Du er her:     >     
YSAM usidetop

Aktiviteter for læger i samfundsmedicinsk uddannelse

Videreuddannelsesregion Øst

Uddannelsesforum


Dette forum er for alle læger under uddannelse i samfundsmedicin (I-stilling, H-stilling, mellem I og H-stilling, og i PhD forløb). Vi mødes på tværs af ansættelsessteder og møderne har til formål at styrke netværket og få kendskab til samfundsmedicinske arbejdsopgaver på de forskellige ansættelsessteder, udveksle erfaringer, sparre ift. ansøgninger, uddannelsesforløb og merit. Vi skiftes til at arrangere mødet og værtsinstitutionen er ansvarlig for et fagligt oplæg på max. 30 min samt lidt til ganen.


Alle er velkomne og tilmelding sker via mail, der udsendes af arrangøren, når dagen nærmer sig. 


Kommende arrangementer:



Besøgsdage

 

Formålet med besøgsdagene er at vise uddannelsesstederne frem for nuværende eller potentielle uddannelsessøgende læger i specialet for derved at medvirke til at lette valg af uddannelsesforløb samt at skabe netværk mellem lægerne. Besøgsdagene er ikke det samme som fokuserede ophold, der i stedet aftales individuelt og tilpasses konkrete uddannelsesbehov.

 

Målgruppen er læger der påtænker at starte en introduktionsstilling i specialet eller introduktionslæger, der vil vide mere om uddannelsesstederne inden de ansøger om hoveduddannelsesforløb. Men også H-læger, vejledere eller uddannelsesansvarlige overlæger, der ønsker information om besøgsstedet eller blot at mødes på tværs af uddannelsessteder er velkomne på besøgsdagen. Det skal understreges, at alle læger med interesse er velkomne til besøgsdagene.


Tilmelding foregår ved at man sender en mail mærket ’Besøgsdag’ til den anførte kontaktperson, der kan formidle oplysninger om hvor, hvornår og hvad programmet indeholder og hvordan man tilmelder sig. Kontaktpersonerne opfordres til i god tid at dele datoen på LinkedIn i gruppen ’Samfundsmedicinsk Netværk’ samt på gruppen ’Samfundsmedicin’ på Facebook.


Program for besøget tilrettelægges ved uddannelsesstederne, som også planlægger dato for, hvornår besøget finder sted. Programmet kan fx indeholde observation af arbejdende læger, faglige oplæg, rundvisning eller møder med de ansatte. Varigheden af besøget afgøres også af besøgsstedet (fx kl. 13-16 eller en hel dag).


Evaluering af ordningen: Besøgsdagsordningen evalueres løbende efter hver besøgsdag og revideres ved behov. Input mailes til postgraduat klinisk lektor for samfundsmedicin Louise Rabøl, lr@patientsikkerhed.dk



Snusepraktik


En integreret del af introduktionsuddannelsen, hvor uddannelseslægen har mulighed for korte besøg af 1-2 dages varighed på andre uddannelsesgivende afdelinger med henblik på at få viden om hvilke opgaver de andre afdelinger løser og dermed også kvalificere prioritering af hoveduddannelsesforløb.


Aktiviteter
Husk at....

sætte DASAMS's årsmøde og Folkesundhedsdage i kalenderen

Se aktuelle stillingsopslag
Fraktioner

FFSV- Foreningen for Folkesundhedsvidenskab

 

DASAMS - Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

 

DSfB- Dansk Selskab for Børnesundhed

Folkesundhedsdage

Konferencen Folkesundhedsdage er der hvor vi fortæller det nyeste om forebyggelse og folkesundhed i Danmark og på verdensplan.

Læs mere her...

Følg os på
facebook

Administration

 

Dansk Selskab
for Folkesundhed

Svenstrupvænget 5 E,

5260 Odense S

administration@dsff.dk

Tel. 2290 5473

 

Administrationen varetages i fritiden hvorfor 

telefoniske henvendelser først kan forventes

besvaret udenfor dagarbejdstiden. 

© 2016 Powered by WebDesignCenter