Fagligt input

Medlemmerne af Dansk Selskab for Folkesundheds bestyrelse og stående udvalg leverer på skift faglige inputs til selskabets nyhedsbreve.

De faglige inputs bringes desuden her på hjemmesiden, hvor man kan se inputs fra de seneste ca. to år.

 

Juni 2020

Forekomst af COVID-19-bekymringer hos personer med diabetes i DK er blevet undersøgt af forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet i samarbejde med Diabetesforeningen i de første uger af COVID-19-krisen.
I  en spørgeskemaundersøgelse har over halvdelen (56%) af deltagerne bekymringer over, at deres diabetes kan føre til, at de bliver alvorligt syge, hvis de får COVID-19.
Godt 40% bekymrede sig over, at høre til en risikogruppe, mens 30% var bekymrede for ikke at kunne håndtere deres diabetes, hvis de skulle blive syge. Meget interessant var det, at personer med type 1-diabetes bekymrer sig markant mere end personer med type 2-diabetes.
Undersøgelsen tyder på, at personer med diabetes – og dermed personer i en risikogruppe – har brug for mere støtte og mere klar information, end tilfældet har været i DK i COVID-19-krisens første uger.
 
Læs meget mere om undersøgelsen her: 
https://www.sdcc.dk/raad-og-rettigheder/coronavirus/Sider/Coronakrisen-skaber-nye-bekymringer-for-mennesker-med-diabetes.aspx


 

Initiativtageren til nyhedsbrevets faglige input er Kasper Olesen.

Kasper er cand.scient.soc., ph.d. og ansat som forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen, Sundhedsfremme. Kasper er desuden medlem af Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg.


 

Maj 2020

Forskning viser, at det kan skade helbredet at sidde stille i lang tid af gangen.

Stillesiddende adfærd er relateret både til forekomst af hjertekarsygdom, type 2-diabetes, overvægt og flere kræftsygdomme samt tidlig død. De negative effekter kan modvirkes ved at erstatte siddetid med ståtid samt bryde længere stillesiddende perioder med stående og gående pauser. Men hvordan reducerer man mængden af stillesiddende tid samt antallet af lange stillesiddende perioder på arbejdspladsen?

Dette har Ida undersøgt i sin ph.d., så kom og hør hvordan man gjorde, om det havde en effekt, og måske også få et par gode råd med til hvordan du reducerer den stillesiddende tid på hjemmekontoret.

Dette nyhedsbrev faglige input indeholder en invitation til et online ph.d.-forsvar ved cand.scient.san.publ. Ida Høgstedt Danquah, der har skrevet afhandling om, hvordan man begrænser kontoransattes siddetid i løbet af arbejdsdagen.

Ph.d.-forsvaret finder sted tirsdag den 19. maj 2020 klokken 13.00 

Titel: 

“Oh-oh, the others are standing up... I better do the same!”. 
Results from the randomised controlled trial of the multicomponent sitting time intervention among office workers, ‘Take a Stand!’".

Man kan deltage gennem følgende link: https://syddanskuni.zoom.us/j/61590832897


 

Det er Anne Illemann Christensen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er seniorrådgiver, ph.d. og forskningschef og leder af afdelingen Sundhed og sygelighed i befolkningen på SDU. Desuden er Anne Illemann Christensen medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

Maj 2020

I forbindelse med Folkesundhedsdage 2019 udgav Dansk Selskab for Folkesundhed GPSen Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv. Den 7. maj forsvarer læge Anna Aaby, der er en af forfatterne bag GPSen, sin ph.d.-afhandling The Heart Skills Study - Health literacy and health literacy responsiveness in cardiac disease prevention and rehabilitation. Projektet fokuserer på sammenhængen mellem sundhedskompetence og hjertekarsygdomme og peger på, at sundhedskompetence kan være med til at forklare den sociale ulighed i sundhed. Projektet afprøver tillige, om organisatoriske initiativer med fokus på at imødekomme menneskers forskellige sundhedskompetence kan forbedre de kommunale genoptræningstilbud efter hjertesygdom.

Anna Aaby har udarbejdet Hånden på Hjertet, der er en pixi-udgave af ph.d.-projektet. Hånden på Hjertet er udnævnt til nationalt demonstrationsprojekt af Verdenssundhedsorganisationen, WHO og indgår sammen med tilsvarende projekter i en række andre europæiske lande i det internationale arbejde med at kortlægge betydningen af indsatser baseret på sundhedskompetence. Du kan læse Hånden på Hjertet her.

Forsvaret af ph.d.-projektet er offentligt og finder sted den 7/5 kl. 14. På grund af situationen omkring covid-19 kan forsvaret alene tilgås virtuelt.
Link til den virtuelle begivenhed samt yderligere oplysninger kan opnås ved at kontakte Ph.d.-studerende Anna Aaby, e-mail: aaby@ph.au.dk tlf. 41 66 82 62.

Hovedvejlederen er professor Helle Terkildsen Maindal, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Danmark. Helle Terkildsen Maindal er også en af forfatterne bag GPSen Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv.


 

Det er Kirsten Vinther-Jensen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Kirsten Vinther-Jensen er ekstern lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og formand for Folkesundhedsudvalget i Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

April 2020

De seneste måneder har Danmark med god effekt været fokuseret på at bryde smittekæder. Social distancing, Corona foot shake og andre fantasifulde tilpasninger til en uvant situation. Men der vil -  som i andre sygdomme - være social ulighed i forekomsten af Covid-19, Det mener Henrik Bøggild, der er speciallæge i samfundsmedicin, lektor i folkesundhedsvidenskab og epidemiologi på Aalborg Universitet og medlem af forskningsudvalget i Dansk Selskab for Folkesundhed.

Danmark har hidtil som samfund håndteret Corona-smitten med god effekt. Klassiske epidemiske værktøjer som isolation og karantæne kombineret med nye varianter som social afstand og en massiv offentlig informationskampagne har virket og indtil videre har vi – modsat andre lande – holdt os på ”den grønne kurve”. Smitte, sygdom og død har ikke kunnet undgås, og vi har lært, at især de ældre, mændene og de kronisk syge er i øget risiko.

Men disse mønstre har ikke kun noget med virus at gøre. Denne sygdom afspejler sig også i høj grad af levekår, samfundets muligheder og tilbud og befolkningens mulighed for at tilgå. Det betyder, at når vi er ovre på den anden side, vil også Covid-19 vise sig at være en sygdom, der afspejler betydelig social ulighed i sin forekomst og helbredsmæssige konsekvens.

Det er trods alt lettere at gennemføre en effektiv hjemmeisolation, hvis man har flere badeværelser og plads til at holde sig på afstand, end hvis man deler en treværelses lejlighed med resten af familien. Det er lettere at undgå kontakt med potentielt smittede i supermarkedet, hvis man kan samle sine indkøb på færre dage. Det er lettere at undgå lægens venteværelse, hvis man i øvrigt er rask eller hvis man kan håndtere et videoopkald. Det er meget lettere at kunne vaske hænder hele tiden og holde afstand, hvis man faktisk har let adgang til vand, sæbe og plads. Det har man ikke, når man bor i en flygtningelejr.

De seneste ugers diskussion om den gradvise åbning af landet har vist, at de gode råd faktisk ikke altid er helt lette at forstå og agere efter, og vi vil se, at nogle befolkningsgrupper ikke kan bruge de enkle råd, fordi de er skrevet til andres dagligdag.

Uddannelse og økonomi vil vise sig - som for de fleste sygdomme - at have betydning for hvem der blev smittet, hvem der blev syg og hvem der døde af Covid-19. Ikke fordi vi som samfund har villet det sådan, men fordi forebyggelse af den sociale ulighed også i denne sygdom kræver en indsats i de mere distale årsager til sygdom. Vi har endnu ikke tallene til at dokumentere det, men vi kan med vores fag og viden forudsige, at det vil gå sådan.

I USA har CDC fredag den 17. april opgjort, at 30% af Covid-19-patienterne er af afrikansk-amerikansk afstamning, selvom de kun udgør 13 procent af befolkningen (https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/cases-updates/cases-in-us.html). Tallene er foreløbige og med mange huller. Men uanset dette er forskellene ikke udtryk for, at race i sig selv øger risiko for smitte eller et værre forløb af sygdommen – men simpelthen at race i USA er tæt knyttet til social ulighed i en række forhold som bopæl, uddannelse, indkomst og adgang til sundhedsvæsen.

Både i og især udenfor Danmark har vi befolkningsgrupper, hvor situationen er endnu mere bekymrende. Socialt udsatte, marginaliserede grupper, flygtninge og migranter, der ikke har adgang til de samme informationer, ikke kan efterleve de gode råd, ikke kender sundhedsvæsenet og i en række situationer mødes med mistro og afvisning. Andre lande og kontinenter står overfor potentielt sammenbrud. Det har flere gjort myndigheder og verdenssamfund opmærksom på. Blandt andet The Lancets fælles opråb: ”Leaving no one behind in the Covid-19 pandemic: a call for urgent global action to include migrants in the Covid-19 response” (https://1bec58c3-8dcb-46b0-bb2a-fd4addf0b29a.filesusr.com/ugd/188e74_c8dc2b23d5f647d28c5e2dae14c96baa.pdf) og også i Sverige er der for nyligt i Läkartidningen peget på, at samfundet må forholde sig til dem, der lever i flygtningelejre, hvor forholdene kan blive katastrofale (https://lakartidningen.se/opinion/debatt/2020/04/omedelbara-atgarder-kravs-for-att-skydda-de-mest-utsatta/). 

I Danmark ser det ud til, at vi undgik at sundhedsvæsenet blev lagt ned – måske især fordi det danske samfund bygger på en udtalt grad af tillid og tryghed ved at gøre, som myndigheder siger. Derfor er der nu brug for – selvom det kan synes svært at overskue i en tid, hvor vores egne store problemer knyttet til blandt andet økonomisk recession begynder at vise sig – at udvide den solidaritet til at sikre, at vi også hjælper andre til at komme så godt over Coronakrisen som muligt.


 

 

April 2020

Der venter en stor opgave for hele den offentlige sektor bredt i forhold til at samle op på alle dem, der har oplevet stor angst og ensomhed som følge af Covid-19-krisen. Det mener Jens Peter Hegelund Jensen, der er kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Folkesundhed.
 
I disse Covid-19 tider er der naturligt fokus på smittespredning/-begrænsning og den fysiske- og mandskabsmæssige kapacitet i det somatiske sundhedsvæsen og i plejesektoren i kommunen. Vi følger med bekymring udviklingen i antallet af respiratorpatienter og dødsfald relateret til Covid-19.
 
Der har i noget mindre grad været fokus på de psykiske aspekter af tiltagene til at reducere smitten, hvis man ser bort fra de gode råd vedrørende den mentale sundhed, som Sundhedsstyrelsen udsendte den 25. marts. Rådene kan læses her.
 
Det, der dog har fyldt mindre, er konsekvenserne for de allermest udsatte borgere på både den korte og lidt længere bane. Jeg har selv måtte sige til en grædende søn, at hans mor ikke måtte besøge sin stærkt demente mand på plejehjem på grund af smitterisikoen. Det er noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet. Sønnen mente, det var psykisk tortur af faderen, der jo hverken kan læse en bog eller se tv. Hans livslange relation til sin kone var fjernet nærmest fra den ene dag til den anden. Alle var ulykkelige – og den oplevelse får jo store psykiske konsekvenser for alle familiemedlemmerne lang tid fremover. Derudover oplever vi også udviklingshæmmede og borgere med psykiske lidelser, der får forstærkede angstsymptomer. Det gælder både borgere, der bor på bosteder og derhjemme.
 
Det er naturligt, at hele smittereduktionen fylder meget i hele indsatsen mod Covid-19. Men det er vigtigt for den langsigtede indsats for en god mental sundhed, at der allerede nu også tages initiativer til at arbejde med denne problematik. Civilsamfundet, herunder den frivillige sektor, gør allerede rigtig meget.
 
I en kommune som Ringkøbing-Skjern gør personalet en kæmpe indsats for at skabe en god stemning på plejecentrene ved at lave lokalt melodigrandprix og andre tiltag, der kan lyse op i en tid, hvor det kun er terminale borgere, der får besøg udefra. I forhold til de udviklingshæmmede er der fokus på at have en god dialog med borgerne om, hvad virussen er for noget og tage bekymringerne alvorligt ved blandt andet at tilbyde tests af borgerne for Covid-19.
 
På botilbuddene i Handicap og Psykiatri laver medarbejderne aktiviteter med borgerne i små hold, og der er dagligt fælles morgensang i husene, som skaber stor glæde og fællesskab. Især de unge i vores botilbud synes dog, at ”ferien” snart har varet længe nok og savner deres hverdag og venner i dagtilbuddene.
 
Der venter en stor opgave for hele den offentlige sektor bredt i forhold til at samle op på alle dem, der har oplevet stor angst og ensomhed som følge af Covid-19 krisen. Her er det vigtigt endnu en gang at slå til lyde for Dansk Selskab for Folkesundheds GPS om ensomhed til inspiration for en lille del af den indsats, der nødvendigvis må iværksættes, når vi nærmer os en normaltilstand i samfundet.
 
Du kan finde GPSen her:
https://www.danskselskabforfolkesundhed.dk/vore-gps-er/gps-ensomhed/
 


 

Jens Peter Hegelund Jensen har skrevet dette nyhedsbrevs faglige input. Han er uddannet cand.scient.adm., kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Folkesundhed.


 

Det er altid spændende at opleve, hvad der rører sig i andre forskningsmiljøer inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Jeg har i perioden januar-marts 2020 været på forskningsophold ved Melbourne Universitet i Australien. I den forbindelse mødte jeg Professor Brian Oldenburg, som har introduceret mig til nedenstående guide, som han også er medforfatter til. Vi fik flere gode snakke om behovet for mere implementeringsforskning – vi ved ganske enkelt alt for lidt om samspillet mellem en intervention og den lokale kontekst. Især ved vi for lidt om ’social validity’, som handler om målgruppers blik på interventioner - er det de rigtige udfordringer der adresseres? Anvendes der gode og relevante metoder i interventionen? Skaber interventionen  værdi for målgruppen? 

WHO har udgivet nedenstående guide, der sætter spot på implementeringsforskning i relation til forebyggelse og håndtering af kronisk sygdom. Implementeringsforskning kan målrettes sundhedsrelaterede programmer, interventioner eller politikker. Ifølge guiden er implementeringsforskning et relativt uudforsket område inden for såkaldte ’non-communicable diseases’ dvs. kroniske sygdomme som fx hjerte-kar-sygdom, diabetes, KOL og cancer. Kroniske sygdomme deler ofte risikofaktorer som alkohol, fysisk inaktivitet, tobak og kost og forebyggelsespotentialerne er store, såfremt der udvikles gode interventioner.

Implementeringsforskning undersøger processerne i en given implementering, herunder hvordan den lokale kontekst påvirker disse processer i real-life settings. Guiden adresserer nødvendige steps i at udføre implementeringsforskning, indeholder begrebsafklaring og diskuterer elementer, som er væsentlige at fokusere på i forskningsprocessen herunder ’reach’, ’adoption’, ’fidelity’, ’implementation cost’ og ’sustainability’.

Guiden, som er fra 2016, indeholder konkrete værktøjer og praktiske eksempler på implementeringsforskning ifm. sundhedsinterventioner. Guiden er målrettet personer, der arbejder med implementering herunder sundhedsprofessionelle og forskere samt personer fra planlægning- og beslutningsniveauet, som er involveret i udarbejdelse af politikker og interventioner målrettet kronisk sygdom.

https://www.who.int/ncds/governance/policies/NCD_MSA_plans/en/

 


 

Det er Dansk Selskab for Folkesundheds formand-elect, Nana Folmann Hempler, der har lavet dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Nana Folmann Hempler er seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden.


 

Marts 2020

Selvskade er blevet et større problem for unge i de seneste årtier. Det kan ses i lyset af den generelt dårligere mentale sundhed blandt børn og unge i Danmark. Som følge af de sociale medier er inspirationsmetoder til selvskade blevet langt hyppigere og nemmere at få adgang til blandt unge. Risikoen for selvmord er tolv gange større blandt selvskadende personer end blandt ikke-selvskadende personer. I Danmark rapporterer 21 % af drenge og 42 % af piger på HF, at de har gjort skade på sig selv, mens tilsvarende tal er henholdsvis 13 % og 31 % blandt HTX-elever og 9 % og 22 % blandt STX-elever. Dog er hospitalsbehandlet selvskade faldet fra 2007 til 2016; der ses flest nye tilfælde blandt 13-16-årige piger og blandt 17-19-årige drenge.

Disse tal understreger et særligt behov for forebyggelsesinterventioner i folkeskoler og på videregående uddannelser. Et britisk studie af Evans et. al. fra 2018 fremhæver nødvendigheden af kvalitetsbaseret undervisning til folkeskole- og gymnasielærere for netop at kunne opspore og forebygge selvskadende adfærd tidligst muligt. Inspiration fra engelske forebyggelsesinterventioner kan være relevant i en dansk kontekst. 

Læs mere om forebyggelsesinterventioner i britiske gymnasier:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/camh.12308

Viden om danske gymnasieelevers sundhed og trivsel kan findes på SDUs rapport (2019):

https://www.sdcc.dk/presse-og-nyheder/nyheder/Documents/UNG19%20Rapport.pdf

Viden om incidens af hospitalsbehandlet selvskade blandt unge i Danmark (2019):

https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00127-019-01794-8


 

Det er Minh Chau Nguyen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der har skrevet dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Hun er praktikant hos Signe Smith Jervelund, der er ansat som lektor ved Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning samt som forskningsleder ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed. Signe Smith Jervelund er også formand for DSFFs Forskningsudvalg.


 
Februar 2020

Ny stor undersøgelse med data fra mere end 6.000 erhvervsskoleelever tegner et nuanceret billede af elevernes sundhed og trivsel og påviser store forskelle mellem elever fra forskellige erhvervsuddannelser samt store regionale forskelle. 

Undersøgelsen viser, at de fleste erhvervsskoleelever er glade for at gå på uddannelsen og trives men også, at mange erhvervsskoleelever har en usund sundhedsadfærd.

Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

Overordnet set trives størstedelen af eleverne og er glade for deres skole, men der er også en mindre elevgruppe, hvor dette ikke gælder. ”Det er positivt, at ni ud af ti erhvervsskoleelever er glade for at gå på deres skole (91pct.) og fire ud af fem oplever, at de mestrer livet godt (83pct.)”, siger Charlotte Demant Klinker, forsker på SDCC. ”Knap hver femte elev har dog overvejet at stoppe på deres uddannelse (19pct.) og hver ottende elev er næsten dagligt kede af det, irritable eller nervøse (12pct.) – så der er helt klart god grund til, at skolerne fastholder deres store fokus på elevernes trivsel”, fortsætter Charlotte.

Undersøgelsen viser, at fire ud af ti elever har overvægt (39pct.), og ses der alene på eleverne over 25 år, gælder det for over halvdelen (57pct.). Tre ud af fire spiser ikke frugt dagligt og lige så mange fravælger grønt. ”Når så mange af eleverne har udfordringer i forhold til vægt og kostvaner, så er det positivt, at undersøgelsen også viser, at rigtig mange faktisk gerne vil spise sundere”, siger Gitte Laub Hansen, projektchef i Kræftens Bekæmpelse. Et lignende mønster er fundet ved fysisk aktivitet, hvor en tredjedel ikke lever op til WHO’s minimumsanbefalinger.

Lidt under en tredjedel af eleverne ryger cigaretter dagligt (29pct.). Ses der på andelen, som dagligt ryger enten cigaretter, e-cigaretter, vandpibe og/eller tager snus, er det næsten halvdelen af de 19-25-årige (45pct.). ”Det er selvfølgelig alt for mange og et stort problem”, siger Morten Ørsted-Rasmussen, chef for Forebyggelse og Udvikling i Hjerteforeningen, ”Men mange skoler tager også et ansvar og er allerede i fuld gang med at gøre noget ved problemet.”

Undersøgelsens resultater er sammenfattet i rapporten ”UNG19 – Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 2019”, og bygger på svar fra 6.119 erhvervsskoleelever fordelt på 58 erhvervsskolematrikler rundt om i landet. ”Det er første gang, vi har så detaljeret data på denne ungdomsgruppe, og undersøgelsen viser, at det er vigtigt at arbejde data-drevent og altså planlægge og målrette sundhedsindsatser lokalt til denne ungdomsgruppe, da vi finder store forskelle mellem forskellige erhvervsuddannelser”, slutter Charlotte Demant Klinker.

Rapporten ’UNG19 – Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 2019’ kan downloades her

Undersøgelsens resultater bliver præsenteret på en temadag, d. 9. marts 2020 på SDCC. 
Gratis deltagelse - tilmelding her.

Tak for indlægget til projektkoordinator Lene Winther Ringgaard og teamleder Charlotte Demant Klinker, Steno Diabetes Center Copenhagen.


 

Initiativtager til dette faglige input er Asser Vittrup Nielsen. Han er ph.d. studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen. Asser er kandidat i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Han er endvidere medlem Dansk Selskab for Folkesundheds planlægningsudvalg for Folkesundhedsdage.


 
December 2019

For at forbedre forløb på tværs af sektorer for ældre medicinske patienter, har man på Nordsjællands Hospital afprøvet en ny tilgang til borgere, der udskrives fra hospitalet til kommunal midlertidig døgnplads. 

Projektet har inkluderet fire indsatser: en model for tværsektoriel stuegang på hospitalet, et nyt triageredskab på de kommunale midlertidige døgnpladser, forbedringstiltag på hospitalet i forhold til at overlevere relevante informationer og korrekt medicin ved udskrivelse samt en indsats målrettet hurtigere og bedre prøvetagning. 

Projektet evalueres af Kompetencecenter for Patientoplevelser, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Implement og Aalborg Universitet.

For yderligere information om projektet kan projektleder Maj Thomsen kontaktes på: kari.maj.thomsen.01@regionh.dk


 

Det er seniorforsker Michaela Schiøtz, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Hun er chef for Sektion for Tværsektoriel Forskning, har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab og en ph.d.-grad indenfor Sundhedstjenesteforskning fra Københavns Universitet. Desuden sidder hun i Dansk Selskab for Folkesundheds udvalg for Folkesundhedsdage.


 
November 2019

Psykiske og sociale problemstillinger hos gravide og deres partnere kan have store konsekvenser for barnet senere i livet. Flere projekter sætter i øjeblikket fokus på at støtte sårbare gravide og deres familier.

På landets største fødeafdeling på Amager og Hvidovre Hospital har man igangsat udviklings- og forskningsprojektet ”God start på familielivet” i samarbejde med Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og Østifterne. Hensigten er at udvikle forløb med udgangspunkt i den enkelte families behov og udfordringer, som støtter forældrene gennem graviditeten til at skabe trygge og stimulerende rammer for deres kommende barn. Personalet opkvalificeres, så de i endnu højere grad oplever at være rustede til at spotte, rumme og rådgive gravide familier med ekstra omsorgsbehov ligesom familierne vil blive tilbudt gruppeforløb, der har til formål at øge den enkelte families viden om egne udfordringer med fx stress, angst eller misbrug og giver familien større indsigt i, hvordan den gravides tilstand kan få betydning for barnet og forældreskabet.

På Herlev-Gentofte Hospital afprøver man i øjeblikket ligeledes et tværsektorielt tilbud målrettet sårbare gravide og deres familier. I samarbejde med kommunerne Gentofte, Herlev, Ballerup og Rødovre tilbydes sårbare gravide og deres familier i projektet ”Godt på vej sammen” screening for depression og personlighedsforstyrrelser, en udvidet konsultation hos jordemoderen, hvor sundhedsplejersken også deltager og herefter to besøg af sundhedsplejersken under graviditeten og syv ekstra besøg i barnets første otte levemåneder. Ved besøgene gennemgås programmet Tryghedscirklen. Formålet med indsatsen er at give de gravide og deres familier et mere sammenhængende behandlingsforløb, forbedre forældrenes mentale sundhed og forældreevner for at styrke tilknytningen mellem barn og forældre. Projektet evalueres af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.


 

Det er seniorforsker Michaela Schiøtz, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Hun er chef for Sektion for Tværsektoriel Forskning, har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab og en ph.d.-grad indenfor Sundhedstjenesteforskning fra Københavns Universitet. Desuden sidder hun i Dansk Selskab for Folkesundheds udvalg for Folkesundhedsdage.


 
Oktober 2019

UC SYD’s landsdækkende skole-baserede kampagne “Aktiv Året Rundt”, er en tre uger lang sundhedskampagne, der hvert år tilbydes alle skoleklasser i Danmark. I det nye studie ‘Program Reach and Implementation Feasibility of a Physical Activity School Health Program: A Qualitative Study of Teachers' Perception’ afdækkes det, hvordan lærernes opfattelse af gennemførligheden af kampagnens implementering er, samt barrierer for implementering, programmets ”reach” og programmets påvirkning på klassens sociale samhørighed.

Baggrunden for studiet er, at der kan være mange årsager til den blandede evidens for effekterne af skolebaserede programmer designet til at fremme fysisk aktivitet, heriblandt udfordringer med implementeringen. Undersøgelser af implementeringen af sådanne programmer kan potentielt bidrage til at øge effektiviteten, designet af fremtidige programmer og forbedret implementering.

Denne undersøgelse er et kvalitativt studie baseret på individuelle interviews med 16 skolelærere, der implementerede “Aktiv Året Rundt” kampagnen i deres fjerde klasse i 2017. Data blev analyseret via systematisk tekst kondensering.

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at lærerne fandt det nemt at arbejde med kampagnen og identificerede meget få barrierer for implementering, hvoraf den mest mærkbare er mangel på tid. Desuden blev programmets ”reach” opfattet som værende meget høj. Elever, der normalt er mere usikre i forhold til at være fysisk aktiv, blev inddraget i aktiviteterne i samme grad som elever, der ikke er usikre i forhold til at være fysisk aktiv, og kampagnen påvirkede klassens sociale samhørighed positivt.

Konklusionen af studiet er, at lærerne generelt var meget positive i forhold til kampagnens gennemførlighed, og oplevede meget få barrierer for implementeringen. Baseret på lærernes opfattelser, tydede det ikke på, at kampagnen blev modtaget forskelligt af eleverne. Fremtidige undersøgelser kunne med fordel undersøge implementering fra elevernes perspektiv, og/eller undersøge elevernes roller og oplevelser i forhold til konkurrenceelementet i programmet.

Program Reach and Implementation Feasibility of a Physical Activity School Health Program: A Qualitative Study of Teachers' Perception. Guldager JD, Leppin A, von Seelen J, Andersen PT. J Phys Act Health. 2019 Jul 26:1-8. doi: 10.1123/jpah.2018-0583.


 

Det er Pernille Tanggaard Andersen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg.
Hun er forskningsleder og professor i Sundhedssociologi og Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet og medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.


 
Oktober 2019

Inddragelse af borgere og frivillige i forskning og forvaltning er blevet mere og mere populært og går under betegnelsen; Citizen Science – borgervidenskab. Mandag var der fokus på borgervidenskab, da det første danske Citizen Science Symposium blev afholdt på Syddansk Universitet i Odense.
 
Citizen Science defineres som: Projekter hvor frivillige samarbejder med forskere for at besvare ægte virkeligheds-relevante spørgsmål. Grundideen er at inddrage helt almindelige mennesker i forskningen og versionen er at gøre fremskridt og nye opdagelser gennem aktiv borger-involvering. I idealet er borgerne ikke kun med til at generere data, men derimod med til at give mere kompleks viden om verden omkring os og medindsigt i forskning kan derfor blive hvermandseje. Perspektivet omkring Citizen Science trækker på fælles tankegods og samme visioner, som vi kender fra begreber som empowerment, medborgerskab og samskabelse.
 
På symposiet var der to hovedtalere. Den ene var Caren Cooper fra North Carolina State University i USA. Hun er specielt interesseret i spændfeltet mellem sociale og biologiske studier og er forfatter til bogen Citizen Science (CS): How Ordinary People are Changing the Face of Discovery. Den anden hovedtaler var Josep Perelló, der er lektor på Barcelona Universitet i Spanien, hvor han er grundlægger af OpenSystems, der er en forskningsgruppe, der udfører videnskabelig forskning baseret på frivilliges deltagelse. Hans primære fokus er social Citizen Science. Det vil sige studiet af menneskers adfærd i en urban/bymæssig kontekst og menneskers mobilitet.
 
På konferencen blev der også givet eksempler på, hvordan man kan bruge CS inden for sundhedsforskningen. Et konkret eksempel er anvendelse af Patient Public Involvement (PPI), hvor patienter inddrages i forskning omkring sygdom, sundhed og trivsel. PPI er en metode til borgerinvolvering og kan siges at være en tilgang blandt mange under paraplyen CS.
 
Af klare fordele ved CS- perspektivet kan nævnes; stor mulighed for at bedrive praksisnær forskning og forstå kompleksiteten ud fra forskellige perspektiver. Af faldgruber blev der peget på, at CS skal give mening også for de involverede borgere og ikke kun være et tillæg til forskningen. Yderligere kan det være svært at bevare motivationen blandt de deltagende borgere over længere tid, og det faktum bør gennemtænkes i projekter og designs fra begyndelsen.  


 

Det er Pernille Tanggaard Andersen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg.
Hun er forskningsleder og professor i Sundhedssociologi og Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet og medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.


 
September 2019

Det er velkendt fra adskillige videnskabelige studier, at fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet nedsætter risikoen for tidlig død. Nu har et nyt studie undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og død blandt 36,383 voksne over 40 år, som alle fik målt detaljeret fysisk aktivitetsmønster ved brug af såkaldte accelerometre, fremfor ved brug af spørgeskemaer. Forskerne samlede og analyserede data fra otte forskellige studier. Deltagerne blev fulgt i registre i 5.8 år og antal dødsfald blev registreret i perioden (2.149 dødsfald – 5,9%). Sammenlignet med de mindst aktive deltagere sås 73% mindre risiko for dødsfald blandt de deltagere, som totalt set var mest fysisk aktive. Det nye i studiet er, at ikke blot fysisk aktivitet af moderat og høj intensitet, men også let aktivitet som gang, køkken-, hus- og havearbejde så ud til at beskytte mod tidlig død. Forskerne undersøgte også betydningen af stillesiddende tid, og fandt næsten tre gange så stor risiko for dødsfald blandt deltagere, som sad ned mere end tolv timer om dagen sammenlignet med dem, som havde mindst stillesiddende tid.

Studiet er publiceret i British Medical Journal (BMJ) i august 2019.
Læs her: https://www.bmj.com/content/bmj/366/bmj.l4570.full.pdf


 

Mette Aadahl fra Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er uddannet fysioterapeut, Master of Public Health og ph.d. fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet hos Dansk Selskab for Folkesundhed er Mette Aadahl seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden og tilknyttet som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. 


 
September 2019

Der er solid dokumentation for betydningen af en fysisk aktiv hverdag som middel til at forbygge kronisk sygdom og fremme mental sundhed, trivsel og livskvalitet. Alligevel lever én ud af fire voksne og tre ud af fire børn og unge (11-17-årige) ikke op til WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet. Andelen af inaktive har været stort set uændret i perioden 2001-2018, hvorfor WHO med udgangen af 2018 lancerede en handlingsplan for fysisk aktivitet: ”Global Action Plan On Physical Activity 2018-2030. More Active People For A Healthier World”. WHO-handlingsplanen indeholder specifikke forslag og anbefalinger til fremme af aktive samfund, aktive omgivelser, aktive borgere og aktive systemer.

Du kan downloade og læse rapporten her:

https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/272722/9789241514187-eng.pdf


 

Mette Aadahl fra Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er uddannet fysioterapeut, Master of Public Health og ph.d. fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet hos Dansk Selskab for Folkesundhed er Mette Aadahl seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden og tilknyttet som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.


 
August 2019

Kommunerne er den vigtigste offentlige aktør i forhold til at styrke folkesundheden blandt kommunernes borgere. Derfor valgte KL i maj måned for første gang at uddele en forebyggelsespris.

Ambitionen med KL's Forebyggelsespris er at synliggøre de mange gode tiltag, der er i kommunerne, og sprede viden og inspiration om, hvordan man kan lykkes med forebyggelsen.

Forebyggelsesprisen tager udgangspunkt i et tiltag eller en indsats, der tager afsæt i et af de seks pejlemærker fra KL's udspil "Forebyggelse for Fremtiden":

  1. Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
  2. Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring
  3. Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job
  4. Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge
  5. Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol
  6. Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Prisen blev overrakt på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum d. 10. maj 2019

  1. pladsen gik til ”Svendborgprojektet – Idrætsskoler og aktive børn i dagtilbud” fra Svendborg Kommune.
  2. pladsen gik til ”Mental sundhed på ungdomsuddannelserne” fra Aalborg Kommune.
  3. pladsen gik til ”Røgfrit Odense” fra Odense Kommune.

De i alt 42 indstillinger og til prisen spænder bredt og er beskrevet kort i inspirationskataloget, hvor du måske også kan finde inspiration?

Inspirationskatalog - Forebyggelsespris 2019

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/kls-forebyggelsespris/

KL's udspil Forebyggelse for fremtiden

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/forebyggelse-for-fremtiden/


 

Dette nyhedsbrevs faglige input kommer fra Lene Dørfler, der er specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis hos Kommunernes Landsforening og medlem af planlægningsudvalget for Folkesundhedsdage.


 
Juni 2019

Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. 
Rapport fra Statens Institut for Folkesundhed v. Pia Vivian Pedersen 2018.
 
Rapporten, som er en kvalitativ undersøgelse, er den tredje og sidste del af SUSY UDSAT 2017. 
 
Rapporten gør status på socialt udsattes egen opfattelse af deres sundhed samt hvad der karakteriserer social udsattes møde med sundhedsvæsenet.
 
Undersøgelsens fund præsenteres i fem temaer:
1.       Socialt udsattes livssituation
2.       Socialt udsattes møder med sundhedsvæsenet
3.       Det svære efterforløb
4.       Sundhedskompetence og kulturel sundhedskapital
5.       ”Vi skal være betingelsesløse og blive ved”. Særlige sundhedstilbud til socialt udsatte.
 
Rapporten kan downloades hos SIF eller www.udsatte.dk 

Dette nyhedsbrevs faglige indlæg er rapporten ’Social udsattes møde med sundhedsvæsenet’.


 

Det er lederen af Sundhed og Trivsel for Børn og Unge i Sønderborg Kommune, Susanne Gyldenhof, der har valgt rapporten, fordi hun finder perspektivet ”ulighed i sundhed” interessant. Susanne er endvidere medlem af DSFFs planlægningsudvalg for Folkesundhedsdage.


 
Juni 2019

Den europæiske folkesundhedskonference European Public Health Conference afholdes i Marseille den 20.-23. november i år. Overskriften for årets konference er ’Building bridges for solidarity and public health’. 
Hovedtemaet er migration i relation til for eksempel sundhed og integration, forebyggelse af sygdom og ulighed, tilpasning af folkesundhedsarbejdet samt samarbejde mellem lande og professionelle. På konferencen deltager der typisk både forskere, planlæggere og sundhedsprofessionelle, hvilket giver ophav til mange spændende diskussioner og perspektiver på forskning, praksis og policy.

https://ephconference.eu/conference-theme-204


 

Det er Dansk Selskab for Folkesundheds formand-elect, Nana Folmann Hempler, der har lavet dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Nana Folmann Hempler er seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden.


 
Maj 2019

Akademikere har ofte et ønske om at formidle valide og solide forskningsresultater til beslutningstagere med henblik på at udvikle den mest hensigtsmæssige policy. Det er dog stadig uklart, hvordan man bedst gør det. Oliver og Cairney har netop publiceret en review artikel i tidsskriftet Nature, hvor de har gennemgået litteraturen og fundet frem til otte anbefalinger: (1) lav forskning af høj kvalitet; (2) gør din forskning relevant og læsbar (3) forstå politiske processer (4) vær tilgængelig for politikere (5) beslut om du vil være ”issue advocate” eller ”honest broker” (6) opbyg relationer med politikere (7) vær 'iværksætter' eller find nogen der er; og (8) reflekter kontinuerligt: skal du engagere dig, vil du, og vil det fungere?

Læs meget mere her: https://www.nature.com/articles/s41599-019-0232-y#Sec1


 

Maja Bertram, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg, sidder i Dansk Selskab for Folkesundheds bestyrelse.
Hun er post doc hos Forskningsenheden for Sundhedsfremme, der hører under Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. 


 

Maj 2019

Det er ikke tilfældigt, om studier finder helbredsskadelige effekter af e-cigaretter. Det viser en ny dansk undersøgelse. Næsten alle studier uden interessekonflikt (95,1%) fandt potentielle helbredsskadelige effekter/stoffer, mens dette kun var tilfældet for 7,1% af studierne med tobaksindustri-relateret interessekonflikt. Det var 92 gange så sandsynligt, at undersøgelserne ikke fandt helbredsskade, hvis de havde stærk eller moderat interessekonflikt, end hvis de ikke havde interessekonflikt. Dette er meget foruroligende, da industrien præsenterer de studier, der ikke finder helbredsskade, til medierne og vores beslutningstagere.

Du kan læse mere om undersøgelsen her. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30576685


 

Det er Charlotta Pisinger, der er klinisk professor i tobaksforebyggelse på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og medlem af DSFFs bestyrelse, der har valgt dette nyhedsbrevs faglige indlæg.