Foreningen for Kandidater i Folkesundhedsvidenskab tilslutter sig Dansk Selskab for Folkesundheds overordnede formål.
Desuden skal foreningen særligt sætte fokus på at
- Medvirke til en professionalisering af arbejde inden for folkesundhedsområdet ved at udvikle og fremme anvendelsen af folkesundhedsvidenskabelige metoder og udbygge samspillet mellem forskning og praksis.
- Udgøre en politisk aktør på folkesundhedsområdet.
- Udbrede kendskab til Bachelor- og Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab
- Udbrede kendskabet til færdiguddannede kandidater i folkesundhedsvidenskabs kompetencer.
- Udvikle og vedligeholde netværk i faglig og erhvervsmæssig sammenhæng for Kandidater i Folkesundhedsvidenskab.
- Bidrage til en løbende forbedring af Bachelor- og Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab samt sikre mulighed for efteruddannelse af færdiguddannede Kandidater i Folkesundhedsvidenskab.