsatsområderne i det fulde debatindlæg her: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/laeger-vi-boer-indfoere-folkesundhedslov-for-at-komme-uligheden-til-livs


 

Dette faglige input er leveret af Maja Bertram. Maja er lektor og studieleder på Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet og kasserer i DSFFs bestyrelse.


 

Oktober 2020

Både blandt unge og ældre nordboer er der sket store forandringer i alkoholforbrugsvanerne gennem de seneste år. Dagens teenagere drikker mindre mens nye ældre generationer, sammenlignet med tidligere ældre generationer, drikker mere og mere. Projekt Forandrede drikkevaner blandt unge og ældre i Norden har undersøgt drikkevanerne blandt de 14-25 årige og alkoholforbruget inden for ældreverdenen.

Projektets formål

Projektets formål, som er blevet gennemført inden for rammerne for den nordiske folkesundhedsarena, er at præsentere fremtidsudsigter og udfordringer gældende ændrede drikkevaner og deres konsekvenser på forskellige niveauer i samfundet. Projektet har endvidere afdækket, hvor der i fremtiden er behov for stærkere og forebyggende indsats. Et vigtigt aspekt har været at belyse eventuelle ligheder og uligheder blandt de nordiske lande, og årsagerne til disse.

Et vigtigt mål har været at finde vidensbrist og vigtige temaer, som fremtidig forskning bør tage op i en nordisk kontekst når det gælder drikkevaner blandt unge og ældre.

Blandt nøglespørgsmålene om unges druk er blandt andet, om trenden at unge drikker mindre og mindre er den samme i alle nordiske lande, hvilke faktorer som indvirker på det formindskede forbrug, og hvorvidt alle unge drikker mindre eller om nogle er mere udsatte end andre.

Når det gælder ældre og alkohol har projektet studeret alkoholspørgsmål inden for rammerne af ældreplejen både i hjemmet og i ældreboligen (se under overskriften Projektets resultater).

Nordens velfærdscenter koordinerer også et andet forskningssamarbejde, hvor målet er at kortlægge ældres drikkevaner i Norden:
 
https://nordicwelfare.org/en/publikationer/aldre-och-alkohol-om-utmaningarna-inom-aldreomsorgen-i-norden/
 
https://nordicwelfare.org/en/publikationer/adolescent_drinking/


 

Ovenstående er hentet hos Nordens Velfærdscenter af DSFFs administration.


 

Oktober 2020

Det er ved at være en god tradition, at Dansk Selskab for Folkesundhed udgiver en GPS (God Praksis i folkeSundhed) i forbindelse med de årlige folkesundhedsdage. Årets nye GPS blev lanceret 21 september på  ”Folkesundhedsweb 2020”, som var første del af en reduceret udgave af de årlige folkesundhedsdage grundet covid-19 pandemien. 
En GPS er en vejviser, der kan vise forskellige muligheder inden for folkesundhedsarbejdet. Den bygger på den viden, der er tilgængelig i forskning, praksis og policy –helt i tråd Dansk Selskab for Folkesundhed DNA. 

Den nye GPS har titlen Veje til etnisk lighed i sundhed  og omhandler sundhed for borgere med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande. Trods et øget fokus på disse borgeres sundhed igennem de seneste årtier, er der stadig store sundhedsmæssige forskelle sammenlignet med borgere med etnisk dansk baggrund. Det er en klokkeklart eksempel på et kerneproblem for folkesundheden. 
Også sidste års GPS Sundhedskompetence  i et strukturelt perspektiv omhandlede de strukturelle og organisatoriske muligheder for, at sundhedsområdet bedre kan håndtere en befolkning, der har ulige vilkår for sundhed. Det samme gjaldt de års forrige GPS’er om ensomhed og rygning

Målgruppen for GPS’erne er professionelle, beslutningstagere, administratorer og forskere, der
arbejder i såvel offentlige som private organisationer inden for sundheds-, integrations, social- og uddannelsesområdet samt frivillighedsområdet og civilsamfundet i Danmark. Disse grupper vil naturligvis gøre brug af en GPS på forskellige vis, men min opfattelse er, at hver GPS hjælper med at så et frø til nye dagsordener. Jeg kan se, at sidste års GPS om sundhedskompetence fx anvendes i kommunalt sundhedspolitiske arbejde, ligesom fx Mary Fonden og Ventilen har brug ensomheds GPSen i deres arbejde. 
Jeg ser GPSerne blive brugt i uddannelse og i praksis, og på den måde fungerer de for mig at se som et skoleeksempel på, hvordan Selskabets arbejde kan bidrage til at løfte vigtigt folkesundhedsviden til et handlingsniveau. GPSerne opfanger trends og er modige, fordi de netop tør kombinere evidens med ekspertviden og generelle erfaringer. Dette er jo lige præcis sådan man defininerer evidensbaseret praksis! 
Lad dette være min opfordring til alle; læs GPSerne, brug dem, henvis til dem og brug anbefalingerne i folkesundhedsarbejdet på alle niveauer. 


 

Helle Terkildsen Maindal er professor i Sundhedsfremme på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og seniorforsker på Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun er master i folkesundhed, og ph.d. i medicin. Helle er valgt til kommende fomand i bestyrelsen for Dansk Selskab for Folkesundhed.

Helle kan kontaktes på: Tlf. 25362320 eller htm@ph.au.dk


 

September 2020

Hvordan kommer sårbarheden til udtryk, når patienter med kronisk sygdom lever i Corona-tid? -Og oplever de, at adgangen til de sædvanlige sundhedstilbud ændrer sig? Det er blandt spørgsmålene, som forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i Region Midtjylland forsøger at besvare i en ny undersøgelse af helbredsrelateret omsorg samt frygt for Coronavirus med de helbredsmæssige såvel som sociale konsekvenser heraf blandt borgere med kronisk sygdom.
 
Den sundhedsfaglige definition af sårbare patienter er ifølge Sundhedsstyrelsen, ”patienter der på grund af svær sygdom, flere samtidige behandlingskrævende sygdomme, funktionsevnenedsættelser og eventuelt svagt personligt netværk er stærkt afhængige af sundheds- og/eller sociale ydelser”. 1-2)
I en tid hvor adgang til Corona-testning, lighed i sundhedsvæsenet og retten til hurtig udredning samt behandling er i fokus, opstår alligevel spørgsmål om konsekvenserne heraf. For hvilken indflydelse har en hidtil ukendt virus på folkesundheden?
 
- For de mange med kronisk sygdom, som jo er i en særlig risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, truer sygdommen altså stadig, fortæller forsker Berit Kjærside NielsenDEFACTUM, som står bag undersøgelsen af netop denne gruppes frygt for Coronasmitte.

I undersøgelsen indgår svar fra 1.041 borgere fra ti midtjyske kommuner, som har mindst en kronisk sygdom eller som på anden måde er særligt sårbare i forhold til COVID-19.

Af dem svarer mere end halvdelen, at de frygter, at de ikke kommer til at leve deres liv igen, som før Coronakrisen. En femtedel har oplevet at føle sig alene eller ensom i over halvdelen af tiden. Og hele otte ud af 10 har oplevet at være væsentligt mere socialt isolerede sammenlignet med før Coronakrisen.
 
Læs mere om den igangværende undersøgelse og resultaterne heraf på DEFACTUMs hjemmeside www.defactum.dk eller via følgende link: https://www.defactum.dk/medarbejdere/showProject?projectId=2979&pageId=309982
_____________________________________________________________________

1) Sundhedsstyrelsen. Patienten med kronisk sygdom. København: Sundhedsstyrelsen 2006.
2) Modvig, Jens, Toftgaard Jensen, Britt, og Vinther Nielsen, Claus. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering. 2. Udgave. FADL’s Forlag 2016.
 

 

 

Dette faglige input er leveret af Mila Kim.
Mila er læge i Samfundsmedicinsk hoveduddannelse og suppleant i DSFFs bestyrelse og medlem af Folkesundhedsdagenes planlægningsudvalg.


 

September 2020

Som chef for Sundhed og Forebyggelse i en kommune ser jeg det som en del af min opgave at omsætte og anvende relevante forskningsresultater i praksis. Som leder er jeg meget interesseret i forskning i implementering – det er ikke ukompliceret at omlægge hverdagens praksis.

Jeg har nogle refleksioner om implementering i forbindelse med corona lockdown, jeg gerne vil dele med jer – og måske kan det give anledning til, at de af jer, der forsker i implementering kan tage det op, uddybe det?

Under coronalockdown i foråret formåede vi nemlig at udvikle og implementere nye indsatser på rekordtid.  På under 14 dage blev der f.eks. oprettet online kræftrehabilitering, online holdtilbud til mennesker med diabetes. Under normale forhold ville det havde krævet en lang proces. Hvad var der på spil? Er der nogle mekanismer, der kan overføres til hverdagen i det?

Kerneformål og Ansvarlighed:
Kerneformålet for en Sundheds og Forebyggelsesafdeling er at bakke borgerne op i at forblive så selvhjulpne som muligt. Bekymringen for at borgerne tabte funktionsevne, fordi de ikke ville deltage i tilbuddene var stor. Meget hurtigt opstod der et behov hos medarbejderne om implementering af online tilbud på grund af bekymringen for borgerne.

Teknologien havde vi – men før Corona var der utallige indvendinger mod bare at gå i gang. – borgerne kunne ikke forstå det, medarbejderne kunne ikke finde ud af teknologien. Risiko for nedbrud, dårlig internetdækning i nogle af byerne i kommunen med meget mere.

Mod og Midlertidighed:
En del af disse indvendinger var og er reelle, så hvorfor kunne det lige pludselig lade sig gøre at implementere det på under 14 dage?
Lockdown var blandt andet karakteriseret ved at alle havde en følelse af midlertidighed – nedlukning er kun i en periode. Betød det, at det føltes mindre risikabelt at gå i gang med at implementere noget nyt? Var det medvirkende til at medarbejderne fik modet til at kaste sig ud i noget, de ikke havde prøvet før?

Jeg tror, det har spillet en rolle. Hvordan kan fornemmelsen af midlertidighed så skabes i hverdagen? Kunne man introducere begrebet ”prøvehandlinger” i organisationen. Altså at man ikke behøver at have en forkromet tids- og procesplan for nye tiltag – men i stedet prøver det af med det samme.

Tal med et par borgere om det og afprøv sammen med dem. Hvis det virker – så udbred det.

Samskabelse og Borgerens Helbred:
Den meget store anvarlighed overfor borgernes tarv og helbred har været en stor glæde at opleve. Jeg vidste godt, at den var der, men jeg oplevede, at medarbejderne var klar til at gå nogle ekstra lange skridt for at bakke op om borgerne. Modet til at ringe til en borger og sige  - ” det her har jeg aldrig prøvet før ; men vi har sammen en mulighed for at kunne fortsætte dit forløb, hvis vi gør det på en ny måde.”  Det var nyt, at medarbejderne turde det.
Hvordan kan vi som ledere bidrage til at fastholde det mod i hverdagen? Kunne træning i hverdagsinnovation og samskabelse være en måde at gøre det på? Kan det betyde noget, at borgerne kommer langt tættere på, f.eks. inviteres med ind til personalemøder for at fortælle om deres erfaringer og overvejelser ved at bruge kommunale tilbud?

Designmetoden:
De ovennævnte elementer -  prøvehandlinger og samskabelse - er elementer i designmetoden.  Er det den redskabskasse, ledere i kommunerne med fordel kan gribe ned i for at fastholde de gode erfaringer om hurtig implementering fra coronalockdown?


 

Marit Nielsen-Man er chef for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune. Marit er cand.phil. et exame oecon. Master i ledelse og implementering i komplekse organisationer (LAICS). Desuden er Marit næstformand i bestyrelsen for Dansk Selskab for Folkesundhed.

Marit kan kontaktes på: Tlf. 2399 6304 eller Marit@haderslev.dk


 

August 2020

”Inklusion og deltagelse af flere sårbare og udsatte børn og unge i det organiserede forenings – og fritidsliv” i Aalborg Kommune

”Forøget livskvalitet med naturen som ramme i Fredensborg Kommune”

”En baselineundersøgelse af udskolingselevers (7.-9. klassetrin) ryge- og tobaksvaner, oplevelser relateret til rygning i skoletiden og synlig rygning i skoletiden i Københavns Kommune

”Meningsfulde fællesskaber og mental sundhed på digitale platforme i en Corona-tid i Horsens Kommune”

… + 70 andre cases.

I Sund By Netværkets temagrupper bliver de gode praksisnære eksempler på folkesundhedsindsatser ”der virker”, løbende udvekslet og kopieret af andre. Det giver nemlig rigtig god mening at lære af hinanden, og tilpasse indsatser der virker i én kontekst, så den også virker i egen. Denne vidensdeling har vi i Sund By Netværket gennem de seneste år gjort endnu nemmere på www.sundeborgere.dk, hvor viden og dokumentation fra gode indsatser systematisk indsamles og videreformidles.

Det er Sund By Netværkets forsøg på at forbedre den kommunale systematik og standard inden for vidensopsamling og vidensdeling, så folkesundhedsarbejdet kan styrkes på tværs af alle kommuner og organisationer i Danmark.

Derfor er jeg glad for at sundeborgere.dk nu dækker 5 vigtige områder indenfor folkesundheden:

Tobak

Mental sundhed

Naturen som særlig sundhedsfremmende arena

Særlige indsatser under Corona

og nu som det nyeste skud på stammen

Fysisk aktivitet

Så lad dig endelig inspirere af den landsdækkende digitale case-samling af let-omsættelige indsatser inden for kommunal sundhedsfremme og forebyggelse. Du kan også dele din egen viden på sitet.

Sundeborgere.dk er drevet af Sund By Netværket og støttet af to bevillinger fra Trygfonden (2018-2019) og Sundhedsstyrelsens Sundhedsfremmepulje (2020)


 

Jan Andersson, som står for dette faglige input, er konsulent i Sund By Netværket og medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Folkesundhed


 

August 2020

Karantæne og isolation kan få store negative konsekvenser for befolkningens mentale sundhed. Samtidigt kan arbejdsløshed, og det at være bange for at miste sit arbejde, øge risikoen for depression. Et nyt forskningsprojekt skal derfor undersøge, hvordan COVID-19 pandemien påvirker danskernes mentale sundhed. Projektet vil udnytte en unik mulighed, da forskerne har adgang til en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført lige før pandemien startede (september-december 2019). Alle 14.000 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen vil modtage endnu et spørgeskema til september 2020 for at belyse, om der er sket ændringer i deres mentale sundhed.

Velliv Foreningen støtter projektet med 2.653.010 kr.

https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/arbejdsloeshed+og+mental+sundhed+under+covid-19-krisen

Kontakt: Lau Caspar Thygesen (lct@sdu.dk)


 

Det faglige input er leveret af Maj Britt Dahl Nielsen, som er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Mai Britt er desuden medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

Juni 2020

Psykiatrisk Center København har fået 1 million kroner af Novo Nordisk Fonden til at følge udviklingen af corona-virus blandt udsatte grupper med fokus på mennesker med psykisk sygdom og alkohol og stofmisbrug. ​​Mennesker med svær psykisk sygdom og/eller alkohol- og stofmisbrug samt hjemløse har høj risiko for at blive smittet med corona-virus. Det skyldes, at de ofte er samlet i større grupper på bosteder, herberger eller psykiatriske afdelinger.

- Der kan risikere at udvikle sig epicentre på herberger og måske også psykiatriske bosteder, fordi der vil være flere beboere, som ikke kan holde afstand og efterleve hygiejnereglerne, siger professor på Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft.

Sammen med et forskerhold fra Psykiatrisk Center København skal Merete Nordentoft lede projektet, og hun peger på, at denne gruppe borgere også er i høj risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet, da de ofte også lider af somatiske sygdomme. 

Forskerholdet vil undersøge udbredelsen af COVID-19 blandt de udsatte grupper ved at sammenholde data om smitteudbredelse fra Statens Serum Institut med registerbaserede oplysninger om psykisk sygdom og ophold på psykiatriske bosteder og herberg.

Læs mere om projektet her https://www.psykiatri-regionh.dk/forskning/Udvalgte%20projekter/Forskningsprojekter-med-fokus-p%C3%A5-i-COVID-19-i-RHP/Sider/Monitorering-af-udbredelsen-af-COVID-19-i-udsatte-grupper-med-fokus-p%C3%A5-mennesker-med-psykisk-sygdom,-alkohol--og-stofmisbru.aspx


 

Dette faglige input er givet af Anne Mette Dons som er speciallæge i samfundsmedicin og er desuden uddannet indenfor ledelse og projektstyring. Anne Mette er selvstændig konsulent og tilbyder rådgivning indenfor bl.a. patientsikkerhed og sundhedslovgivning.

Anne Mette Dons er desuden medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Folkesundhed.

 


 

Juni 2020

Forekomst af COVID-19-bekymringer hos personer med diabetes i DK er blevet undersøgt af forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet i samarbejde med Diabetesforeningen i de første uger af COVID-19-krisen.
I  en spørgeskemaundersøgelse har over halvdelen (56%) af deltagerne bekymringer over, at deres diabetes kan føre til, at de bliver alvorligt syge, hvis de får COVID-19.
Godt 40% bekymrede sig over, at høre til en risikogruppe, mens 30% var bekymrede for ikke at kunne håndtere deres diabetes, hvis de skulle blive syge. Meget interessant var det, at personer med type 1-diabetes bekymrer sig markant mere end personer med type 2-diabetes.
Undersøgelsen tyder på, at personer med diabetes – og dermed personer i en risikogruppe – har brug for mere støtte og mere klar information, end tilfældet har været i DK i COVID-19-krisens første uger.
 
Læs meget mere om undersøgelsen her: 
https://www.sdcc.dk/raad-og-rettigheder/coronavirus/Sider/Coronakrisen-skaber-nye-bekymringer-for-mennesker-med-diabetes.aspx


 

Initiativtageren til nyhedsbrevets faglige input er Kasper Olesen.

Kasper er cand.scient.soc., ph.d. og ansat som forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen, Sundhedsfremme. Kasper er desuden medlem af Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg.


 

Maj 2020

Forskning viser, at det kan skade helbredet at sidde stille i lang tid af gangen.

Stillesiddende adfærd er relateret både til forekomst af hjertekarsygdom, type 2-diabetes, overvægt og flere kræftsygdomme samt tidlig død. De negative effekter kan modvirkes ved at erstatte siddetid med ståtid samt bryde længere stillesiddende perioder med stående og gående pauser. Men hvordan reducerer man mængden af stillesiddende tid samt antallet af lange stillesiddende perioder på arbejdspladsen?

Dette har Ida undersøgt i sin ph.d., så kom og hør hvordan man gjorde, om det havde en effekt, og måske også få et par gode råd med til hvordan du reducerer den stillesiddende tid på hjemmekontoret.

Dette nyhedsbrev faglige input indeholder en invitation til et online ph.d.-forsvar ved cand.scient.san.publ. Ida Høgstedt Danquah, der har skrevet afhandling om, hvordan man begrænser kontoransattes siddetid i løbet af arbejdsdagen.

Ph.d.-forsvaret finder sted tirsdag den 19. maj 2020 klokken 13.00 

Titel: 

“Oh-oh, the others are standing up... I better do the same!”. 
Results from the randomised controlled trial of the multicomponent sitting time intervention among office workers, ‘Take a Stand!’".

Man kan deltage gennem følgende link: https://syddanskuni.zoom.us/j/61590832897


 

Det er Anne Illemann Christensen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er seniorrådgiver, ph.d. og forskningschef og leder af afdelingen Sundhed og sygelighed i befolkningen på SDU. Desuden er Anne Illemann Christensen medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

Maj 2020

I forbindelse med Folkesundhedsdage 2019 udgav Dansk Selskab for Folkesundhed GPSen Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv. Den 7. maj forsvarer læge Anna Aaby, der er en af forfatterne bag GPSen, sin ph.d.-afhandling The Heart Skills Study - Health literacy and health literacy responsiveness in cardiac disease prevention and rehabilitation. Projektet fokuserer på sammenhængen mellem sundhedskompetence og hjertekarsygdomme og peger på, at sundhedskompetence kan være med til at forklare den sociale ulighed i sundhed. Projektet afprøver tillige, om organisatoriske initiativer med fokus på at imødekomme menneskers forskellige sundhedskompetence kan forbedre de kommunale genoptræningstilbud efter hjertesygdom.

Anna Aaby har udarbejdet Hånden på Hjertet, der er en pixi-udgave af ph.d.-projektet. Hånden på Hjertet er udnævnt til nationalt demonstrationsprojekt af Verdenssundhedsorganisationen, WHO og indgår sammen med tilsvarende projekter i en række andre europæiske lande i det internationale arbejde med at kortlægge betydningen af indsatser baseret på sundhedskompetence. Du kan læse Hånden på Hjertet her.

Forsvaret af ph.d.-projektet er offentligt og finder sted den 7/5 kl. 14. På grund af situationen omkring covid-19 kan forsvaret alene tilgås virtuelt.
Link til den virtuelle begivenhed samt yderligere oplysninger kan opnås ved at kontakte Ph.d.-studerende Anna Aaby, e-mail: aaby@ph.au.dk tlf. 41 66 82 62.

Hovedvejlederen er professor Helle Terkildsen Maindal, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Danmark. Helle Terkildsen Maindal er også en af forfatterne bag GPSen Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv.


 

Det er Kirsten Vinther-Jensen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Kirsten Vinther-Jensen er ekstern lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og formand for Folkesundhedsudvalget i Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

April 2020

De seneste måneder har Danmark med god effekt været fokuseret på at bryde smittekæder. Social distancing, Corona foot shake og andre fantasifulde tilpasninger til en uvant situation. Men der vil -  som i andre sygdomme - være social ulighed i forekomsten af Covid-19, Det mener Henrik Bøggild, der er speciallæge i samfundsmedicin, lektor i folkesundhedsvidenskab og epidemiologi på Aalborg Universitet og medlem af forskningsudvalget i Dansk Selskab for Folkesundhed.

Danmark har hidtil som samfund håndteret Corona-smitten med god effekt. Klassiske epidemiske værktøjer som isolation og karantæne kombineret med nye varianter som social afstand og en massiv offentlig informationskampagne har virket og indtil videre har vi – modsat andre lande – holdt os på ”den grønne kurve”. Smitte, sygdom og død har ikke kunnet undgås, og vi har lært, at især de ældre, mændene og de kronisk syge er i øget risiko.

Men disse mønstre har ikke kun noget med virus at gøre. Denne sygdom afspejler sig også i høj grad af levekår, samfundets muligheder og tilbud og befolkningens mulighed for at tilgå. Det betyder, at når vi er ovre på den anden side, vil også Covid-19 vise sig at være en sygdom, der afspejler betydelig social ulighed i sin forekomst og helbredsmæssige konsekvens.

Det er trods alt lettere at gennemføre en effektiv hjemmeisolation, hvis man har flere badeværelser og plads til at holde sig på afstand, end hvis man deler en treværelses lejlighed med resten af familien. Det er lettere at undgå kontakt med potentielt smittede i supermarkedet, hvis man kan samle sine indkøb på færre dage. Det er lettere at undgå lægens venteværelse, hvis man i øvrigt er rask eller hvis man kan håndtere et videoopkald. Det er meget lettere at kunne vaske hænder hele tiden og holde afstand, hvis man faktisk har let adgang til vand, sæbe og plads. Det har man ikke, når man bor i en flygtningelejr.

De seneste ugers diskussion om den gradvise åbning af landet har vist, at de gode råd faktisk ikke altid er helt lette at forstå og agere efter, og vi vil se, at nogle befolkningsgrupper ikke kan bruge de enkle råd, fordi de er skrevet til andres dagligdag.

Uddannelse og økonomi vil vise sig - som for de fleste sygdomme - at have betydning for hvem der blev smittet, hvem der blev syg og hvem der døde af Covid-19. Ikke fordi vi som samfund har villet det sådan, men fordi forebyggelse af den sociale ulighed også i denne sygdom kræver en indsats i de mere distale årsager til sygdom. Vi har endnu ikke tallene til at dokumentere det, men vi kan med vores fag og viden forudsige, at det vil gå sådan.

I USA har CDC fredag den 17. april opgjort, at 30% af Covid-19-patienterne er af afrikansk-amerikansk afstamning, selvom de kun udgør 13 procent af befolkningen (https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/cases-updates/cases-in-us.html). Tallene er foreløbige og med mange huller. Men uanset dette er forskellene ikke udtryk for, at race i sig selv øger risiko for smitte eller et værre forløb af sygdommen – men simpelthen at race i USA er tæt knyttet til social ulighed i en række forhold som bopæl, uddannelse, indkomst og adgang til sundhedsvæsen.

Både i og især udenfor Danmark har vi befolkningsgrupper, hvor situationen er endnu mere bekymrende. Socialt udsatte, marginaliserede grupper, flygtninge og migranter, der ikke har adgang til de samme informationer, ikke kan efterleve de gode råd, ikke kender sundhedsvæsenet og i en række situationer mødes med mistro og afvisning. Andre lande og kontinenter står overfor potentielt sammenbrud. Det har flere gjort myndigheder og verdenssamfund opmærksom på. Blandt andet The Lancets fælles opråb: ”Leaving no one behind in the Covid-19 pandemic: a call for urgent global action to include migrants in the Covid-19 response” (https://1bec58c3-8dcb-46b0-bb2a-fd4addf0b29a.filesusr.com/ugd/188e74_c8dc2b23d5f647d28c5e2dae14c96baa.pdf) og også i Sverige er der for nyligt i Läkartidningen peget på, at samfundet må forholde sig til dem, der lever i flygtningelejre, hvor forholdene kan blive katastrofale (https://lakartidningen.se/opinion/debatt/2020/04/omedelbara-atgarder-kravs-for-att-skydda-de-mest-utsatta/). 

I Danmark ser det ud til, at vi undgik at sundhedsvæsenet blev lagt ned – måske især fordi det danske samfund bygger på en udtalt grad af tillid og tryghed ved at gøre, som myndigheder siger. Derfor er der nu brug for – selvom det kan synes svært at overskue i en tid, hvor vores egne store problemer knyttet til blandt andet økonomisk recession begynder at vise sig – at udvide den solidaritet til at sikre, at vi også hjælper andre til at komme så godt over Coronakrisen som muligt.


 

 

April 2020

Der venter en stor opgave for hele den offentlige sektor bredt i forhold til at samle op på alle dem, der har oplevet stor angst og ensomhed som følge af Covid-19-krisen. Det mener Jens Peter Hegelund Jensen, der er kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Folkesundhed.
 
I disse Covid-19 tider er der naturligt fokus på smittespredning/-begrænsning og den fysiske- og mandskabsmæssige kapacitet i det somatiske sundhedsvæsen og i plejesektoren i kommunen. Vi følger med bekymring udviklingen i antallet af respiratorpatienter og dødsfald relateret til Covid-19.
 
Der har i noget mindre grad været fokus på de psykiske aspekter af tiltagene til at reducere smitten, hvis man ser bort fra de gode råd vedrørende den mentale sundhed, som Sundhedsstyrelsen udsendte den 25. marts. Rådene kan læses her.
 
Det, der dog har fyldt mindre, er konsekvenserne for de allermest udsatte borgere på både den korte og lidt længere bane. Jeg har selv måtte sige til en grædende søn, at hans mor ikke måtte besøge sin stærkt demente mand på plejehjem på grund af smitterisikoen. Det er noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet. Sønnen mente, det var psykisk tortur af faderen, der jo hverken kan læse en bog eller se tv. Hans livslange relation til sin kone var fjernet nærmest fra den ene dag til den anden. Alle var ulykkelige – og den oplevelse får jo store psykiske konsekvenser for alle familiemedlemmerne lang tid fremover. Derudover oplever vi også udviklingshæmmede og borgere med psykiske lidelser, der får forstærkede angstsymptomer. Det gælder både borgere, der bor på bosteder og derhjemme.
 
Det er naturligt, at hele smittereduktionen fylder meget i hele indsatsen mod Covid-19. Men det er vigtigt for den langsigtede indsats for en god mental sundhed, at der allerede nu også tages initiativer til at arbejde med denne problematik. Civilsamfundet, herunder den frivillige sektor, gør allerede rigtig meget.
 
I en kommune som Ringkøbing-Skjern gør personalet en kæmpe indsats for at skabe en god stemning på plejecentrene ved at lave lokalt melodigrandprix og andre tiltag, der kan lyse op i en tid, hvor det kun er terminale borgere, der får besøg udefra. I forhold til de udviklingshæmmede er der fokus på at have en god dialog med borgerne om, hvad virussen er for noget og tage bekymringerne alvorligt ved blandt andet at tilbyde tests af borgerne for Covid-19.
 
På botilbuddene i Handicap og Psykiatri laver medarbejderne aktiviteter med borgerne i små hold, og der er dagligt fælles morgensang i husene, som skaber stor glæde og fællesskab. Især de unge i vores botilbud synes dog, at ”ferien” snart har varet længe nok og savner deres hverdag og venner i dagtilbuddene.
 
Der venter en stor opgave for hele den offentlige sektor bredt i forhold til at samle op på alle dem, der har oplevet stor angst og ensomhed som følge af Covid-19 krisen. Her er det vigtigt endnu en gang at slå til lyde for Dansk Selskab for Folkesundheds GPS om ensomhed til inspiration for en lille del af den indsats, der nødvendigvis må iværksættes, når vi nærmer os en normaltilstand i samfundet.
 
Du kan finde GPSen her:
https://www.danskselskabforfolkesundhed.dk/vore-gps-er/gps-ensomhed/
 


 

Jens Peter Hegelund Jensen har skrevet dette nyhedsbrevs faglige input. Han er uddannet cand.scient.adm., kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

Det er altid spændende at opleve, hvad der rører sig i andre forskningsmiljøer inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Jeg har i perioden januar-marts 2020 været på forskningsophold ved Melbourne Universitet i Australien. I den forbindelse mødte jeg Professor Brian Oldenburg, som har introduceret mig til nedenstående guide, som han også er medforfatter til. Vi fik flere gode snakke om behovet for mere implementeringsforskning – vi ved ganske enkelt alt for lidt om samspillet mellem en intervention og den lokale kontekst. Især ved vi for lidt om ’social validity’, som handler om målgruppers blik på interventioner - er det de rigtige udfordringer der adresseres? Anvendes der gode og relevante metoder i interventionen? Skaber interventionen  værdi for målgruppen? 

WHO har udgivet nedenstående guide, der sætter spot på implementeringsforskning i relation til forebyggelse og håndtering af kronisk sygdom. Implementeringsforskning kan målrettes sundhedsrelaterede programmer, interventioner eller politikker. Ifølge guiden er implementeringsforskning et relativt uudforsket område inden for såkaldte ’non-communicable diseases’ dvs. kroniske sygdomme som fx hjerte-kar-sygdom, diabetes, KOL og cancer. Kroniske sygdomme deler ofte risikofaktorer som alkohol, fysisk inaktivitet, tobak og kost og forebyggelsespotentialerne er store, såfremt der udvikles gode interventioner.

Implementeringsforskning undersøger processerne i en given implementering, herunder hvordan den lokale kontekst påvirker disse processer i real-life settings. Guiden adresserer nødvendige steps i at udføre implementeringsforskning, indeholder begrebsafklaring og diskuterer elementer, som er væsentlige at fokusere på i forskningsprocessen herunder ’reach’, ’adoption’, ’fidelity’, ’implementation cost’ og ’sustainability’.

Guiden, som er fra 2016, indeholder konkrete værktøjer og praktiske eksempler på implementeringsforskning ifm. sundhedsinterventioner. Guiden er målrettet personer, der arbejder med implementering herunder sundhedsprofessionelle og forskere samt personer fra planlægning- og beslutningsniveauet, som er involveret i udarbejdelse af politikker og interventioner målrettet kronisk sygdom.

https://www.who.int/ncds/governance/policies/NCD_MSA_plans/en/

 


 

Det er Dansk Selskab for Folkesundheds formand-elect, Nana Folmann Hempler, der har lavet dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Nana Folmann Hempler er seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden.


 

Marts 2020

Selvskade er blevet et større problem for unge i de seneste årtier. Det kan ses i lyset af den generelt dårligere mentale sundhed blandt børn og unge i Danmark. Som følge af de sociale medier er inspirationsmetoder til selvskade blevet langt hyppigere og nemmere at få adgang til blandt unge. Risikoen for selvmord er tolv gange større blandt selvskadende personer end blandt ikke-selvskadende personer. I Danmark rapporterer 21 % af drenge og 42 % af piger på HF, at de har gjort skade på sig selv, mens tilsvarende tal er henholdsvis 13 % og 31 % blandt HTX-elever og 9 % og 22 % blandt STX-elever. Dog er hospitalsbehandlet selvskade faldet fra 2007 til 2016; der ses flest nye tilfælde blandt 13-16-årige piger og blandt 17-19-årige drenge.

Disse tal understreger et særligt behov for forebyggelsesinterventioner i folkeskoler og på videregående uddannelser. Et britisk studie af Evans et. al. fra 2018 fremhæver nødvendigheden af kvalitetsbaseret undervisning til folkeskole- og gymnasielærere for netop at kunne opspore og forebygge selvskadende adfærd tidligst muligt. Inspiration fra engelske forebyggelsesinterventioner kan være relevant i en dansk kontekst. 

Læs mere om forebyggelsesinterventioner i britiske gymnasier:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/camh.12308

Viden om danske gymnasieelevers sundhed og trivsel kan findes på SDUs rapport (2019):

https://www.sdcc.dk/presse-og-nyheder/nyheder/Documents/UNG19%20Rapport.pdf

Viden om incidens af hospitalsbehandlet selvskade blandt unge i Danmark (2019):

https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00127-019-01794-8


 

Det er Minh Chau Nguyen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der har skrevet dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Hun er praktikant hos Signe Smith Jervelund, der er ansat som lektor ved Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning samt som forskningsleder ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed. Signe Smith Jervelund er også formand for DSFFs Forskningsudvalg.


 
Februar 2020

Ny stor undersøgelse med data fra mere end 6.000 erhvervsskoleelever tegner et nuanceret billede af elevernes sundhed og trivsel og påviser store forskelle mellem elever fra forskellige erhvervsuddannelser samt store regionale forskelle. 

Undersøgelsen viser, at de fleste erhvervsskoleelever er glade for at gå på uddannelsen og trives men også, at mange erhvervsskoleelever har en usund sundhedsadfærd.

Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

Overordnet set trives størstedelen af eleverne og er glade for deres skole, men der er også en mindre elevgruppe, hvor dette ikke gælder. ”Det er positivt, at ni ud af ti erhvervsskoleelever er glade for at gå på deres skole (91pct.) og fire ud af fem oplever, at de mestrer livet godt (83pct.)”, siger Charlotte Demant Klinker, forsker på SDCC. ”Knap hver femte elev har dog overvejet at stoppe på deres uddannelse (19pct.) og hver ottende elev er næsten dagligt kede af det, irritable eller nervøse (12pct.) – så der er helt klart god grund til, at skolerne fastholder deres store fokus på elevernes trivsel”, fortsætter Charlotte.

Undersøgelsen viser, at fire ud af ti elever har overvægt (39pct.), og ses der alene på eleverne over 25 år, gælder det for over halvdelen (57pct.). Tre ud af fire spiser ikke frugt dagligt og lige så mange fravælger grønt. ”Når så mange af eleverne har udfordringer i forhold til vægt og kostvaner, så er det positivt, at undersøgelsen også viser, at rigtig mange faktisk gerne vil spise sundere”, siger Gitte Laub Hansen, projektchef i Kræftens Bekæmpelse. Et lignende mønster er fundet ved fysisk aktivitet, hvor en tredjedel ikke lever op til WHO’s minimumsanbefalinger.

Lidt under en tredjedel af eleverne ryger cigaretter dagligt (29pct.). Ses der på andelen, som dagligt ryger enten cigaretter, e-cigaretter, vandpibe og/eller tager snus, er det næsten halvdelen af de 19-25-årige (45pct.). ”Det er selvfølgelig alt for mange og et stort problem”, siger Morten Ørsted-Rasmussen, chef for Forebyggelse og Udvikling i Hjerteforeningen, ”Men mange skoler tager også et ansvar og er allerede i fuld gang med at gøre noget ved problemet.”

Undersøgelsens resultater er sammenfattet i rapporten ”UNG19 – Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 2019”, og bygger på svar fra 6.119 erhvervsskoleelever fordelt på 58 erhvervsskolematrikler rundt om i landet. ”Det er første gang, vi har så detaljeret data på denne ungdomsgruppe, og undersøgelsen viser, at det er vigtigt at arbejde data-drevent og altså planlægge og målrette sundhedsindsatser lokalt til denne ungdomsgruppe, da vi finder store forskelle mellem forskellige erhvervsuddannelser”, slutter Charlotte Demant Klinker.

Rapporten ’UNG19 – Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 2019’ kan downloades her

Undersøgelsens resultater bliver præsenteret på en temadag, d. 9. marts 2020 på SDCC. 
Gratis deltagelse - tilmelding her.

Tak for indlægget til projektkoordinator Lene Winther Ringgaard og teamleder Charlotte Demant Klinker, Steno Diabetes Center Copenhagen.


 

Initiativtager til dette faglige input er Asser Vittrup Nielsen. Han er ph.d. studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen. Asser er kandidat i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Han er endvidere medlem Dansk Selskab for Folkesundheds planlægningsudvalg for Folkesundhedsdage.


 
December 2019

For at forbedre forløb på tværs af sektorer for ældre medicinske patienter, har man på Nordsjællands Hospital afprøvet en ny tilgang til borgere, der udskrives fra hospitalet til kommunal midlertidig døgnplads. 

Projektet har inkluderet fire indsatser: en model for tværsektoriel stuegang på hospitalet, et nyt triageredskab på de kommunale midlertidige døgnpladser, forbedringstiltag på hospitalet i forhold til at overlevere relevante informationer og korrekt medicin ved udskrivelse samt en indsats målrettet hurtigere og bedre prøvetagning. 

Projektet evalueres af Kompetencecenter for Patientoplevelser, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Implement og Aalborg Universitet.

For yderligere information om projektet kan projektleder Maj Thomsen kontaktes på: kari.maj.thomsen.01@regionh.dk


 

Det er seniorforsker Michaela Schiøtz, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Hun er chef for Sektion for Tværsektoriel Forskning, har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab og en ph.d.-grad indenfor Sundhedstjenesteforskning fra Københavns Universitet. Desuden sidder hun i Dansk Selskab for Folkesundheds udvalg for Folkesundhedsdage.


 
November 2019

Psykiske og sociale problemstillinger hos gravide og deres partnere kan have store konsekvenser for barnet senere i livet. Flere projekter sætter i øjeblikket fokus på at støtte sårbare gravide og deres familier.

På landets største fødeafdeling på Amager og Hvidovre Hospital har man igangsat udviklings- og forskningsprojektet ”God start på familielivet” i samarbejde med Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og Østifterne. Hensigten er at udvikle forløb med udgangspunkt i den enkelte families behov og udfordringer, som støtter forældrene gennem graviditeten til at skabe trygge og stimulerende rammer for deres kommende barn. Personalet opkvalificeres, så de i endnu højere grad oplever at være rustede til at spotte, rumme og rådgive gravide familier med ekstra omsorgsbehov ligesom familierne vil blive tilbudt gruppeforløb, der har til formål at øge den enkelte families viden om egne udfordringer med fx stress, angst eller misbrug og giver familien større indsigt i, hvordan den gravides tilstand kan få betydning for barnet og forældreskabet.

På Herlev-Gentofte Hospital afprøver man i øjeblikket ligeledes et tværsektorielt tilbud målrettet sårbare gravide og deres familier. I samarbejde med kommunerne Gentofte, Herlev, Ballerup og Rødovre tilbydes sårbare gravide og deres familier i projektet ”Godt på vej sammen” screening for depression og personlighedsforstyrrelser, en udvidet konsultation hos jordemoderen, hvor sundhedsplejersken også deltager og herefter to besøg af sundhedsplejersken under graviditeten og syv ekstra besøg i barnets første otte levemåneder. Ved besøgene gennemgås programmet Tryghedscirklen. Formålet med indsatsen er at give de gravide og deres familier et mere sammenhængende behandlingsforløb, forbedre forældrenes mentale sundhed og forældreevner for at styrke tilknytningen mellem barn og forældre. Projektet evalueres af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.


 

Det er seniorforsker Michaela Schiøtz, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Hun er chef for Sektion for Tværsektoriel Forskning, har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab og en ph.d.-grad indenfor Sundhedstjenesteforskning fra Københavns Universitet. Desuden sidder hun i Dansk Selskab for Folkesundheds udvalg for Folkesundhedsdage.


 
Oktober 2019

UC SYD’s landsdækkende skole-baserede kampagne “Aktiv Året Rundt”, er en tre uger lang sundhedskampagne, der hvert år tilbydes alle skoleklasser i Danmark. I det nye studie ‘Program Reach and Implementation Feasibility of a Physical Activity School Health Program: A Qualitative Study of Teachers' Perception’ afdækkes det, hvordan lærernes opfattelse af gennemførligheden af kampagnens implementering er, samt barrierer for implementering, programmets ”reach” og programmets påvirkning på klassens sociale samhørighed.

Baggrunden for studiet er, at der kan være mange årsager til den blandede evidens for effekterne af skolebaserede programmer designet til at fremme fysisk aktivitet, heriblandt udfordringer med implementeringen. Undersøgelser af implementeringen af sådanne programmer kan potentielt bidrage til at øge effektiviteten, designet af fremtidige programmer og forbedret implementering.

Denne undersøgelse er et kvalitativt studie baseret på individuelle interviews med 16 skolelærere, der implementerede “Aktiv Året Rundt” kampagnen i deres fjerde klasse i 2017. Data blev analyseret via systematisk tekst kondensering.

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at lærerne fandt det nemt at arbejde med kampagnen og identificerede meget få barrierer for implementering, hvoraf den mest mærkbare er mangel på tid. Desuden blev programmets ”reach” opfattet som værende meget høj. Elever, der normalt er mere usikre i forhold til at være fysisk aktiv, blev inddraget i aktiviteterne i samme grad som elever, der ikke er usikre i forhold til at være fysisk aktiv, og kampagnen påvirkede klassens sociale samhørighed positivt.

Konklusionen af studiet er, at lærerne generelt var meget positive i forhold til kampagnens gennemførlighed, og oplevede meget få barrierer for implementeringen. Baseret på lærernes opfattelser, tydede det ikke på, at kampagnen blev modtaget forskelligt af eleverne. Fremtidige undersøgelser kunne med fordel undersøge implementering fra elevernes perspektiv, og/eller undersøge elevernes roller og oplevelser i forhold til konkurrenceelementet i programmet.

Program Reach and Implementation Feasibility of a Physical Activity School Health Program: A Qualitative Study of Teachers' Perception. Guldager JD, Leppin A, von Seelen J, Andersen PT. J Phys Act Health. 2019 Jul 26:1-8. doi: 10.1123/jpah.2018-0583.


 

Det er Pernille Tanggaard Andersen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg.
Hun er forskningsleder og professor i Sundhedssociologi og Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet og medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.


 
Oktober 2019

Inddragelse af borgere og frivillige i forskning og forvaltning er blevet mere og mere populært og går under betegnelsen; Citizen Science – borgervidenskab. Mandag var der fokus på borgervidenskab, da det første danske Citizen Science Symposium blev afholdt på Syddansk Universitet i Odense.
 
Citizen Science defineres som: Projekter hvor frivillige samarbejder med forskere for at besvare ægte virkeligheds-relevante spørgsmål. Grundideen er at inddrage helt almindelige mennesker i forskningen og versionen er at gøre fremskridt og nye opdagelser gennem aktiv borger-involvering. I idealet er borgerne ikke kun med til at generere data, men derimod med til at give mere kompleks viden om verden omkring os og medindsigt i forskning kan derfor blive hvermandseje. Perspektivet omkring Citizen Science trækker på fælles tankegods og samme visioner, som vi kender fra begreber som empowerment, medborgerskab og samskabelse.
 
På symposiet var der to hovedtalere. Den ene var Caren Cooper fra North Carolina State University i USA. Hun er specielt interesseret i spændfeltet mellem sociale og biologiske studier og er forfatter til bogen Citizen Science (CS): How Ordinary People are Changing the Face of Discovery. Den anden hovedtaler var Josep Perelló, der er lektor på Barcelona Universitet i Spanien, hvor han er grundlægger af OpenSystems, der er en forskningsgruppe, der udfører videnskabelig forskning baseret på frivilliges deltagelse. Hans primære fokus er social Citizen Science. Det vil sige studiet af menneskers adfærd i en urban/bymæssig kontekst og menneskers mobilitet.
 
På konferencen blev der også givet eksempler på, hvordan man kan bruge CS inden for sundhedsforskningen. Et konkret eksempel er anvendelse af Patient Public Involvement (PPI), hvor patienter inddrages i forskning omkring sygdom, sundhed og trivsel. PPI er en metode til borgerinvolvering og kan siges at være en tilgang blandt mange under paraplyen CS.
 
Af klare fordele ved CS- perspektivet kan nævnes; stor mulighed for at bedrive praksisnær forskning og forstå kompleksiteten ud fra forskellige perspektiver. Af faldgruber blev der peget på, at CS skal give mening også for de involverede borgere og ikke kun være et tillæg til forskningen. Yderligere kan det være svært at bevare motivationen blandt de deltagende borgere over længere tid, og det faktum bør gennemtænkes i projekter og designs fra begyndelsen.  


 

Det er Pernille Tanggaard Andersen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg.
Hun er forskningsleder og professor i Sundhedssociologi og Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet og medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.


 
September 2019

Det er velkendt fra adskillige videnskabelige studier, at fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet nedsætter risikoen for tidlig død. Nu har et nyt studie undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og død blandt 36,383 voksne over 40 år, som alle fik målt detaljeret fysisk aktivitetsmønster ved brug af såkaldte accelerometre, fremfor ved brug af spørgeskemaer. Forskerne samlede og analyserede data fra otte forskellige studier. Deltagerne blev fulgt i registre i 5.8 år og antal dødsfald blev registreret i perioden (2.149 dødsfald – 5,9%). Sammenlignet med de mindst aktive deltagere sås 73% mindre risiko for dødsfald blandt de deltagere, som totalt set var mest fysisk aktive. Det nye i studiet er, at ikke blot fysisk aktivitet af moderat og høj intensitet, men også let aktivitet som gang, køkken-, hus- og havearbejde så ud til at beskytte mod tidlig død. Forskerne undersøgte også betydningen af stillesiddende tid, og fandt næsten tre gange så stor risiko for dødsfald blandt deltagere, som sad ned mere end tolv timer om dagen sammenlignet med dem, som havde mindst stillesiddende tid.

Studiet er publiceret i British Medical Journal (BMJ) i august 2019.
Læs her: https://www.bmj.com/content/bmj/366/bmj.l4570.full.pdf


 

Mette Aadahl fra Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er uddannet fysioterapeut, Master of Public Health og ph.d. fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet hos Dansk Selskab for Folkesundhed er Mette Aadahl seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden og tilknyttet som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. 


 
September 2019

Der er solid dokumentation for betydningen af en fysisk aktiv hverdag som middel til at forbygge kronisk sygdom og fremme mental sundhed, trivsel og livskvalitet. Alligevel lever én ud af fire voksne og tre ud af fire børn og unge (11-17-årige) ikke op til WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet. Andelen af inaktive har været stort set uændret i perioden 2001-2018, hvorfor WHO med udgangen af 2018 lancerede en handlingsplan for fysisk aktivitet: ”Global Action Plan On Physical Activity 2018-2030. More Active People For A Healthier World”. WHO-handlingsplanen indeholder specifikke forslag og anbefalinger til fremme af aktive samfund, aktive omgivelser, aktive borgere og aktive systemer.

Du kan downloade og læse rapporten her:

https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/272722/9789241514187-eng.pdf


 

Mette Aadahl fra Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er uddannet fysioterapeut, Master of Public Health og ph.d. fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet hos Dansk Selskab for Folkesundhed er Mette Aadahl seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden og tilknyttet som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.


 
August 2019

Kommunerne er den vigtigste offentlige aktør i forhold til at styrke folkesundheden blandt kommunernes borgere. Derfor valgte KL i maj måned for første gang at uddele en forebyggelsespris.

Ambitionen med KL's Forebyggelsespris er at synliggøre de mange gode tiltag, der er i kommunerne, og sprede viden og inspiration om, hvordan man kan lykkes med forebyggelsen.

Forebyggelsesprisen tager udgangspunkt i et tiltag eller en indsats, der tager afsæt i et af de seks pejlemærker fra KL's udspil "Forebyggelse for Fremtiden":

  1. Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
  2. Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring
  3. Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job
  4. Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge
  5. Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol
  6. Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Prisen blev overrakt på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum d. 10. maj 2019

  1. pladsen gik til ”Svendborgprojektet – Idrætsskoler og aktive børn i dagtilbud” fra Svendborg Kommune.
  2. pladsen gik til ”Mental sundhed på ungdomsuddannelserne” fra Aalborg Kommune.
  3. pladsen gik til ”Røgfrit Odense” fra Odense Kommune.

De i alt 42 indstillinger og til prisen spænder bredt og er beskrevet kort i inspirationskataloget, hvor du måske også kan finde inspiration?

Inspirationskatalog - Forebyggelsespris 2019

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/kls-forebyggelsespris/

KL's udspil Forebyggelse for fremtiden

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/forebyggelse-for-fremtiden/


 

Dette nyhedsbrevs faglige input kommer fra Lene Dørfler, der er specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis hos Kommunernes Landsforening og medlem af planlægningsudvalget for Folkesundhedsdage.


 
Juni 2019

Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. 
Rapport fra Statens Institut for Folkesundhed v. Pia Vivian Pedersen 2018.
 
Rapporten, som er en kvalitativ undersøgelse, er den tredje og sidste del af SUSY UDSAT 2017. 
 
Rapporten gør status på socialt udsattes egen opfattelse af deres sundhed samt hvad der karakteriserer social udsattes møde med sundhedsvæsenet.
 
Undersøgelsens fund præsenteres i fem temaer:
1.       Socialt udsattes livssituation
2.       Socialt udsattes møder med sundhedsvæsenet
3.       Det svære efterforløb
4.       Sundhedskompetence og kulturel sundhedskapital
5.       ”Vi skal være betingelsesløse og blive ved”. Særlige sundhedstilbud til socialt udsatte.
 
Rapporten kan downloades hos SIF eller www.udsatte.dk 

Dette nyhedsbrevs faglige indlæg er rapporten ’Social udsattes møde med sundhedsvæsenet’.


 

Det er lederen af Sundhed og Trivsel for Børn og Unge i Sønderborg Kommune, Susanne Gyldenhof, der har valgt rapporten, fordi hun finder perspektivet ”ulighed i sundhed” interessant. Susanne er endvidere medlem af DSFFs planlægningsudvalg for Folkesundhedsdage.


 
Juni 2019

Den europæiske folkesundhedskonference European Public Health Conference afholdes i Marseille den 20.-23. november i år. Overskriften for årets konference er ’Building bridges for solidarity and public health’. 
Hovedtemaet er migration i relation til for eksempel sundhed og integration, forebyggelse af sygdom og ulighed, tilpasning af folkesundhedsarbejdet samt samarbejde mellem lande og professionelle. På konferencen deltager der typisk både forskere, planlæggere og sundhedsprofessionelle, hvilket giver ophav til mange spændende diskussioner og perspektiver på forskning, praksis og policy.

https://ephconference.eu/conference-theme-204


 

Det er Dansk Selskab for Folkesundheds formand-elect, Nana Folmann Hempler, der har lavet dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Nana Folmann Hempler er seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden.


 
Maj 2019

Akademikere har ofte et ønske om at formidle valide og solide forskningsresultater til beslutningstagere med henblik på at udvikle den mest hensigtsmæssige policy. Det er dog stadig uklart, hvordan man bedst gør det. Oliver og Cairney har netop publiceret en review artikel i tidsskriftet Nature, hvor de har gennemgået litteraturen og fundet frem til otte anbefalinger: (1) lav forskning af høj kvalitet; (2) gør din forskning relevant og læsbar (3) forstå politiske processer (4) vær tilgængelig for politikere (5) beslut om du vil være ”issue advocate” eller ”honest broker” (6) opbyg relationer med politikere (7) vær 'iværksætter' eller find nogen der er; og (8) reflekter kontinuerligt: skal du engagere dig, vil du, og vil det fungere?

Læs meget mere her: https://www.nature.com/articles/s41599-019-0232-y#Sec1


 

Maja Bertram, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg, sidder i Dansk Selskab for Folkesundheds bestyrelse.
Hun er post doc hos Forskningsenheden for Sundhedsfremme, der hører under Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. 


 

Maj 2019

Det er ikke tilfældigt, om studier finder helbredsskadelige effekter af e-cigaretter. Det viser en ny dansk undersøgelse. Næsten alle studier uden interessekonflikt (95,1%) fandt potentielle helbredsskadelige effekter/stoffer, mens dette kun var tilfældet for 7,1% af studierne med tobaksindustri-relateret interessekonflikt. Det var 92 gange så sandsynligt, at undersøgelserne ikke fandt helbredsskade, hvis de havde stærk eller moderat interessekonflikt, end hvis de ikke havde interessekonflikt. Dette er meget foruroligende, da industrien præsenterer de studier, der ikke finder helbredsskade, til medierne og vores beslutningstagere.

Du kan læse mere om undersøgelsen her. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30576685


 

Det er Charlotta Pisinger, der er klinisk professor i tobaksforebyggelse på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og medlem af DSFFs bestyrelse, der har valgt dette nyhedsbrevs faglige indlæg.