Du er her:     >     
/media/kajaktur.jpg

Børnesundhedsprisen 2009

Socialoverlæge Jon Busck Arnfred, Århus Kommune, tildeles dette års børnesundhedspris for udviklingen af et nyt system, som kan blive banebrydende for kommunernes fremtidige varetagelse af børnesundheden.

Børn med psykiske vanskeligheder fylder meget i kommunerne, og der er stor efterspørgsel fra socialforvaltninger, skoler og daginstitutioner om en kvalificeret udredning og vejledning i disse sager.

I Århus Kommune har Jon Arnfred skabt de Kommunale Basisteam, som består af læger, psykologer og specialpædagoger, som arbejder sammen om børnesagerne. Tanken har været at udvikle et tilbud, som, ved hjælp af systematiske og evidensbaserede arbejdsmetoder, kan samle den nødvendige viden for at kunne give børnene den bedst mulige hjælp. Et tilbud, hvis metoder er åbent tilgængelige, via hjemmesiden www.basisteam.dk, og et tilbud, hvis systematik gør det muligt at udbrede metoden til andre kommuner, hvilket der er stor interesse for.

Jon Arnfred er kendt for sin systematiske og videnskabelige tilgang til sit fag – og for sin vedholdenhed. Altid opdateret på de seneste erfaringer og erkendelser, deltager han også selv i både det hjemlige og det internationale udviklingsarbejde af de metoder, der bruges til at vurdere børns psykiske trivsel.

Jon Arnfred har gennem ca. 20 år på sin egen nysgerrige, udforskende og analytiske måde højnet den faglige standard for sine kolleger, kommunallægerne for børn og unge.

Børnesundhedsprisen uddeles til en person eller institution, som har gjort en særlig indsats for at fremme børn og unges sundhed ved forskning og faglig udvikling. Den uddeles af et udvalg under den lægelige fraktion for børn og unge-området under Dansk Selskab for Folkesundhed.

Fraktioner

FFSV- Foreningen for Folkesundhedsvidenskab

 

DASAMS - Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

 

DSfB- Dansk Selskab for Børnesundhed

Folkesundhedsdage

Konferencen Folkesundhedsdage er der hvor vi fortæller det nyeste om forebyggelse og folkesundhed i Danmark og på verdensplan.

Læs mere her...

Følg os på
facebook

Administration

 

Dansk Selskab
for Folkesundhed

Svenstrupvænget 5 E,

5260 Odense S

administration@dsff.dk

Tel. 2290 5473

 

Administrationen varetages i fritiden hvorfor 

telefoniske henvendelser først kan forventes

besvaret udenfor dagarbejdstiden. 

© 2016 Powered by WebDesignCenter