Du er her:     >     

Faglige emner

roed streg 770x2px

Oktober 2019

Første danske Citizen Science Symposium afholdt på Syddansk Universitet.


Inddragelse af borgere og frivillige i forskning og forvaltning er blevet mere og mere populært og går under betegnelsen; Citizen Science – borgervidenskab. Mandag var der fokus på borgervidenskab, da det første danske Citizen Science Symposium blev afholdt på Syddansk Universitet i Odense.
 
Citizen Science defineres som: Projekter hvor frivillige samarbejder med forskere for at besvare ægte virkeligheds-relevante spørgsmål. Grundideen er at inddrage helt almindelige mennesker i forskningen og versionen er at gøre fremskridt og nye opdagelser gennem aktiv borger-involvering. I idealet er borgerne ikke kun med til at generere data, men derimod med til at give mere kompleks viden om verden omkring os og medindsigt i forskning kan derfor blive hvermandseje. Perspektivet omkring Citizen Science trækker på fælles tankegods og samme visioner, som vi kender fra begreber som empowerment, medborgerskab og samskabelse.
 
På symposiet var der to hovedtalere. Den ene var Caren Cooper fra North Carolina State University i USA. Hun er specielt interesseret i spændfeltet mellem sociale og biologiske studier og er forfatter til bogen Citizen Science (CS): How Ordinary People are Changing the Face of Discovery. Den anden hovedtaler var Josep Perelló, der er lektor på Barcelona Universitet i Spanien, hvor han er grundlægger af OpenSystems, der er en forskningsgruppe, der udfører videnskabelig forskning baseret på frivilliges deltagelse. Hans primære fokus er social Citizen Science. Det vil sige studiet af menneskers adfærd i en urban/bymæssig kontekst og menneskers mobilitet.
 
På konferencen blev der også givet eksempler på, hvordan man kan bruge CS inden for sundhedsforskningen. Et konkret eksempel er anvendelse af Patient Public Involvement (PPI), hvor patienter inddrages i forskning omkring sygdom, sundhed og trivsel. PPI er en metode til borgerinvolvering og kan siges at være en tilgang blandt mange under paraplyen CS.
 
Af klare fordele ved CS- perspektivet kan nævnes; stor mulighed for at bedrive praksisnær forskning og forstå kompleksiteten ud fra forskellige perspektiver. Af faldgruber blev der peget på, at CS skal give mening også for de involverede borgere og ikke kun være et tillæg til forskningen. Yderligere kan det være svært at bevare motivationen blandt de deltagende borgere over længere tid, og det faktum bør gennemtænkes i projekter og designs fra begyndelsen.  

Det er Pernille Tanggaard Andersen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg.
Hun er forskningsleder og professor i Sundhedssociologi og Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet og medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.

 


roed streg 770x2px

September 2019

”Let aktivitet” ser ifølge nyt studie også ud til at beskytte mod tidlig død


Det er velkendt fra adskillige videnskabelige studier, at fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet nedsætter risikoen for tidlig død. Nu har et nyt studie undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og død blandt 36,383 voksne over 40 år, som alle fik målt detaljeret fysisk aktivitetsmønster ved brug af såkaldte accelerometre, fremfor ved brug af spørgeskemaer. Forskerne samlede og analyserede data fra otte forskellige studier. Deltagerne blev fulgt i registre i 5.8 år og antal dødsfald blev registreret i perioden (2.149 dødsfald – 5,9%). Sammenlignet med de mindst aktive deltagere sås 73% mindre risiko for dødsfald blandt de deltagere, som totalt set var mest fysisk aktive. Det nye i studiet er, at ikke blot fysisk aktivitet af moderat og høj intensitet, men også let aktivitet som gang, køkken-, hus- og havearbejde så ud til at beskytte mod tidlig død. Forskerne undersøgte også betydningen af stillesiddende tid, og fandt næsten tre gange så stor risiko for dødsfald blandt deltagere, som sad ned mere end tolv timer om dagen sammenlignet med dem, som havde mindst stillesiddende tid.


Studiet er publiceret i British Medical Journal (BMJ) i august 2019.
Læs her: https://www.bmj.com/content/bmj/366/bmj.l4570.full.pdf


Mette Aadahl fra Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er uddannet fysioterapeut, Master of Public Health og ph.d. fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet hos Dansk Selskab for Folkesundhed er Mette Aadahl seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden og tilknyttet som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. 


roed streg 770x2px

September 2019

Vi bevæger os stadig for lidt – WHO sigter mod 15% reduktion i forekomst af fysisk inaktivitet i år 2030


Der er solid dokumentation for betydningen af en fysisk aktiv hverdag som middel til at forbygge kronisk sygdom og fremme mental sundhed, trivsel og livskvalitet. Alligevel lever én ud af fire voksne og tre ud af fire børn og unge (11-17-årige) ikke op til WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet. Andelen af inaktive har været stort set uændret i perioden 2001-2018, hvorfor WHO med udgangen af 2018 lancerede en handlingsplan for fysisk aktivitet: ”Global Action Plan On Physical Activity 2018-2030. More Active People For A Healthier World”. WHO-handlingsplanen indeholder specifikke forslag og anbefalinger til fremme af aktive samfund, aktive omgivelser, aktive borgere og aktive systemer.


Du kan downloade og læse rapporten her:

https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/272722/9789241514187-eng.pdf


Mette Aadahl fra Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er uddannet fysioterapeut, Master of Public Health og ph.d. fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet hos Dansk Selskab for Folkesundhed er Mette Aadahl seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden og tilknyttet som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. 


roed streg 770x2px

August 2019

KL uddeler forebyggelsespris for første gang – find inspiration blandt de 42 indstillinger her


Kommunerne er den vigtigste offentlige aktør i forhold til at styrke folkesundheden blandt kommunernes borgere. Derfor valgte KL i maj måned for første gang at uddele en forebyggelsespris.


Ambitionen med KL's Forebyggelsespris er at synliggøre de mange gode tiltag, der er i kommunerne, og sprede viden og inspiration om, hvordan man kan lykkes med forebyggelsen.


Forebyggelsesprisen tager udgangspunkt i et tiltag eller en indsats, der tager afsæt i et af de seks pejlemærker fra KL's udspil "Forebyggelse for Fremtiden":


1. Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

2. Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

3. Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

4. Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge

5. Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

6. Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel


Prisen blev overrakt på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum d. 10. maj.


1. pladsen gik til ”Svendborgprojektet – Idrætsskoler og aktive børn i dagtilbud” fra Svendborg Kommune.

2. pladsen gik til ”Mental sundhed på ungdomsuddannelserne” fra Aalborg Kommune.

3. pladsen gik til ”Røgfrit Odense” fra Odense Kommune.


De i alt 42 indstillinger og til prisen spænder bredt og er beskrevet kort i inspirationskataloget, hvor du måske også kan finde inspiration?


Inspirationskatalog - Forebyggelsespris 2019

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/kls-forebyggelsespris/


KL's udspil Forebyggelse for fremtiden

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/forebyggelse-for-fremtiden/


Dette nyhedsbrevs faglige input kommer fra Lene Dørfler, der er specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis hos Kommunernes Landsforening og medlem af planlægningsudvalget for Folkesundhedsdage.


roed streg 770x2px

Juni 2019

Ulighed i sundhed


Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. 
Rapport fra Statens Institut for Folkesundhed v. Pia Vivian Pedersen 2018.
 
Rapporten, som er en kvalitativ undersøgelse, er den tredje og sidste del af SUSY UDSAT 2017.  
 
Rapporten gør status på socialt udsattes egen opfattelse af deres sundhed samt hvad der karakteriserer social udsattes møde med sundhedsvæsenet.
 
Undersøgelsens fund præsenteres i fem temaer:
1.       Socialt udsattes livssituation
2.       Socialt udsattes møder med sundhedsvæsenet
3.       Det svære efterforløb
4.       Sundhedskompetence og kulturel sundhedskapital
5.       ”Vi skal være betingelsesløse og blive ved”. Særlige sundhedstilbud til socialt udsatte.
 
Rapporten kan downloades hos SIF eller www.udsatte.dk 


Dette nyhedsbrevs faglige indlæg er rapporten ’Social udsattes møde med sundhedsvæsenet’. Det er lederen af Sundhed og Trivsel for Børn og Unge i Sønderborg Kommune, Susanne Gyldenhof, der har valgt rapporten, fordi hun finder perspektivet ”ulighed i sundhed” interessant. Susanne er endvidere medlem af DSFFs planlægningsudvalg for Folkesundhedsdage.


roed streg 770x2px

Juni 2019

Året europæiske folkesundhedskonference


Den europæiske folkesundhedskonference European Public Health Conference afholdes i Marseille den 20.-23. november i år. Overskriften for årets konference er ’Building bridges for solidarity and public health’. 
Hovedtemaet er migration i relation til for eksempel sundhed og integration, forebyggelse af sygdom og ulighed, tilpasning af folkesundhedsarbejdet samt samarbejde mellem lande og professionelle. På konferencen deltager der typisk både forskere, planlæggere og sundhedsprofessionelle, hvilket giver ophav til mange spændende diskussioner og perspektiver på forskning, praksis og policy.


https://ephconference.eu/conference-theme-204


Det er Dansk Selskab for Folkesundheds formand-elect, Nana Folmann Hempler, der har lavet dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Nana Folmann Hempler er seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden.

OBS: Som medlem af DSFF er du også medlem af EUPHA og kan derfor deltage til medlemspris

roed streg 770x2px

Maj 2019

Hvad skal man gøre, og hvad skal man ikke gøre,

hvis man ønsker at formidle forskning til beslutningstagere?


Akademikere har ofte et ønske om at formidle valide og solide forskningsresultater til beslutningstagere med henblik på at udvikle den mest hensigtsmæssige policy. Det er dog stadig uklart, hvordan man bedst gør det. Oliver og Cairney har netop publiceret en review artikel i tidsskriftet Nature, hvor de har gennemgået litteraturen og fundet frem til otte anbefalinger: (1) lav forskning af høj kvalitet; (2) gør din forskning relevant og læsbar (3) forstå politiske processer (4) vær tilgængelig for politikere (5) beslut om du vil være ”issue advocate” eller ”honest broker” (6) opbyg relationer med politikere (7) vær 'iværksætter' eller find nogen der er; og (8) reflekter kontinuerligt: skal du engagere dig, vil du, og vil det fungere?


Læs meget mere her: https://www.nature.com/articles/s41599-019-0232-y#Sec1


Maja Bertram, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg, sidder i Dansk Selskab for Folkesundheds bestyrelse.
Hun er post doc hos Forskningsenheden for Sundhedsfremme, der hører under Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. 


roed streg 770x2px

Maj 2019

Vurderingen af e-cigaretters skadelighed afhænger af, 

hvem der har udført undersøgelsen.


Det er ikke tilfældigt, om studier finder helbredsskadelige effekter af e-cigaretter. Det viser en ny dansk undersøgelse. Næsten alle studier uden interessekonflikt (95,1%) fandt potentielle helbredsskadelige effekter/stoffer, mens dette kun var tilfældet for 7,1% af studierne med tobaksindustri-relateret interessekonflikt. Det var 92 gange så sandsynligt, at undersøgelserne ikke fandt helbredsskade, hvis de havde stærk eller moderat interessekonflikt, end hvis de ikke havde interessekonflikt. Dette er meget foruroligende, da industrien præsenterer de studier, der ikke finder helbredsskade, til medierne og vores beslutningstagere.


Du kan læse mere om undersøgelsen her. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30576685


Det er Charlotta Pisinger, der er klinisk professor i tobaksforebyggelse på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og medlem af DSFFs bestyrelse, der har valgt dette nyhedsbrevs faglige indlæg.


roed streg 770x2px

roed streg 770x2px

roed streg 770x2px

roed streg 770x2px

Aktiviteter
Husk at....

sætte DASAMS's årsmøde og Folkesundhedsdage i kalenderen

Se aktuelle stillingsopslag
Fraktioner

FFSV- Foreningen for Folkesundhedsvidenskab

 

DASAMS - Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

 

DSfB- Dansk Selskab for Børnesundhed

Folkesundhedsdage

Konferencen Folkesundhedsdage er der hvor vi fortæller det nyeste om forebyggelse og folkesundhed i Danmark og på verdensplan.

Læs mere her...

Følg os på
facebook

Administration

 

Dansk Selskab
for Folkesundhed

Svenstrupvænget 5 E,

5260 Odense S

administration@dsff.dk

Tel. 2290 5473

 

Administrationen varetages i fritiden hvorfor 

telefoniske henvendelser først kan forventes

besvaret udenfor dagarbejdstiden. 

© 2016 Powered by WebDesignCenter