Du er her:     >     
DASAMS


Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS)

§ 1 Navn og formål

Stk. 1

Selskabets navn er Dansk Samfundsmedicinsk Selskab og indgår som fraktion i Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF).

Stk. 2

Selskabets formål er at:

  • styrke netværksdannelsen mellem læger der beskæftiger sig med samfundsmedicinske emner (herunder speciallæger i samfundsmedicin, uddannelsessøgende læger m.v.)
  • være forum for debat om samfundsmedicineres kernekompetencer, kernefunktioner og placering i det danske sundhedsvæsen (snitflader til andre faggrupper)
  • deltage aktivt i den offentlige debat i forhold til relevante samfundsmedicinske problemstillinger
  • skabe fokus på samfundsmedicinsk relevant forskning og uddannelsesmæssige forhold
  • arrangere møder og internater om emner med samfundsmedicinsk relevans

Stk. 3

Selskabet tilslutter sig DSFF’s vedtægter.

Selskabet er yderligere tilsluttet Lægevidenskabelige Selskaber efter deres vedtægter.

§ 2 Medlemsskab

Stk. 1

Alle speciallæger i samfundsmedicin, som er medlemmer af DSFF, er automatisk medlem af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Desuden optages efter ønske andre læger (herunder uddannelsessøgende læger) som har interesse for det samfundsmedicinske arbejdsområde.

Det er en forudsætning for optagelse i selskabet, at man er medlem af DSFF.

 

Stk. 2

Der opkræves ikke på nuværende tidspunkt særskilt kontingent til Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Generalforsamlingen kan vedtage et særskilt kontingent og i så fald er medlemskab af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab betinget af, at man har betalt kontingent til både DSFF og Dansk Samfundsmedicinsk Selskab.

§ 3 Generalforsamling

Stk. 1

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Stemmeret har medlemmer, som ikke er i kontingentrestance og som har været medlem i mindst 3 måneder. Afstemning skal på forlangende være skriftlig. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt.

Stk. 2

Generalforsamling afholdes en gang årligt. Der stræbes efter, at dette sker i forbindelse med Dansk Samfundsmedicinsk Selskabs årsmøde. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst fire ugers varsel ledsaget af eventuelle skriftlige forslag fra bestyrelsen. Forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde skriftligt senest 14 dage før generalforsamlingen, og de skal udsendes til medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.

Bestyrelsen fastlægger dagsorden, der dog altid skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Beretning fra udvalg
  4. Aflæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne
  7. Valg af medlemmer til Det lægelige uddannelsesudvalg
  8. Valg af bestyrelse
  9. Evt.

Stk. 3

Ekstraordinær generalforsamling kan med 2 ugers varsel indkaldes af et flertal i bestyrelsen og skal endvidere afholdes inden for 2 måneder, hvis 15 medlemmer fremsætter skriftligt motiveret krav herom. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling ledsages af en dagsorden.

§ 4 Bestyrelsen

Stk. 1

Selskabet har en bestyrelse bestående af en formand, en næstformand, en sekretær, en kasserer og tre menige bestyrelsesmedlemmer. Et af bestyrelsesmedlemmerne er en uddannelsessøgende læge i Samfundsmedicin. Et af bestyrelsens medlemmer kan være speciallæge i et andet speciale. Øvrige medlemmer vælges blandt samfundsmedicinske speciallæger. Dertil vælges to suppleanter, hvoraf den ene skal være speciallæge i samfundsmedicin, mens den anden kan være en uddannelsessøgende læge i Samfundsmedicin.
Bestyrelsen vælges på selskabets ordinære generalforsamling.

Kandidaterne bør motivere deres kandidatur forud for afstemningen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde med formand, næstformand, kasserer og sekretær. 

Formanden og næstformanden skal være speciallæger i Samfundsmedicin. 

Sekretæren arbejder tæt sammen med administrationen i DSFF om medlemslister mv.

Det tilstræbes, at formand og næstformand besidder posterne for en periode af minimum to år og maksimum fire år.


Hvis et medlem udtræder af bestyrelsen, kan bestyrelsen konstituere en suppleant eller et medlem frem til næste ordinære generalforsamling.

Bestyrelsens medlemmer vælges for to år ad gangen.
Suppleanter vælges for et år ad gangen.

Desuden vælges i bestyrelsen en kontaktperson til DSFF, der deltager i bestyrelsesmøder i DSFF.

Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden, herunder hyppigheden af møder. Der tages referat fra bestyrelsens møder, og disse offentliggøres på DSFF’s hjemmeside.

Formanden for Det lægelige uddannelsesudvalg er associeret medlem af Dansk Samfundsmedicinsk Selskabs bestyrelse og har møderet men ikke stemmeret til selskabets bestyrelsesmøder.

Stk. 2

Formanden tegner selskabets politik udadtil.

§ 5 Uddannelsesudvalget

Stk. 1

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab nedsætter årligt på generalforsamlingen et underudvalg på minimum 4 personer med særlig interesse for uddannelsen til speciallæge i samfundsmedicin.  Udvalget bør repræsentere specialet bredt, også geografisk.

Alle medlemmer vælges på skift for to år ad gangen, minimum 2 i lige år og minimum to i ulige år.


Stk. 2

Uddannelsesudvalget konstituerer sig selv med - som minimum – en formand og en hovedkursusleder.

Der kan være personsammenfald til posterne. 

Formanden skal være speciallæge i samfundsmedicin. Hovedkursusleder, er i forhold til Sundhedsstyrelsen, ansvarlig for planlægning og afholdelse af de specialespecifikke kurser for læger i hoveduddannelse til speciallæge i samfundsmedicin. Hovedkursuslederen skal som udgangspunkt være færdiguddannet speciallæge i samfundsmedicin. Ansvaret for andre opgaver i relation til den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse (fx målbeskrivelse, dimensionering af speciallægeuddannelsen mv.) ligger også i uddannelsesudvalget. Uddannelsesudvalget kan ad hoc inddrage bestyrelsesmedlemmer eller andre medlemmer af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab i konkrete opgaver.

Stk. 3

Uddannelsesmæssige opgaver i øvrigt (fx efteruddannelse) kan ligge i uddannelsesudvalget eller i Dansk Samfundsmedicinsk Selskab efter aftale.

§ 6 Øvrige udvalg

Stk 1

Andre udvalg kan nedsættes af bestyrelsen.

§ 7 Hæftelse

Stk. 1

Selskabet hæfter kun for sine forpligtelser med den af selskabet til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke selskabets medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse

§ 8 Økonomi, regnskab og revision

Selskabets regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

 

Stk. 1

Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen.

 

Stk. 2

Selskabets regnskab føres af kassereren i samarbejde med administrationen i DSFF. Selskabets formue anbringes i et anerkendt pengeinstitut i samråd med DSFF.

Stk. 3

Regnskabet revideres af revisorer i DSFF.

 

Stk. 4

Selskabet kan forpligtes økonomisk af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening.

Løbende driftsøkonomiske beslutninger kan træffes af formanden eller kassereren eller andre bestyrelsesmedlemmer i det omfang, dette er aftalt i bestyrelsen.

Aftalens indhold skal fremgå af et bestyrelsesmødereferat eller af en nedskrevet forretningsorden jf. § 4.

§ 9 Vedtægtsændringer og ophævelse

Stk. 1

Forslag om vedtægtsændringer og bestemmelser om selskabets ophævelse skal tages på bestyrelsens dagsorden og diskuteres på et bestyrelsesmøde mindst 4 uger før endelig beslutning kan tages på en generalforsamling. Vedtagelse kræver, at 2/3 af de fremmødte medlemmer af generalforsamlingen stemmer derfor.

Stk. 2

Ved ophævelse af selskabet skal selskabets eventuelle formue tilfalde et videnskabeligt eller socialt formål. Generalforsamlingen træffer afgørelse herom ved simpelt stemmeflertal.

§ 10 Ikrafttræden

Stk. 1

Disse vedtægter træder i kraft efter vedtagelse på generalforsamlingen i Dansk Samfundsmedicinsk Selskab den 26. maj 2009.

Senest revideret på DASAMS generalforsamling 7. juni 2019

 

Fraktioner

FFSV- Foreningen for Folkesundhedsvidenskab

 

DASAMS - Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

 

DSfB- Dansk Selskab for Børnesundhed

Folkesundhedsdage

Konferencen Folkesundhedsdage er der hvor vi fortæller det nyeste om forebyggelse og folkesundhed i Danmark og på verdensplan.

Læs mere her...

Følg os på
facebook

Administration

 

Dansk Selskab
for Folkesundhed

Svenstrupvænget 5 E,

5260 Odense S

administration@dsff.dk

Tel. 2290 5473

 

Administrationen varetages i fritiden hvorfor 

telefoniske henvendelser først kan forventes

besvaret udenfor dagarbejdstiden. 

© 2016 Powered by WebDesignCenter