Du er her:     >     

Faglige emner

roed streg 770x2px

December 2019


Afprøvning af ny model for sammenhængende forløb for den ældre patient med multisygdom


For at forbedre forløb på tværs af sektorer for ældre medicinske patienter, har man på Nordsjællands Hospital afprøvet en ny tilgang til borgere, der udskrives fra hospitalet til kommunal midlertidig døgnplads. 


Projektet har inkluderet fire indsatser: en model for tværsektoriel stuegang på hospitalet, et nyt triageredskab på de kommunale midlertidige døgnpladser, forbedringstiltag på hospitalet i forhold til at overlevere relevante informationer og korrekt medicin ved udskrivelse samt en indsats målrettet hurtigere og bedre prøvetagning. 


Projektet evalueres af Kompetencecenter for Patientoplevelser, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Implement og Aalborg Universitet.


For yderligere information om projektet kan projektleder Maj Thomsen kontaktes på: kari.maj.thomsen.01@regionh.dk


Det er seniorforsker Michaela Schiøtz, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Hun er chef for Sektion for Tværsektoriel Forskning, har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab og en ph.d.-grad indenfor Sundhedstjenesteforskning fra Københavns Universitet. Desuden sidder hun i Dansk Selskab for Folkesundheds udvalg for Folkesundhedsdage.


roed streg 770x2px

November 2019


Projekt hjælper sårbare gravide til at skabe en god start på børnelivet


Psykiske og sociale problemstillinger hos gravide og deres partnere kan have store konsekvenser for barnet senere i livet. Flere projekter sætter i øjeblikket fokus på at støtte sårbare gravide og deres familier.


På landets største fødeafdeling på Amager og Hvidovre Hospital har man igangsat udviklings- og forskningsprojektet ”God start på familielivet” i samarbejde med Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og Østifterne. Hensigten er at udvikle forløb med udgangspunkt i den enkelte families behov og udfordringer, som støtter forældrene gennem graviditeten til at skabe trygge og stimulerende rammer for deres kommende barn. Personalet opkvalificeres, så de i endnu højere grad oplever at være rustede til at spotte, rumme og rådgive gravide familier med ekstra omsorgsbehov ligesom familierne vil blive tilbudt gruppeforløb, der har til formål at øge den enkelte families viden om egne udfordringer med fx stress, angst eller misbrug og giver familien større indsigt i, hvordan den gravides tilstand kan få betydning for barnet og forældreskabet.


På Herlev-Gentofte Hospital afprøver man i øjeblikket ligeledes et tværsektorielt tilbud målrettet sårbare gravide og deres familier. I samarbejde med kommunerne Gentofte, Herlev, Ballerup og Rødovre tilbydes sårbare gravide og deres familier i projektet ”Godt på vej sammen” screening for depression og personlighedsforstyrrelser, en udvidet konsultation hos jordemoderen, hvor sundhedsplejersken også deltager og herefter to besøg af sundhedsplejersken under graviditeten og syv ekstra besøg i barnets første otte levemåneder. Ved besøgene gennemgås programmet Tryghedscirklen. Formålet med indsatsen er at give de gravide og deres familier et mere sammenhængende behandlingsforløb, forbedre forældrenes mentale sundhed og forældreevner for at styrke tilknytningen mellem barn og forældre. Projektet evalueres af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.


Det er seniorforsker Michaela Schiøtz, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Hun er chef for Sektion for Tværsektoriel Forskning, har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab og en ph.d.-grad indenfor Sundhedstjenesteforskning fra Københavns Universitet. Desuden sidder hun i Dansk Selskab for Folkesundheds udvalg for Folkesundhedsdage.



roed streg 770x2px

Oktober 2019

Ny forskning på området fysiske aktivitetskampagner i skoleregi giver nyttig

viden til fremtidige sundhedskampagner på skoler. 


UC SYD’s landsdækkende skole-baserede kampagne “Aktiv Året Rundt”, er en tre uger lang sundhedskampagne, der hvert år tilbydes alle skoleklasser i Danmark. I det nye studie ‘Program Reach and Implementation Feasibility of a Physical Activity School Health Program: A Qualitative Study of Teachers' Perception’ afdækkes det, hvordan lærernes opfattelse af gennemførligheden af kampagnens implementering er, samt barrierer for implementering, programmets ”reach” og programmets påvirkning på klassens sociale samhørighed.


Baggrunden for studiet er, at der kan være mange årsager til den blandede evidens for effekterne af skolebaserede programmer designet til at fremme fysisk aktivitet, heriblandt udfordringer med implementeringen. Undersøgelser af implementeringen af sådanne programmer kan potentielt bidrage til at øge effektiviteten, designet af fremtidige programmer og forbedret implementering.


Denne undersøgelse er et kvalitativt studie baseret på individuelle interviews med 16 skolelærere, der implementerede “Aktiv Året Rundt” kampagnen i deres fjerde klasse i 2017. Data blev analyseret via systematisk tekst kondensering.


Resultaterne fra undersøgelsen viser, at lærerne fandt det nemt at arbejde med kampagnen og identificerede meget få barrierer for implementering, hvoraf den mest mærkbare er mangel på tid. Desuden blev programmets ”reach” opfattet som værende meget høj. Elever, der normalt er mere usikre i forhold til at være fysisk aktiv, blev inddraget i aktiviteterne i samme grad som elever, der ikke er usikre i forhold til at være fysisk aktiv, og kampagnen påvirkede klassens sociale samhørighed positivt.


Konklusionen af studiet er, at lærerne generelt var meget positive i forhold til kampagnens gennemførlighed, og oplevede meget få barrierer for implementeringen. Baseret på lærernes opfattelser, tydede det ikke på, at kampagnen blev modtaget forskelligt af eleverne. Fremtidige undersøgelser kunne med fordel undersøge implementering fra elevernes perspektiv, og/eller undersøge elevernes roller og oplevelser i forhold til konkurrenceelementet i programmet.


Program Reach and Implementation Feasibility of a Physical Activity School Health Program: A Qualitative Study of Teachers' Perception. Guldager JD, Leppin A, von Seelen J, Andersen PT. J Phys Act Health. 2019 Jul 26:1-8. doi: 10.1123/jpah.2018-0583.


Det er Pernille Tanggaard Andersen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg.
Hun er forskningsleder og professor i Sundhedssociologi og Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet og medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.

 


roed streg 770x2px

Oktober 2019

Første danske Citizen Science Symposium afholdt på Syddansk Universitet.


Inddragelse af borgere og frivillige i forskning og forvaltning er blevet mere og mere populært og går under betegnelsen; Citizen Science – borgervidenskab. Mandag var der fokus på borgervidenskab, da det første danske Citizen Science Symposium blev afholdt på Syddansk Universitet i Odense.
 
Citizen Science defineres som: Projekter hvor frivillige samarbejder med forskere for at besvare ægte virkeligheds-relevante spørgsmål. Grundideen er at inddrage helt almindelige mennesker i forskningen og versionen er at gøre fremskridt og nye opdagelser gennem aktiv borger-involvering. I idealet er borgerne ikke kun med til at generere data, men derimod med til at give mere kompleks viden om verden omkring os og medindsigt i forskning kan derfor blive hvermandseje. Perspektivet omkring Citizen Science trækker på fælles tankegods og samme visioner, som vi kender fra begreber som empowerment, medborgerskab og samskabelse.
 
På symposiet var der to hovedtalere. Den ene var Caren Cooper fra North Carolina State University i USA. Hun er specielt interesseret i spændfeltet mellem sociale og biologiske studier og er forfatter til bogen Citizen Science (CS): How Ordinary People are Changing the Face of Discovery. Den anden hovedtaler var Josep Perelló, der er lektor på Barcelona Universitet i Spanien, hvor han er grundlægger af OpenSystems, der er en forskningsgruppe, der udfører videnskabelig forskning baseret på frivilliges deltagelse. Hans primære fokus er social Citizen Science. Det vil sige studiet af menneskers adfærd i en urban/bymæssig kontekst og menneskers mobilitet.
 
På konferencen blev der også givet eksempler på, hvordan man kan bruge CS inden for sundhedsforskningen. Et konkret eksempel er anvendelse af Patient Public Involvement (PPI), hvor patienter inddrages i forskning omkring sygdom, sundhed og trivsel. PPI er en metode til borgerinvolvering og kan siges at være en tilgang blandt mange under paraplyen CS.
 
Af klare fordele ved CS- perspektivet kan nævnes; stor mulighed for at bedrive praksisnær forskning og forstå kompleksiteten ud fra forskellige perspektiver. Af faldgruber blev der peget på, at CS skal give mening også for de involverede borgere og ikke kun være et tillæg til forskningen. Yderligere kan det være svært at bevare motivationen blandt de deltagende borgere over længere tid, og det faktum bør gennemtænkes i projekter og designs fra begyndelsen.  

Det er Pernille Tanggaard Andersen, der står bag dette nyhedsbrevs faglige indlæg.
Hun er forskningsleder og professor i Sundhedssociologi og Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet og medlem af Forskningsudvalget hos Dansk Selskab for Folkesundhed.

 


roed streg 770x2px

September 2019

”Let aktivitet” ser ifølge nyt studie også ud til at beskytte mod tidlig død


Det er velkendt fra adskillige videnskabelige studier, at fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet nedsætter risikoen for tidlig død. Nu har et nyt studie undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og død blandt 36,383 voksne over 40 år, som alle fik målt detaljeret fysisk aktivitetsmønster ved brug af såkaldte accelerometre, fremfor ved brug af spørgeskemaer. Forskerne samlede og analyserede data fra otte forskellige studier. Deltagerne blev fulgt i registre i 5.8 år og antal dødsfald blev registreret i perioden (2.149 dødsfald – 5,9%). Sammenlignet med de mindst aktive deltagere sås 73% mindre risiko for dødsfald blandt de deltagere, som totalt set var mest fysisk aktive. Det nye i studiet er, at ikke blot fysisk aktivitet af moderat og høj intensitet, men også let aktivitet som gang, køkken-, hus- og havearbejde så ud til at beskytte mod tidlig død. Forskerne undersøgte også betydningen af stillesiddende tid, og fandt næsten tre gange så stor risiko for dødsfald blandt deltagere, som sad ned mere end tolv timer om dagen sammenlignet med dem, som havde mindst stillesiddende tid.


Studiet er publiceret i British Medical Journal (BMJ) i august 2019.
Læs her: https://www.bmj.com/content/bmj/366/bmj.l4570.full.pdf


Mette Aadahl fra Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er uddannet fysioterapeut, Master of Public Health og ph.d. fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet hos Dansk Selskab for Folkesundhed er Mette Aadahl seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden og tilknyttet som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. 


roed streg 770x2px

September 2019

Vi bevæger os stadig for lidt – WHO sigter mod 15% reduktion i forekomst af fysisk inaktivitet i år 2030


Der er solid dokumentation for betydningen af en fysisk aktiv hverdag som middel til at forbygge kronisk sygdom og fremme mental sundhed, trivsel og livskvalitet. Alligevel lever én ud af fire voksne og tre ud af fire børn og unge (11-17-årige) ikke op til WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet. Andelen af inaktive har været stort set uændret i perioden 2001-2018, hvorfor WHO med udgangen af 2018 lancerede en handlingsplan for fysisk aktivitet: ”Global Action Plan On Physical Activity 2018-2030. More Active People For A Healthier World”. WHO-handlingsplanen indeholder specifikke forslag og anbefalinger til fremme af aktive samfund, aktive omgivelser, aktive borgere og aktive systemer.


Du kan downloade og læse rapporten her:

https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/272722/9789241514187-eng.pdf


Mette Aadahl fra Dansk Selskab for Folkesundheds forskningsudvalg står bag dette nyhedsbrevs faglige input. Hun er uddannet fysioterapeut, Master of Public Health og ph.d. fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet hos Dansk Selskab for Folkesundhed er Mette Aadahl seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden og tilknyttet som ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. 


roed streg 770x2px

August 2019

KL uddeler forebyggelsespris for første gang – find inspiration blandt de 42 indstillinger her


Kommunerne er den vigtigste offentlige aktør i forhold til at styrke folkesundheden blandt kommunernes borgere. Derfor valgte KL i maj måned for første gang at uddele en forebyggelsespris.


Ambitionen med KL's Forebyggelsespris er at synliggøre de mange gode tiltag, der er i kommunerne, og sprede viden og inspiration om, hvordan man kan lykkes med forebyggelsen.


Forebyggelsesprisen tager udgangspunkt i et tiltag eller en indsats, der tager afsæt i et af de seks pejlemærker fra KL's udspil "Forebyggelse for Fremtiden":


1. Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

2. Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

3. Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

4. Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge

5. Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

6. Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel


Prisen blev overrakt på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum d. 10. maj.


1. pladsen gik til ”Svendborgprojektet – Idrætsskoler og aktive børn i dagtilbud” fra Svendborg Kommune.

2. pladsen gik til ”Mental sundhed på ungdomsuddannelserne” fra Aalborg Kommune.

3. pladsen gik til ”Røgfrit Odense” fra Odense Kommune.


De i alt 42 indstillinger og til prisen spænder bredt og er beskrevet kort i inspirationskataloget, hvor du måske også kan finde inspiration?


Inspirationskatalog - Forebyggelsespris 2019

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/kls-forebyggelsespris/


KL's udspil Forebyggelse for fremtiden

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/forebyggelse-for-fremtiden/


Dette nyhedsbrevs faglige input kommer fra Lene Dørfler, der er specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis hos Kommunernes Landsforening og medlem af planlægningsudvalget for Folkesundhedsdage.


roed streg 770x2px

Juni 2019

Ulighed i sundhed


Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. 
Rapport fra Statens Institut for Folkesundhed v. Pia Vivian Pedersen 2018.
 
Rapporten, som er en kvalitativ undersøgelse, er den tredje og sidste del af SUSY UDSAT 2017.  
 
Rapporten gør status på socialt udsattes egen opfattelse af deres sundhed samt hvad der karakteriserer social udsattes møde med sundhedsvæsenet.
 
Undersøgelsens fund præsenteres i fem temaer:
1.       Socialt udsattes livssituation
2.       Socialt udsattes møder med sundhedsvæsenet
3.       Det svære efterforløb
4.       Sundhedskompetence og kulturel sundhedskapital
5.       ”Vi skal være betingelsesløse og blive ved”. Særlige sundhedstilbud til socialt udsatte.
 
Rapporten kan downloades hos SIF eller www.udsatte.dk 


Dette nyhedsbrevs faglige indlæg er rapporten ’Social udsattes møde med sundhedsvæsenet’. Det er lederen af Sundhed og Trivsel for Børn og Unge i Sønderborg Kommune, Susanne Gyldenhof, der har valgt rapporten, fordi hun finder perspektivet ”ulighed i sundhed” interessant. Susanne er endvidere medlem af DSFFs planlægningsudvalg for Folkesundhedsdage.


roed streg 770x2px

Juni 2019

Året europæiske folkesundhedskonference


Den europæiske folkesundhedskonference European Public Health Conference afholdes i Marseille den 20.-23. november i år. Overskriften for årets konference er ’Building bridges for solidarity and public health’. 
Hovedtemaet er migration i relation til for eksempel sundhed og integration, forebyggelse af sygdom og ulighed, tilpasning af folkesundhedsarbejdet samt samarbejde mellem lande og professionelle. På konferencen deltager der typisk både forskere, planlæggere og sundhedsprofessionelle, hvilket giver ophav til mange spændende diskussioner og perspektiver på forskning, praksis og policy.


https://ephconference.eu/conference-theme-204


Det er Dansk Selskab for Folkesundheds formand-elect, Nana Folmann Hempler, der har lavet dette nyhedsbrevs faglige indlæg. Nana Folmann Hempler er seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden.

OBS: Som medlem af DSFF er du også medlem af EUPHA og kan derfor deltage til medlemspris

roed streg 770x2px

roed streg 770x2px

roed streg 770x2px

roed streg 770x2px

Aktiviteter
Husk at....

sætte DASAMS's årsmøde og Folkesundhedsdage i kalenderen

Se aktuelle stillingsopslag
Fraktioner

FFSV- Foreningen for Folkesundhedsvidenskab

 

DASAMS - Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

 

DSfB- Dansk Selskab for Børnesundhed

Folkesundhedsdage

Konferencen Folkesundhedsdage er der hvor vi fortæller det nyeste om forebyggelse og folkesundhed i Danmark og på verdensplan.

Læs mere her...

Følg os på
facebook

Administration

 

Dansk Selskab
for Folkesundhed

Svenstrupvænget 5 E,

5260 Odense S

administration@dsff.dk

Tel. 2290 5473

 

Administrationen varetages i fritiden hvorfor 

telefoniske henvendelser først kan forventes

besvaret udenfor dagarbejdstiden. 

© 2016 Powered by WebDesignCenter